Urne af Ler af ualmindelig Form, afbildet Pl. III fig. 12. Høiden er 8 1/2", Mundingens og Bundens Vidde 4", største Tvermaal over Bugen 7 1/2". Er gjort af temmelig grovt Ler, blandet med en Mængde smaa Kiselstene; desuagtet er Karret meget stærkt og har holdt sig særdeles godt. Gjennem den eiendommelig formede Hank gaar fra øverst til nederst, som antydet ved de punkterede Linier i Afbildningen, et rundt Hul med Aabning baade udad øverst oppe og indad i Karrets Væg nedentil. Hanken har saaledes tillige tjent som Tud. Udvendig har Urnen den paa en Mængde Lerurner forekommende svagt glindsende sorte Farve; i Bruddet er Lerets Farve graasort. I Karret fandtes ved Indsendelsen endel ganske hvide og rene brændte Ben, ikke flere, end at netop dække dets Bund. Blandt disse Ben fandtes en meget liden ringformet Perle af klart gjennemsigtigt Glas, af Farve som lyst Rav, et Brudstykke af en Perle af samme Slags og et 2/3" langt i begge Ender afbrudt fint Glasrør af melkehvidt Glas; disse Glassager have imidlertid et saa nyt Udseende, at der kan være Spørgsmaal, om de ikke ere komne i Urnen efter dens Optagelse af Jorden. Avbilet i Bøe Keramikk, fig. 204
Photo:
Helgeland, Kirsten
/
Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo, Arkeologi