Laksforsen i Vefsna, i Grane kommune på Helgeland, fotografert fra østre elveskråning. Denne fossen har et fall på om lag 16-17 meter, på et sted der elva, etter lenge å ha rent på...

«Indberetning om hvad der til Ferskvandsfiskeriernes Fremme er udført og om disses Tilstand i Aarene 1887-1890» forteller følgende om etableringa av laksetrappa ved Laksforsen …

«Vefsenelven er, som bekjendt, et af vort Lands betydeligere Vasdrag – ifølge Professor Brochs statistiske Aarbog det 10de i Rækken, regnet efter Nedslagsdistriktets Størrelse, der udgjør 5 100 km2, altsaa betydelig større end f. Ex. Nisserelven og Otteren. Før Trapperne anlagdes, kunde gaa op til Laxfossen, der er beliggende henved 30 km. fra Udløbet. Og selv saalangt formaaede kun en meget ringe Del af Laxen at gaa, idet Fiskens videre fremkomst i høi Grad hindredes ved Fosfjordfossen, der ligger omtrent 13 km. nedenfor Laxfossen, og oprindelig kun ved meget lave Vandstande var passabel for Laxen. Vistnok var der ved denne kun omtrent 3,5 m. høie Fos i Bygyndelsen af Sytti-Aarene for privat Regning anlagt en Laxetrappe; men denne lider af flere væsentlige Feil. Feil, der i meget høi Grad formindsker dens Effektivitet, ihvorvel det er sikkert nok, at enkelte Lax under lavere Vandstande gaa op ogsaa denne Vei. Men en endnu langt alvorligere Hindring frembyder Laxfossen, der har en samlet Faldhøide af ca. 16 m., hvoraf de nederste 10 m. meget bra, tildels lodret, medens den ovenfor liggende Del af Fossen er saa langstrakt, at Lax under lavere Vandstande antages at være istand til at passere dette Parti, ifald den først kunde komme på den nederste steile Del. Omtrent 10 km. ovenfor Laxfos ligger Fellingfossen, der har en Høide af ca. 4 m., og som rimeligvis under enkelte Vandstande vilde kunne passeres af Lax, men dog i ethvert Fald maa forudsees uden Laxetrappe at ville danne en meget betydelig Hindring for Opgangen. Ovenfor Fellingfossen er derimod paa en meget lang Strækning ingen Fos eller anden Hindring, der antages at ville kunne stanse Fiskens Gang, saa at den, naar de større Bielve medregnes, antagelig vilde faa en samlet tilgjængelig Elvestrækning af mere end halvandet Hundrede Kilometers Længde, hvilket er en længere Strækning, end Laxen gaar op i nogen anden norsk Elv, alene med Undtagelse af Tana-Elven.

.... Ved Laxfossen blev den største Del af Arbeidet paa den projekterede Trappe fuldført Vinteren 1886-87; dog blev det projekterede Bi-Indtag ikke udført, hvorhos en af de i Planen forudsatte 12 Kulper blev sløifet, saa at Trappen kom til kun at bestaa af 11 Kulper med tilhørende Render. Herved blev Faldet mellem hver Kulp forøget fra 0,80 til 0,87 á 0,89 m.

I September 1887 saaes under lav Vandstand 4 Lax i Trappen, hvoraf den ene i sammes aller øverste Parti, hvorfra den gik videre opover. Det fremgik heraf, baade at Trappen trods den temmelig steile Stigning er passabel, og at Laxen er villig til at benytte sig af den saaledes tilveiebragte Opgang. De senere Aars Erfaringer giver imidlertid Grund til Tvil om, hvorvidt Trappen dog ikke er vel steil, saa at Opgangen i altfor høi Grad vanskeliggjøres eller maaske helt umuliggjøres selv under Vandstande, der ikke er synderlig høie. Fuld Vished herom haves dog endnu ikke, idet man hidtil ikke med tilstrækkelig Omhyggelighed har anstillet Iagttagelser med Hensyn til Fiskens Gang i Trappen, og der saaledes endnu ikke haves tilstrækkelig Erfaring om Virkningerne af de senere end 1887 foretagne Arbeider sigtende til at regulere Vandtilgangen i Trappen. Et eller to af de følgende Aar har Trappen ogsaa været sterkt belemret med Stene, der under Flom og Isgang er løsbrudte fra Trappens Vægge, et Forhold, som man ved større Laxetrappe-Anlæg efter Anlæggets Udførelse. I Begyndelsen belemredes Trappen ogsaa af Tømmer, hvilken Ulempe imidlertid senere i alt Væsentligt er afhjulpet ved Opførelse af en Tømmerskjerm ved Trappens øvre Ende. Skulde fortsatte Iagttagelser vise, at Trappen i nogen længere Del af Sommeren er for strid paa Grund af for stor Vandmasse, bør Forholdet rettes ved Indlægning af et Par nye Kulper, hvorved man faar det i sin Magt at formindske Faldet mellem hver Kulp til 0,70 m., hvad der utvilsomt vil berede Laxen en let Opgang. [Fotnote: Dette er skeet Vinteren 1891-92, idet der i Trappens nedre Del er indlagt 3 nye Kulper.]

