Tømmervase ved Sander bru i Sør-Odal i Hedmark, antakelig i slutten av 1920-åra. Fotografiet er tatt fra nordre elvebredd, skrått mot brua. Den var utført i to ulike konstruksjon...
Stortingsproposisjon nr. 96 fra 1895 lyder slik:
«Angaaende Bidrag til Gjenopførelse af den udgaaede Bro over Glommen ved Sander Jernbanestation.
Den norske Regjerings underdanigs ...
Stortingsproposisjon nr. 96 fra 1895 lyder slik:
«Angaaende Bidrag til Gjenopførelse af den udgaaede Bro over Glommen ved Sander Jernbanestation.
Den norske Regjerings underdanigste Indstilling af 21de Mai 1895, der ved kongelig Resolution af 1ste Juni 1895 naadigst er bifaldt.
Chefen for Departementet for de offentlige Arbeider, Statsraad Nilsen, har underdanigst foredraget følgende:
Med vedlagte Skrivelse fra Veidirektøren af 16de Mai 1895 har Departementet modtaget Meddelelse om, at den med Bevilgning af Storthinget i 1883 opførte Bro over Glommen ved Sander Jernbanestation i søndre Odalens Herred, Hedemarkens Amt, i en Længde af ca. 70 m. blev bortrevet af Is- og tildels Tømmergang den 29de April 1895.
Veidirektøren har i denneg Anledning efter Anmodning af vedkommende Amtmand fremsat Forslag om, at der strax skal søges Statsbevilgning til Broens Udbedring, skjønt Plan for Broens Istandsættelse endnu ikke kan være behandlet i Detail, saa at der maa tages Forbehold om Modifikationer af samme og Overslaget.
Angaaende den udgaaede Bro samt angaaende forskjellige Forslag, der i Tidens Løb har været fremsat til Forbedring av Lændseforholdene ved Broen, Broens Ombygning m. v. er i Veidirektørens Skrivelse anført følgende:
«Som bekjendt blev Broen bygget af Statens Veivæsen ifølge Storthingsbevilgning af 1883 efter en Plan, som Veidirektøren kun subsidiært af Hensyn til Amtsformandskabets Beslutning af 1882 gav sin Tilslutning. Spørgsmaalet om en Forbedring af Lændseforholdene ved Broen eller en mulig Ombygning af samme har siden gjentagende været oppe, uden at dette hidtil havde ledet til nogen Forandring i Broens Konstruktion. Imidlertid har Amtets Veivæsen med forholdsvis store Opofrelser søgt at beskytte Broen mod Beskadigelse af Tømmergang m. v., saaledes at der ikke i nogen Henseende kan rettes Bebreidelse mod den Maade, hvorpaa Broen har været vedligeholdt og vogtet. Det, som nu er skeet, har dog af flere længe været befrygtet, om man end ikke havde tænkt sig i den Udstrækning, som nu er bleven Tilfældet, ligesom at Isen skulle komme til at spille en saa fremtrædende Rolle ved Broens Ramponering, som det indtrufne godtgjør, idet Isgangen ikke tidligere har været observeret.» …
«Amtsformandskabet i 1891 anbefalede en delvis Ombygning af Broen med Pillarer af Sten eller Jern og anmodede Amtmanden om at indgaa med Forestilling til det kongelige Departement i Sagens Anledning, idet man nærede Haab, at Departementet – paa Grund af de særegne Omstændigheder – ikke vilde unddrage dette Forslag sin velvillige Bistand.»
Departementet fandt ikke at kunne give denne Tanke sin Tilslutning, men at maatte paa Forhaand udtale en Reservation med Hensyn til Spørgsmaalet om Tilskud af Veifondet til nye Arbeider ved den forlængst afleverede Bro.
Veidirektøren anfører videre:
«Nye alternative Beregninger for Broens Udbedring blev derpaa forelagt af Veidirektøren for Amtsformandskabet i 1892. Det Alternativ, som den gang var betegnet med Litr. IV, bestaaende i Anbringelse af 2 Stenpillarer, 1 nyt Jernspænd paa 57 m. og Flytning nærmest mod søndre Landkar af den nuværende 36 m.s Jernspænd samt noget forandret Lændseanlæg paa nordre Side, var anslaaet til Kr. 87 000,00.»
