I 1897 publiserte «Tidsskrift for Skovbrug» dette bildet av Johannes Schiøtz sammen med følgende minneord:
«Rækken af vore ældre forstmænd tyndes: i Løbet af 2 Maaneder har døden ...
I 1897 publiserte «Tidsskrift for Skovbrug» dette bildet av Johannes Schiøtz sammen med følgende minneord:
«Rækken af vore ældre forstmænd tyndes: i Løbet af 2 Maaneder har døden bortkaldt først Forstmester Scheen og saa Forstmester Schiøtz, der som før kortelig meddelt bukkede under for en uhelbredelig Sygdom den 17. Oktober d. A.
Johannes Schiøtz var født i Stavanger den 31. Januar 1835. Tidlig bestemt for den studerende Bane gjennemgik han sin Fødebys Latinskole, hvorfra han i 1853 blev demitteret til Examen Artium. Efter 1859 at have absolveret juridisk Embedseksamen reiste han til Tyskland for at studere Forstvæsen ved den bayerske Centralforstlæreanstalt i Aschaffenburg. Efter et Aars Ophold der begav han sig til Forstakademiet i Tharandt, hvor han i 1861 fuldendte sine forstvidenskabelige Studier. Kort efter sin Tilbagekomst fra Tyskland fik han Ansættelse som Forstassistent i Søndre Trondhjems Amt, senere tillige i Romsdals Amt og forblev i denne Stilling, indtil han i 1873 konstitueredes som kgl. Skovinspektør ved Røraas Værk. I 1877 kom han atter tilbage til Trondhjem, denne Gang som Forstmester i det nyoprettede Romsdals og Søndre Trondhjems Forstmesterdistrikt. Ved den i 1895 stedfundne Omordning af Forstadministrasjonen blev han fra 1. Januar 1896 ansat som Skovforvalter i Søndre Trondhjems Skovforvaltningsomraade, hvilken Stilling han indehavde ved sin Død.
Under sin 36-aarige forstlige Virksomhed indlagde Schiøtz sig megen Fortjeneste især af Plantningsvæsenet, der i ham havde en ivrig Talsmand. Saaledes skyldes de efter vore Forhold betydelige Plantekulturer ved Trondhjem for en væsentlig Del hans Initiativ og Energi. «Ilbergene», som endnu for mindre end en Menneskealder siden henlaa fuldstændig afskovet, blev under hans kyndige Ledelse og med Bidrag af Trondhjems Kommune forvandlet til en herlig Park, hvor der paa et Areal af 620 Hektar siden 1871 i alt er udplantet 1 641 091 Skovtrær af forskjellig Art. (Trondhjems Bymark 1872-96. 25-Aarsberetning om Skovplantningen ved Forstmester Johannes Schiøtz. 1897)
Om Schiøtz’ offentlige Virksomhed og dennes Resultater henviser vi til de officielle Indberetninger. Nidkjær i Opfyldelsen af sine Pligter og utrættelig i Arbeidet med at varetage det Offentliges Interesser i et stort og besværligt Distrikt skal det ikke siges om ham, at han sparede sig eller forblev uvirksom, naar han troede ved personlig Deltagelse at kunne gavne en Sag. I Dagspressen optraadte han ved flere vægtige Indlæg i Spørgsmaal af aktuel Interesse for vort Skovbrug og udrustet med et fyrigt Naturel grev han lige uforfærdet til Pennen som til Hakken. Nogen mere fremtrædende Rolle i Faglitteraturen spillede han dog ikke. Hans «Indberetning om Skovforholdene i Romsdals Amt» (1871) og «Historiske Optegnelser om Skovplantningen i Trondhjems Bymark» (1895) samt den netop udkomne 25-Aarsberetning om Skovbeplantningen af Trondhjems Bymark hører til de mere betydelige literære Arbeider fra hans Haand. Til Den norske Forstforenings Aarbog saavelsom til dette Tidsskrift har han derhos leveret nogle velskrevne Artikler; den sidste af dem, indtaget i vort Septemberhefte, skrev han paa Sygeleiet. Han var Medlem af Videnskabernes Selskab i Trondhjem.
Den afdødes Minde vil blive hædret paa en smuk og værdig Maade, idet Trondhjems Kommunebestyrelse har besluttet at reise ham en Mindestøtte i den Park, der skylder ham sin Tilblivelse.
Forstmester Schiøtz var to Gange gift. Han efterlader sig Enke, men ingen Børn.»
Litografisk portrett av den norske forstmannen Johannes Schiøtz (1835-1897). Schiøtz er portrettert i mørk dress med vest og kvit skjorte under. Han later til å hatt et hvitt slips i halsen. Schiøtz hadde helskjegg og sidekjemt hår da dette portrettet ble lagd.
Johannes Schiøtz ble født i Stavanger, der hans juristfar var fogd. Sønnen tok eksamen artium i 1853 og anneneksamen året etter. Deretter gav Johannes Schiøtz seg i kast med jusstudier, som ble avsluttet i 1859. I stedet for å søke et juridisk embete søkte han imidlertid statsstipend for å reise til Tyskland og studere skogbruk. Dette førte ham først til akademiet i Aschaffenburg (1859-1860), deretter til Tharandt (1860-1861). Etter hjemkomsten til Norge ble Johannes Schiøtz ansatt som statens forstassistent i Sør-Trøndelag, med Peter Christen Asbjørnsen som overordnet forstmester. I 1873 ble Schiøtz skoginspektør ved Røros verk, inntil han tre år seinere ble utnevnt til forstmester i Sør-Trøndelag og Romsdalen. Etter omorganiseringa av det statlige skogvesenet i midten av 1890-åra ble Romsdalen lagt inn under et annet distrikt. Schiøtz fortsatte som leder for den statlige skogetaten i Sør-Trøndelag. Schiøtz gjorde seg særlig faglig bemerket gjennom sin pionerinnsats for skogkultur og skogreising i Trondheimsområdet. Han satte i gang store planteforsøk i Bymarka, og Trondheim kommune hedret ham ved å reise en statue til hans minne.
En innrammet versjon av dette portrettet er registrert i Norsk Skogmuseums samling som gjenstand under nummeret SJF. 13555.
Title«Forstmester Schiøtz» (Trykt tekst under portrettet)
Dette er ett av flere innrammete portretter som lenge prydet veggene i kontorene til den seksjonen i det skogbruksfaglige miljøet ved Norges landbrukshøgskole/Universitetet for biovitenskap på Ås i Akershus. Førsteamanuensis Lars Helge Frivold holdt sin siste forelesning 15. februar 2012, og overlot da kontoret sitt til en etterfølger som ikke hadde det samme forholdet til de skogakasdemiske gründerskikkelsene som han hadde hatt sjøl. Etter å ha spurt etterfølgeren og en del yngre kolleger om de ønsket å overta portrettsamlinga og fått negative svar på dette, bestemte han seg for å overlate bildene til Norsk Skogmuseum. Bjørn Bækkelund fra museet overvar Frivolds avskjedsforelesning, og fikk bildene med tilbake til Elverum etter denne begivenheten. Kapasitetsutfordringer i museet førte til at det gikk to år før samlinga ble registrert. Bildene ble registrert som gjenstander fordi museet fra før har en del kontormøbler etter et par kjente skogfunksjonærer. Portrettsamlinga kan derfor tenkes brukt på veggene i et eventuelt rekonstruert kontormiljø. Motivene har også en verdi som portretter av sentrale forstmenn. Mange av dem vil derfor også bli registrert i museets fotodatabase.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».