Da Overslaget over Arbeiderne i Laxfossen viste sig at være rundeligt, bestemte man sig allerede i Vinteren 1886-87 til samtidig med Udførelsen af de projekterede Arbeider i Fossens nederste Del tillige at udføre et ikke tidligere planlagt mindre Mineringsarbeide eller en liden selvstændig Laxetrappe bestaaende af 3 Kulper med tilhørende Render øverst oppe i Fossen hvor der er et Parti, som vistnok under lav Vandstand maa ansees passabelt, men hvis Passabilitet under lidt høiere Vandstand ialfald er tvilsom. Og det paafølgende Aar er endvidere et lignende Arbeide udført ved et Parti af Fossen, der ligger omtrent midt imellem den heromhandlede lille Trappe og den oprindelige projekterede store ved Fossens nederste steile Fald. Disse tvende mindre Trapper ved Laxfossens midtre og øverste Del er i det væsentlige konstruerede paa samme Maade som Hovedtrappen; dog er Stigningen noget svagere. De samlede Omkostninger ved Trapperne i Laxfossen har indtil Udgangen af 1890 udgjort Kr. 6 080,00 hvori indbefattet endel ikke ganske ubetydelige Reparationsarbeider, der fornødigedes som Følge af Beskadigelse af Trappen under en voldsom Isgang og Flom i Vaaren 1889, hvorved paa et Par Steder svære Klipblokke, der antagelig er blevne løsnede under Udmineringen af Render og Kulper, blev bortførte.

Foruden de ovenfor omhandlede Trapper i Fosjordfossen og Laxfossen er der endelig Vinteren 1887-88 og tildels senere udmineret en Laxetrappe ved den 10 km. ovenfor Laxfossen beliggende Fellingfos. ....»

I stortingsproposisjon nr. 1, hovedpost VI for 1893, «Ang. Bevilgning til Foranstaltninger vedkommende Ferskvandsfiskerierne» omtales laksetrapprosjektet i Vefsna slik:

«Som Bidrag til Anlæg af Laxetrapper i Fosjordfossen og Laxfossen i Vefsenelven bevilgede Storthinget i 1886 et Beløb af Kr. 1 667,00, udgjørende Trediedelen af de paaregnede Omkostninger ifølge de for disse Anlæg den gang foreliggende Planer. Se Sth. Forh. For 1886, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. 4, Pag 9-10.

Som udførlig forklaret i mit Budgetforslag for 1889-90 (Se Sth. Forh. for 1889, Sth. Prp. No. 1, Hovedpost VI, Kap. IV, Pag. 15-18), viste det sig imidlertid, efterat de planlagte Arbeider vare i det væsentligste udførte, nødvendigt at foretage forskjelliger Ændringer i Planerne. Navnlig maatte den øvre Del af Trappen ved Fosjordfossen helt ombygges, hvad der paa Grund af de yderst vanskelige Terrænforholde medførte en mange Gange større Udgift, end ifølge den oprindelige Plan paaregnet. Og ved Laxfossen fandt man det fornødent at foretage endel, ikke oprindelig planlagte Arbeider paa 2 forskjellige Steder i Fossens øvre, temmelig langstrakte Del, hvilken det ifølge den oprindelige Plan var forudsat, at Laxen paa egen Haand under lavere Vandstand vilde kunne passere uden uforholdsmæssige Vanskeligheder. Endelig bestemte man sig for at bygge en til Kr. 1 550,00 kalkuleret Trappe ved den 10 Km. ovenfor Laxfossen værende Fellingfos. Med disse Forandringer i og Udvidelser af de oprindelige Planer ansloges de samlede Omkostninger ved Laxetrapanlæggene i Vefsenelven til Kr. 9 000,00, og Storthinget i 1889 forøgede derfor Statsbidraget til Kr. 3 000,00, idet man fremdeles gik ud fra, at Staten burde udrede ⅓ af de med Arbeiderne forbundne Omkostninger.