Spørgsmaalet om Broens delvise Ombygning har imidlertid senere fra Distriktets Side været stillet i Bero.
Veidirektøre fortsætter videre:
«Det er nærmest dette Alternativ, som Amtmanden nu har tænkt sig lagt til Grund for Broens Udbedring, og som Veidirektøren ogsaa med nogen Modifikation tillader sig at foreslaa, idet nemlig det store nye Spænd anbefales bygget med 72 m.s Aabning. Den i Forslag bragte Plan anslaaes foreløpig til Kr. 95 600,00.»
Som Bidrag til den delvis udgaaede Bro blev der af Distriktet i sin Tid ydet to Trediedele af de medgaaede Omkostninger, hvorhos Distriktet overtog Udgifter til Grund m. v. samt forpligtede sig til at bekoste Anlæggets fremtidige Vedligehold.
Efterat Ankægget var færdigbygget af Statens Veivæsen, blev en Besigtigelsesforretning afholdt den 14de Juli 1885, hvorefter Broen overtoges til Vedligehold for Amtskommunens Regning.
Det skulde derfor efter almindelige Regler være Hedemarkens Amtskommunes Sag nu at besørge og bekoste Broens gjenopførelse.
Efter de foreliggende Oplysninger maa det imidlertid antagesm at saavel Broen som de til samme hørende Lændser har været vel vedligeholdt af Amtets Veivæsen. Af en Sagen vedliggende Meddelelse fra Amtmanden fremgaar saaledes blant andet, at der i de 10 Aar, som er forløbne siden Broens Afleverelse, er anvendt Kr. 19 366,68 til Vedligeholdet. Da uforudseede Naturbegivenheder, efter hvad der er oplyst, maa antages at have fremkaldt Broens Ødelæggelse, og da Omkostningerne ved Broens Gjenopførelse vil andrage til et ikke ubetydeligt Beløb – efter de for Tiden foreliggende Beregninger Kr. 95 600,00 – finder Departementet efter Omstændighederne Grund til at anbefale, at Staten deltager i Udredelsen af de Udgifter, der er forbundne med Broens Gjenopførelse.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om det eventuelle Statsbidrags Størrelse har Veidirektøren i den ovennevnte Skrivelse af 16de Mai 1895 fremholdt, at det i Betragtning af den stedfindende store Trafik og det af Amtmanden udtalte om Distriktets økonomiske Stilling maa antages at være Grund til at foreskaa Statsbevilgning til Broarbeidets Udførelse med kun en Trediedeel Kvotadelsbidrag fra Distriktet.
Departementet antager imidlertid, at man ikke her bør fravige den i lignende Tilfælde tidligere befulgte Regel, hvorefter Distriktet deltager i de med Gjenopførelsen forbundne Omkostninger i samme Forhold som til det oprindelige Anlæg, kfr. den ifjor fremsatte og af Storthinget bifaldte kongelige Proposition om Bidrag til Vippebroens Gjenopførelse, Nedenæs Amt, Sth. Prp. No. 78 for 1894. Departementet vil derfor tillade sig at anbefale, at Omkostningerne ved Broens Gjenopførelse deles mellem det Offentlige og vedkommende Distrikt med én Trediedel paa det Offentlige og to Trediedele paa Distriktet, hvilket ogsaa har været Forudsætningen ved de tidligere Forslag, der i sin Tid blev forelagt Distriktet om Broens delvise Ombygning. Da der her handles om et Udbedringsarbeide, der ifølge sin Natur paahviler Distriktet, og hvis Udførelse formentlig ogsaa bør overtages af dette, antager man at Distriktet udelt vil have at bære den ved Arbeidet muligt indtrædende Overskridelse, og at Statsbidraget, der, beregnet efter Kalkulsummen Kr. 95 600,00, skulde udgjøre Kr. 31 866,67 eller med en rund Sum Kr. 32 000,00, maa betragtes som et fast Bidrag én Gang for alle. Forsaavidt der imidlertid skulde indtræde Besparelse paa det Kalkulerede Omkostningsbeløb, gaar man du fra at Besparelsen kommer det Offentlige og Distriktet tilgode i samme Forhold som disse bidrager til Broarbeidets Udførelse.
