”Da min Bedstefar (sogneprest) Aars med Familie flyttede til Lier i 1821, kjørte de en tusmørk Høstaften fra Kongsvold til Hjerkinn. De mødte underveis en Slusk, som kom lige imod dem og nær havde stanset Hestene. Han vendte om og holdt Skridt med Vognen, gjorde endog Mine til at stige op paa Vogntrinet. Min Bestefar syntes at denne nærgaaende Person blev ham noget mistænkelig, og befalede ham i en barsk Tone at gaa af Veien. Intet Svar. Kom der en liden Nedforbakke, og Hestene fik et Rap, satte Manden afsted i samme Trit, og saasnart det gikk opfor, hang han ved Vognen. Tilsidst brast min Bedstefars Taalmodighed, han hævede Svøben for eftertrykkelig at straffe den paatrængende Slusk. Men da kom Bulehatten af, og (sorenskriver) Weidemann raabte: ”Nu fik jeg narret dig godt, nu, Jens!” Og Vennerne faldt hverandre om Halsen under Latter og Taarer.
-
Photo: Jacob Munch, Identifikasjonsnr.: NF 09182-004 (Opphavsrett)
Han hævede Svøben for eftertrykkelig at straffe den paatrængende Slusk
Dovrefjell har til uminnelege tider vore gjennomfartsveg for reisande, men og tilhaldstad for røvere og andre som kunne truge dei vegfarande, vi skrur tida attende til ei spesiell ...