Efterat disse yderligere Arbeider ere udførte, har det vist sig, at Trappen ved Fosjordfossen, - der i det hele har medført en Udgift af ca. Kr. 2 750,00, medens den oprindelige Plan kun antages at ville kræve et Beløb af Kr. 500,00 – er fuldkommen effektiv, ialfald bortseet fra høie Flomvandstande. En Masse Fisk har aarlig passeret Trappen, og medens der før Anlægget af samme hvert Aar udpaa Sommeren eller Høsten stod store Mængder Lax i den store Kulp ved Fossens Fod, har denne i de sidste Aar udpaa Sommeren været saagodtsom fisketom, idet omtrent al Fisk er passeret op. Dette vellykkede Resultat har havt tilfølge, at Elvestrækningen mellem Fosjordfossen og Laxfossen i de 2 sidste Aar har været og fremdeles paa en Aarrække er bortleiet til en engelsk Sportsfisker, saavidt vides, for en aarlig Afgift af Kr. 1 800,00, en Indtægt, der altsaa ligefrem kan siges at være skabt ved dette Laxetrapanlæg, og som allerede nu har mere end erstattet samtlige Udgifter ved dette Anlæg.

Derimod kan det desværre ikke siges, at tilfredsstillende Resultater hidtil er opnaaede ved Laxfostrappen, og det uagtet der ogsaa siden Udførelsen af de i 1889 forudsatte Restarbeider her er foretaget enkelte Efterarbeider, navnlig i afvigte Vinter Indlægning af 2 nye Kulper i Forbindelse med Udvidelse og Deling af en af de ældre for at gjøre Stigningen mindre steil. Vistnok er enkelte Lax aarlig blevne seede deels i Trappen, dels i det ovenfor denne værende Parti af Fossen, og det berettes, at Lax ogsaa er iagttaget længere oppe i Elven. Derimod vides Fangst af Lax endnu ikke at være foregaaet ovenfor Fossen, og det maa iethvertfald antages, at det Antal Lax, der maatte være naaet forbi samme, kun er ringe. Efter de i afvigte Vinter udførte Arbeider i Forbindelse med enkelte forholdsvis ubetydelige Korrektioner og Reguleringer, som jeg paaviste under mit Besøg paa Stedet i forrige Maaned og som agtes udførte til anstundende Vinter, tør jeg dog gaa ud fra, at selve Hovedtrappen derved vil være bragt i fuldt effektiv Stand. Men efter de Iagttagelser af Vandstandsforholdene og navnlig Fiskens Gang i Fossens øvre Dele (ɔ: ovenfor den nævnte Trappe), som de seneste Aar har givet Anledning til, maa det antages at det Parti af Fossen, der ligger ovenfor nævnte Trappe, idetmindste under flere af de Vandstande, hvorunder Laxen med Lethed passerer Trappen, bereder Fisken adskillig større Vanskeligheder end oprindelig forudsat. Særlig gjælder dette Fossens allerøverste Parti, og den lille Trappe, hvorved dette Parti af Fossen er omgaaet, har hidtil ikke vist sig svarende til Hensigten idet det paa Grund af Terrænforholdene har vist sig meget vanskeligt at give denne Trappe et Udløb, der virker tilstrækkelig tiltrækkende paa Laxen. For at Trappen i Laxfossen – og dermed det hele Komplex af Laxetrapper i Vefsenelven – skal erholde den fornødne Effektivitet, er det derfor efter de foreliggende Erfaringer nødvendigt, at noget yderligere foretages for at sikre Passagen af Fossens øverste Del.