Ansvaret for mulig Skade af enhver Art i Anledning af Broarbeidet forudsættes at skulle paahvile Distriktet, og Spørgsmaalet om, hvorvidt der forinden Broarbeidets Iværksættelse bør optages Skjøn i Henhold til Lov om Vasdragenes Benyttelse af 1ste Juli 1887 § 8, at blive at afgjøre af Amtets Veibestyrelse, uden at enten mulige fremtidige Erstatninger, om Skjøn ikke afholdes, eller de forøgede Bygningsudgifter, som et eventuelt Skjøn maatte paalægge, bliver det Offentlige vedkommende.
Som anført i Veidirektørens ovennævnte Skrivelse af 16de Mai 1895 har der ikke endnu været Anledning til at udarbeide den for Sanderbroens Gjenopførelse angivne Plan i Detail. Departementet vil imidlertid paase, at denne Plan, naar den i sin Tid foreligger, paa sædvanlig Maade gjøres til Gjenstand for Behandling af Departementets tekniske Revision, forinden den approberes til Udførelse, hvilken forudsættes at ske under sædvanlig Kontrol fra det Offentliges Side.
I Henhold til foranførte, der af Statsraadets øvrige Medlemmer i det væsentlige tilstrædes indstilles underdanigst:
At det naadigst maa behage Deres Majestæt at bifalde og med høieste Underskrift forsyne vedlagte Udkast til naadigst Proposition for det nu forsamlede Storthing om Samtykke til Udredelse af et Beløb stort Kr. 32 000,00 som Bidrag til Gjenopførelse af den udgaaede Bro over Glommen ved Sander Jernbanestation i søndre Odalens Herred, Hedemarkens Amt.»
Tømmervase ved Sander bru i Sør-Odal i Hedmark, antakelig i slutten av 1920-åra. Fotografiet er tatt fra nordre elvebredd, skrått mot brua. Den var utført i to ulike konstruksjonsprinsipper. Til venstre (mot nordre elvebredd) ser vi en bjelkebru, som støttes på trepæler som er drevet ned i elvebotnen. Nærmere det søndre landet ser vi to fagverksbruspenn, utført i stål på brukar av hoggen naturstein. Det største av disse fagverksspennene har buete overgurter, den minste har rett overkant. Bruer som kvilte på bjelker eller kar i elveløpene hadde lett for å bli hindere for fløtingstømmeret, som kom drivende med strømmen. På dette fotografiet ser vi hvordan det har bygd seg opp en tømmervase på motstrøms side av brua. Vi skimter også en stige fra brua og ned på tømmervasen, samt en del personer som sto ved brurekkverket og fulgte med på noe som skjedde. Sannsynligvis drev tømmerfløterne og «arbeidet ut» stokkene som satt fast på oversida av brua.
Sander bru ble bygd i midten av 1880-åra, men den viste seg sårbar for både isgang og press fra tømmer som pakket seg sammen ved bærekonstruksjonene. Etter cirka 10 år gikk det galt, deler av brua kollapset under isgang, og det ble nødvendig med et omfattende gjenoppbyggingsarbeid. Da brua ble bygd hadde staten bidratt med to tredeler av byggekostnadene mens fylket finansierte den siste tredelen. Ved gjenoppbyggingsarbeidet i 1890-åra var det fylket som måtte skaffe to tredeler av budsjettmidlene, mens staten stilte opp med en tredel.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe som ble kalt «Prosjekt Glomma». Dette innebar at historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad fulgte fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløtingsforening om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for protokoll- og dokumentarkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble overlatt til Norsk Skogbruksmuseum da fløtinga opphørte. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. Museumsfotograf OT Ljøstad reproduserte en del av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført.
Fotografering: 1928
(Årstallet er markert med spørsmålstegn i Glomma fellesfløtingsforenings album nr. 5)
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».