Der kan være Spørgsmaal om at opnaa dette enten ved endel forholdsvis mindre betydelige Arbeider, navnlig Opførelsen af ern tømret eller af Sten bygget Skjærm, ved Udløbet af den lille Trappe øverst oppe i Fossen eller ved at forlænge Hovedtrappen helt op til den nævnte Trappes nederste Kulp, i hvilket sidste Tilfælde Fossen i hele sin Længde vil bli omgaaet ved en sammenhængende udmineret Trappe.

For begge disse Alternativer har jeg udarbeidet detaillerede Planer, hvorefter sammes Kostende af Arbeidsbestyrer ved Kanalvæsenet, Kapt. O. W. Lund, er beregnet til henholdsvis ca. Kr. 475,00 og Kr. 3 400,00. Uanseet den betydelige Forskjel i Omkostningerne antager jeg, at sidstnævnte Alternativ bør foretrækkes. Ved Valget af dette, vil man opnaa den størst mulige Sikkerhed for, at enhver Lax, der begynder at stige op ad Trappen, vil naa op forbi hele Fossen, idet enhver Mulighed for underveis at slaa ind paa en feilagtig Vei er udelukket, hvilket ikke kan helt opnaaes ved nogetsomhelst Arrangement, der er beregnet paa, at Fisken skal passere nogen Del af selve Fossen. Og navnlig paa Grund af de Vanskeligheder, der have vist sig at være forbundne med at give den øverste Trappe et tilfredsstillende Udløb, tør denne Mulighed efter de foreliggende Erfaringer ikke lades ude af Betragtning. Passagen af den nye Rende vil ogsaa for Fisken medtage kortere Tid – under visse Vandstande maaske adskillige Dage mindre – end naar en Del af selve Fossen skal passeres, og den tidligere Opkomst til Elvestrækningerne ovenfor Fossen vil forhøie disses Værdi som Sportsfiskepladse og saaledes forøge Distriktets Indtægt af Elven. Hertil kommer, at Erfaringerne fra en for et Par Aar siden indtruffet voldsom Isgang have lagt for Dagen, at netop det Punkt, hvor den øverste lille Trappe udmunder, er særdeles udsat under Isgang, hvorfor det kan være at befrygte, at en Skjærm, som den for det første Alternativ planlagte, ikke længe vil kunne holde Stand. Det anbefalede Alternativ – en sammenhængende Forlængelse af den allerede udminerede Hovedtrappe, vil endvidere give Anledning til en endnu fuldkomnere selvvirkende Regulering end hidtil af Vandstanden i Trappen, hvad der under saa stærkt vexlende Vandstandsforhold, som Vefsenelven frembyder, tør være af adskillig Betydning. Det fortjener endelig at nævnes, at det sidstnævnte Alternativ ogsaa, saavidt jeg har erfaret, har Stemningen mest for sig inden Distriktet.

Til klarere Forstaaelse af det Ovenanførte vedlægger jeg et Rids af Laxfossen, paa hvilket saavel samtlige hidtil udførte som de nu planlagte yderligere Arbeider ere angivne.

Ifølge Meddelelse fra den Komite, der har forestaaet Arbeiderne, er der til Laxetrapperne i Vefsenelven hidtil anvendt (i runde Tal):

Til Fosjordtrappen Kr. 2 750,00
Til Laxfostrappen Kr. 7 220,00
Til Fellingfostrappen Kr. 1 500,00
Tilsammen Kr. 11 470,00
altsaa ca. Kr. 2 470,00 mere end paaregnet, da Sagen i 1889 var forelagt Storthinget, hvilket Beløb er udredet af vedkommende Interesserede inden Distriktet i Forventning om, at Staten ogsaa af denne Del af Udgiftrerne vil overtage en Kvotadel i samme Forhold som tidligere. Naar til disse Kr. 2 470,00 endvidere lægges Omkostningerne ved den projekterede Forlængelse af Laxfostrappen ca. Kr. 3 400,00, der kan antages at ville medgaa til Udførelsen af de ovenfor nævnte, af mig paapegede Korrektioner og Reguleringsarbeider vedkommende den i afvigte Vinter foretagne Forandring af samme Trappes Hovedparti, udkommer de udover de i 1889 beregnede Kr. 9 000,00 et samlet Beløb af Kr. 6 000,00, der vil medgaa for at give Anlæggene i sin Helhed den fornødne Effektivitet.

Med Hensyn til de ved de heromhandlede Arbeider stedfundne meget betydelige Overskridelser udover de oprindeligf beregnede Omkostninger, finder jeg at burde bringe i Erindring, at Planerne efterhaanden er undergaaede meget væsentlige Udvidelser. For det føreste var Laxetrappen i Fellingfossen, der som nys bemærket, har medført en Udgift af ca. Kr. 1 500,00 ikke oprindelig medtaget. Dernæst maatte – af Grunde, som næmere findes forklarede i mit Budgetforslag for 1889-90, Pag. 16 – den øvre Del af Trappen i Fosjordfossen helt omlægges, hvad der trods denne Fos’s ganske ringe Høide (kun lidt over 3 m) paa Grund af de overordentlig vaskelige Terrænforholde medførte en Udgift, som var mere end 5 Gange større end Overslaget for den oprindelige Plan. Fremdeles omfattede den oprindelige Plan for Trappen ved Laxfos kun Fossens steile Hovedfald, ikke derimod den meget længere, men forholdsvis flade ovenforværende Del af Fossen, som imidlertid har vist sig, ialfald under de i Opgangstiden oftest forekommende Vandstande, at frembyde større Vanskeligheder for Fiskens Opgang end forudsat. Fremdeles bør det bemærkes, at Trappen i Laxfos under Udførelsen blev bygget noget steilere end i Planen forudsat, idet vedkommende Ingeniør paa Grund af Terrænvanskeligheder sløifede en af de planlagte 12 Kulper, hvilket ialfald har medvirket til, at det senere er befundet paakrævet ved Indlægning af et Par nye Kulper at tilveiebringe en noget mindre steil Stigning, hvilket har medført en Udgift af omkring Kr. 1 000,00. Endvidere maa som et væsentligt Moment fremhæves, at der, da Arbeiderne planlagdes, ganske manglede regelmæssige, gjennem et længere Tidsrum udførte Vandstandsobservationer i Vasdraget, saa at der den gang var umuligt at erholde nogenlunde bestemte og paalideligge Oplysninger om Variationerne i Vandstanden i Aarets forskjellige Maaneder, hvilket navnlig er af Betydning for Anordningen af de Arbeider, der udfordres til Regulering af Vandmængden i Laxetrapperne, saavelsom for en skjønsmæssig Bedømmelse af, hvorvidt Laxen i større eller mindre Del af Aaret kan antages at ville være istand til at overvinde der naturlige Hindringer i Elven. Endelig er at mærke, at det, da Arbeiderne oprindelig planlagdes, var forbundet med væsentlige Vanskeligheder at opdrive noget større Beløb inden Distriktet til deres Iværksættelse, hvad der naturligen maatte medføre, at man ved Planlæggelsen ikke gjerne medtog Arbeider, som ikke paa Forhaand maatte ansees uomgjængelig fornødne. Og der er i det foreliggende Tilfælde maaske ikke engang Grund til at beklage, at de oprindelige Planer og Overslag lød paa Summer, der senere har vist sig saa utilstrækkelige. Thi om man fra først af havde indseet at Formaalets Opnaaelse vilde kræve et Beløb af ca. Kr. 15 000,00, istedetfor som forudsat Kr. 5 000,00, er der Grund til at tro, at Arbeiderne ikke i en overskuelig Fremtid vilde være komne til Udførelse. Men efterat det har vist sig, at det vellykkede Resultat af Arbeiderne i Fosjordfossen har skabt en aarlig Indtægt, der alene i den korte Tid af 2 Aar har været mere end tilstrækkelig til at dække samtlige Udgifter ved disse Arbeider, er Offervilligheden ligeoverfor Arbeiderne i de ovenforværende Fosse bleven saaledes forøget, at der nu – i Forventning om forholdsmæssigt Statsbidrag – ikke synes at være nogen Vanskelighed ved at tilveiebringe det til Arbeidernes Afslutning fornødne Beløb. Og om det end maa erkjendes, at de stedfundne Forandrinbger og Udvidelser af Planen, navnlig for Trappen ved Laxfossen, havde medført enkelte Udgifter, som vilde have foreligget i sin nuværende Form, saa kan det paa den andern Side neppe med Føie paastaaes, at de samlede Omkostninger ved denne Trappe – hvilke ville opgaa til ca. Kr. 10 650,00 – har været uforholdsmæssige i Forhold til Anlæggets Størrelse, idet Fossen er ikke mindre end 16 m. høi, og Trappen i fuldstændig Stand har en Længde af omtrent en Fjerdedels Kilometer.

Ifølge det oven Forklarede er der altsaa af vedkommende private Interesserede hidtil anvendt udover det Beløb, som forudsattes ved Storthingets Bevilgning af Statsbidrag i 1889, en Sum af Kr. 2 470,00 og der agtes i anstundende Vinter anvendt yderligere et Beløb af ca. Kr. 3 530,00, tilsammen Kr. 6 000,00. Som gjentagende bemærket, er man herved gaaet ud fra den Forudsætning, at Storthinget vil finde det billigt, at Staten ogsaa til disse Afslutningsarbeider, der have vist sig nødvendige til Formaalets Opnaaelse, yder Bidrag efter samme Forhold som tidligere, nemlig en Trediedel af de medgaaede Omkostninger, en Forudsætning, hvori jeg har erklæret mig enig. Og naar Komiteen efter Samraad med mig har valgt at skride til Udførelse af disse Arbeider strax uden at oppebie Storthingets Afgjørelse af Bevilgningsspørsmaalet, saa er dette skeet, fordi man har fundet det rigtigst, efterhaanden som Mangler ved de udførte Arbeider opdagedes, at søge disse afhjulpne snarest muligt medens Sagens Forelæggelse for Storthinget nødvendigvis vilde have medført 1 Aars længere Udsættelse, eftersom Arbeiderne gjennemgaaende er af den Beskaffenhed, at de maa udføres om Vinteren. Og denne Komiteens Fremgangsmaade fortjener formentlig Paaskjønnelse.

Jeg tillader mig altsaa at anbefale, at der som yderligere Bidrag til Fuldførelse af Laxetrapperne i Vefsenelven i det væsentlige efter den nu foreliggende Plan opføres paa Budgetforslaget et Beløb af Kr. 2 000,00 paa samme Betingelser som for de tidligere i samme Øiemed givne Bevilgninger.»

I forbindelse med statsbudsjettet for 1900-1901 ble det foreslått å utbedre laksetrappa som skulle ta fisken forbi det høye fossefallet og opp i den øvre delen av vassdraget (jfr. St. prp. nr. 1 Hovedpost VII (1900-1901) Ang. bevilgning til foranstaltninger vedkommende ferskvandsfiskerierne)::

«Som tit. 12 foreslaar fiskeriinspektøren bevilget ekstraordinært til ombygning af det øverste parti af laksetrappen i Laksfos i Vefsenelven indtil kr. 1 100,00 …

Angaaende det førstnævnte af de to arbeider udtaler inspektøren:
«Som bidrag til anlæg af laksetrapper i Fosjordfossen, Laksfossen og Fillingsfossen i Vefsenelven har stortinget i aarene 1886, 1889 og 1893 bevilget i alt kr. 5 000,00, udgjørende en tredjepart af de til anlæggene medgaaede udgifter. Se stortingsforhandl. 1886, st. pr. nr. 1, hovedprp. VI, kap. 4 side 9-10, 1889, st. prp. nr. 1, hovedprp. VI, kap. 4 side 15-18 og 1893 hovedp. VI, kap. 5, tit. 1.8 side 5 flg.
Som forklaret paa sidstnævnte sted i stortingsforhandlingerne tilsigtede den senest givne bevilgning at gjøre trappen i Laksfors fuld effektiv ved at istandbringe en forbindelse mellem det tidligere adskilte øver og nedre parti af denne trappe, idet erfaring synes at vise, at det mellemliggende parti af fossen beredte laksen altfor store vanskeligheder. Det tilsigtede maal blev ogsaa forsaavidt naaet, at laksen, efterat denne forbindelsestrappe var bygget, i betydeligt antal og uden vanskelighed passerede den hele trappe, hvad der bl. a. bevirkede, at en længere strækning ovenfor Laksfossen, - hvorfra laksen, som bekjendt, oprindelig var absolut udestengt – blev bortleiet til engelske sportsfiskere.

Det er imidlertid allerede paa ovennævnte sted i stortingsforhandl. For 1893 (side 6 anden spalte) omtalt, at trappens øverste parti delvis er overmaade sterkt udsat for isgang, og dette har senere vist sig at være tilfældet i saa høi grad, at endel af dette parti atter og atter er bleven saaledes beskadiget, at trappen for længere eller kortere tid er bleven ubrugbar. Ved de to nederste kulper i trappens oprindelige øverste parti (kulp nr. 2 og 3 fra oven) er nemlig svære fjeldstykker i trappens ydervæg gang paa gang af isen brækket du, og de arbeider, som hver gang saa snart som muligt er bleven udført for at udbedre skaden – til dels med temmelig betydelig udgift – er stadig atter bleven ødelagt under næste eller et senere aars isgang.
Det er herunder efterhaanden bleven mere og mere klart, at en fuldstændig omlægning af trappens øverste 3 à 4 kulper med tilhørende render er nødvendig for at give anlægget den fornødne stabilitet. De fornødne undersøgelser for en saadan omlægning blev af mig udført i november 1899, og plan for arbeidet udarbeidet, hvorefter defor anlægget interesserede, overensstemmende med mit raad, besluttede sig til straks at skride til arbeidets udførelse. At udsætte dermed, indtil spørsmaalet om statsbidrag til arbeidet kunde blive stortinget forelagt, vilde nemlig medføre et aars udsættelse, hvad der navnlig af hensyn til de stedfundne bortforpagtninger af elvestrækninger ovenfor fossen ansaaes yderst uheldigt. Man gik altsaa ud fra som omtrent selvsagt, at naar stortinget tidligere havde fundet trapperne berettigede til statsbidrag, vilde saadant heller ikke nu, da anlæggenes effektivitet er paa det rene, blive negtet til et afslutningsarbeide, som erfaring har visdt at være uomgjængelig nødvendigt. Om dette saa meget mindre, som staten nu efter indkjøbet af det engelske selskabs eiendomme i Hatfjelddalen har en direkte interesse i de heromhandlede laksetrapper, der sætter laksen istand til at naa op til disse statseiendomme.

De foreslaaede arbeider blev i det væsentlige fuldførte i afvigte vinter, og under en i begyndelsen af juli maaned d. a. foretagen besigtigelse fandt jeg udførelsen tilfredsstillende. Enkelte mindre restarbeider gjenstod dog endnu, men agtedes udførte saa snart anledning gaves. Der var indtil da medgaaet henimod kr. 3 000,00 og naar de gjenstaaende restarbeider er afsluttede, antages udgifterne ved den hele omlægning at ville opgaa til henved eller omkring kr. 3 300,00. Den udarbeide plan for arbeiderne har jeg for nærværende ikke anledning til at fremlægge, idet den beor i Vefsen til benyttelse under udførelsen af restarbeiderne; men vedlagte rids af den hele trappe vil give en oversigt over forholdet.

Som ovenfor antydet, forudsætter jeg, at det vil findes billigt, at der til disse arbeider tilstaaes statsbidrag, og at dettes størrelse bestemmes paa samme maade som til de tidligere udførte laksetraparbeider i Vefsenelven, nemlig til en tredjedel af de medgaaende omkostninger indtil et beløb af kr. 1 100,00, og iøvrigt paa samme betingelser som tidligere.»

Som det vil sees, er arbeiderne i det væsentlige allerede fuldførte i tillid til, at stortinget, der tidligere har fundet anlægget af de omhandlede laksetrapper berettiget til statsbidrag, ogsaa vil finde, at saadant bidrag bør gives til de afsluttende arbeider, som senere har vist sig nødvendige for at gjøre trapperne fuldt effektive. Departementet finder det med fiskeriinspektøren rimeligt, at bidraget bevilges, og opfører derfor det foreslaaede beløb af indtil kr. 1 100,00 paa de af inspektøren opsatte betingelser.»

Denne redegjørelsen ble fulgt opp med følgende innstilling (Indst. S. nr. 11 1900/1901):

«Som nye poster er foreslaaet:
Post 12. Omlægning af det øverste parti af laksetrappen i Laksfoss i Vefsenelven indtil kr. 1 100,00.

Det oplyses, at der i aarene 1886-89 og 1893 er bevilget ialt kr. 5 000,00 til bygning af denne laksetrappe. Imidlertid har det vist sig, at den ikke har gjort den paaregnede nytte, og først ved udførelsen af den foreslaaede forandring vil laksens stadige opgang i elven sikres. Det oplyses, at staten efter indkjøbet af de store eiendomme i Hatfjelddalen faar direkte fordel af anlægget. Dernæst fremgaar det af dokumentere, at arbeidet i det væsentlige allerede er udført. Komiteen anbefaler beløbet efter omstændighederne bevilget.»

I fiskeriinspektør A. Landmarks «Indberetning om hvad der til ferskvandsfiskeriernes fremme er udført og om disses tilstand i aarene 1899-1902» (side 23-24) rapporteres det om etablering av laksetrapper i Vefsnavassdraget:

«Sansen for gjennem laksetrapper at aabne adgang for laks til høiereliggende dele af vasdrag og derigjennem forøge udstrækningen af fiskens gydepladse samt indvinde nye for fiske, navnlig sportsfiske, tjenlige arealer, synes fremdeles at være i stigende, og der er derfor i den foreliggende periode udført forholdsvis mange arbeider af saadan art. Om disse skal her meddeles følgende forklaringer:

Med hensyn til de i tidligere beretninger oftere omtalte betydelige trapper i Vefsenelven er det allerede i beretningen for 1895-1896, side 21, oplyst, at det øverste parti af det største af disse anlæg, nemlig trappen ved Laksfossen, gjentagende havde været udsat for beskadigelser ved den voldsomme isgang, og at der derfor var reist spørgsmaal om ombygning af dette parti. En saadan blev iverksat vinteren 1899-1900 overensstemmende med en af mig i høsten 1899 udarbeidet plan. De fire øverste kulper med tilstødende render er herunder bleven sløifede og erstattede med fem nye kulper, der med tilhørende render er herunder bleven sløifede og erstattede med fem nye kulper, der med tilhørende render er udmineret i adskillig større afstand fra elven end det tilsvarende parti af den ældre trappe. Derhos er det nye parti øverst oppe forsynet med luge, hvorved vandet kan afstænges fra trappen, og vandmængden i nogen grad reguleres. Efterat der i de nærmest paafølgende aar er foretaget enkelte forholdsvis ubetydelige korrektioner, er Laksforstrappen, der for tiden er den største eksisterende virksomme laksetrappe i verden og som har en samlet længde af den over en fjerdedels kilometer, nu i fuldt effektiv stand. Denne trappe i forening med trapperne i Fosjordfossen og Fellingfossen har medført, at store elvestrækninger, der før henlaa omtrent værdiløse, er bleven bortleiede til sportsfiske, saavidt vides for et par tusend kroner aarligf. Den her nævnte omlægning af trappens øverste parti har medført en bekostning af ca. kr. 3 300,00, hvoraf en tredjedel er bevilget af statskassen.

Nogle kilometer ovenfor Fellingsfossen modtager Vefsenelven en fra syd kommende større bielv, Svenningdalselven, hvori der, efterat Laksfossen og Fellingsfossen er farbargjorte, gaar laks op til den saakaldte Storfos, beliggende ca. 4 km. ovenfor elvens sammenløb med hovedvasdraget. I denne fos, der har en faldhøide af 5,2 m., blev der vinteren 1902-1903 for regning af hr. A. B. Meidell anlagt en laksetrappe efter samme system, som er anvendt ved de øvrige trapper i Vefsenvasdraget, nemlig en række i fjeld udminerede kulper forbundne ved smalere render. Trappen i Storfos har i alt 8 kulper af 3 a 3,5 m. længde og 2,5 a 2,75 m. bredde, mellem hver kulp er der et fald af ca. 0,6 m. Selve trappen blev i det væsentlige fuldført i nævnte vinter; derimod gjenstod endnu en del foranstaltninger sigtende til at værge trappen mod at belemres af tømmer og at oversvømmes af altfor store vandmasser under høiere vandstand. Selve trappens kostende har udgjort ca. kr. 1 800,00, og de nævnte sikringsforanstaltninger mod tømmer og oversvømmelse er anslaaede til ca. kr. 350,00. Ovenfor trappen antages laksen nu at ville kunne gaa 15 a 18 km., og der er paa denne strækning gode gydepladse.»

Collapse text