Fisketrapp ved Laksforsen i Vefsna, i Grane kommune på Helgeland. Denne fossen har et fall på om lag 16-17 meter, på et sted der elva, etter lenge å ha rent på hard granittgrunn, ...

«Indberetning om hvad der til Ferskvandsfiskeriernes Fremme er udført og om disses Tilstand i Aarene 1887-1890» forteller følgende om etableringa av laksetrappa ved Fossjordfossen …

«Vefsenelven er, som bekjendt, et af vort Lands betydeligere Vasdrag – ifølge Professor Brochs statistiske Aarbog det 10de i Rækken, regnet efter Nedslagsdistriktets Størrelse, der udgjør 5 100 km2, altsaa betydelig større end f. Ex. Nisserelven og Otteren. Før Trapperne anlagdes, kunde gaa op til Laxfossen, der er beliggende henved 30 km. fra Udløbet. Og selv saalangt formaaede kun en meget ringe Del af Laxen at gaa, idet Fiskens videre fremkomst i høi Grad hindredes ved Fosfjordfossen, der ligger omtrent 13 km. nedenfor Laxfossen, og oprindelig kun ved meget lave Vandstande var passabel for Laxen. Vistnok var der ved denne kun omtrent 3,5 n. høie Fos i Bygyndelsen af Sytti-Aarene for privat Regning anlagt en Laxetrappe; men denne lider af flere væsentlige Feil. Feil, der i meget høi Grad formindsker dens Effektivitet, ihvorvel det er sikkert nok, at enkelte Lax under lavere Vandstande gaa op ogsaa denne Vei. Men en endnu langt alvorligere Hindring frembyder Laxfossen, der har en samlet Faldhøide af ca. 16 m., hvoraf de nederste 10 m. meget bra, tildels lodret, medens den ovenfor liggende Del af Fossen er saa langstrakt, at Lax under lavere Vandstande antages at være istand til at passere dette Parti, ifald den først kunde komme på den nederste steile Del. Omtrent 10 km. ovenfor Laxfos ligger Fellingfossen, der har en Høide af ca. 4 m., og som rimeligvis under enkelte Vandstande vilde kunne passeres af Lax, men dog i ethvert Fald maa forudsees uden Laxetrappe at ville danne en meget betydelig Hindring for Opgangen. Ovenfor Fellingfossen er derimod paa en meget lang Strækning ingen Fos eller anden Hindring, der antages at ville kunne stanse Fiskens Gang, saa at den, naar de større Bielve medregnes, antagelig vilde faa en samlet tilgjængelig Elvestrækning af mere end halvandet Hundrede Kilometers Længde, hvilket er en længere Strækning, end Laxen gaar op i nogen anden norsk Elv, alene med Undtagelse af Tana-Elven.

.... Ved Laxfossen blev den største Del af Arbeidet paa den projekterede Trappe fuldført Vinteren 1886-87; dog blev det projekterede Bi-Indtag ikke udført, hvorhos en af de i Planen forudsatte 12 Kulper blev sløifet, saa at Trappen kom til kun at bestaa af 11 Kulper med tilhørende Render. Herved blev Faldet mellem hver Kulp forøget fra 0,80 til 0,87 á 0,89 m.

I September 1887 saaes under lav Vandstand 4 Lax i Trappen, hvoraf den ene i sammes aller øverste Parti, hvorfra den gik videre opover. Det fremgik heraf, baade at Trappen trods den temmelig steile Stigning er passabel, og at Laxen er villig til at benytte sig af den saaledes tilveiebragte Opgang. De senere Aars Erfaringer giver imidlertid Grund til Tvil om, hvorvidt Trappen dog ikke er vel steil, saa at Opgangen i altfor høi Grad vanskeliggjøres eller maaske helt umuliggjøres selv under Vandstande, der ikke er synderlig høie. Fuld Vished herom haves dog endnu ikke, idet man hidtil ikke med tilstrækkelig Omhyggelighed har anstillet Iagttagelser med Hensyn til Fiskens Gang i Trappen, og der saaledes endnu ikke haves tilstrækkelig Erfaring om Virkningerne af de senere end 1887 foretagne Arbeider sigtende til at regulere Vandtilgangen i Trappen. Et eller to af de følgende Aar har Trappen ogsaa været sterkt belemret med Stene, der under Flom og Isgang er løsbrudte fra Trappens Vægge, et Forhold, som man ved større Laxetrappe-Anlæg efter Anlæggets Udførelse. I Begyndelsen belemredes Trappen ogsaa af Tømmer, hvilken Ulempe imidlertid senere i alt Væsentligt er afhjulpet ved Opførelse af en Tømmerskjerm ved Trappens øvre Ende. Skulde fortsatte Iagttagelser vise, at Trappen i nogen længere Del af Sommeren er for strid paa Grund af for stor Vandmasse, bør Forholdet rettes ved Indlægning af et Par nye Kulper, hvorved man faar det i sin Magt at formindske Faldet mellem hver Kulp til 0,70 m., hvad der utvilsomt vil berede Laxen en let Opgang. [Fotnote: Dette er skeet Vinteren 1891-92, idet der i Trappens nedre Del er indlagt 3 nye Kulper.]

Da Overslaget over Arbeiderne i Laxfossen viste sig at være rundeligt, bestemte man sig allerede i Vinteren 1886-87 til samtidig med Udførelsen af de projekterede Arbeider i Fossens nederste Del tillige at udføre et ikke tidligere planlagt mindre Mineringsarbeide eller en liden selvstændig Laxetrappe bestaaende af 3 Kulper med tilhørende Render øverst oppe i Fossen hvor der er et Parti, som vistnok under lav Vandstand maa ansees passabelt, men hvis Passabilitet under lidt høiere Vandstand ialfald er tvilsom. Og det paafølgende Aar er endvidere et lignende Arbeide udført ved et Parti af Fossen, der ligger omtrent midt imellem den heromhandlede lille Trappe og den oprindelige projekterede store ved Fossens nederste steile Fald. Disse tvende mindre Trapper ved Laxfossens midtre og øverste Del er i det væsentlige konstruerede paa samme Maade som Hovedtrappen; dog er Stigningen noget svagere. De samlede Omkostninger ved Trapperne i Laxfossen har indtil Udgangen af 1890 udgjort Kr. 6 080,00 hvori indbefattet endel ikke ganske ubetydelige Reparationsarbeider, der fornødigedes som Følge af Beskadigelse af Trappen under en voldsom Isgang og Flom i Vaaren 1889, hvorved paa et Par Steder svære Klipblokke, der antagelig er blevne løsnede under Udmineringen af Render og Kulper, blev bortførte.

Foruden de ovenfor omhandlede Trapper i Fosjordfossen og Laxfossen er der endelig Vinteren 1887-88 og tildels senere udmineret en Laxetrappe ved den 10 km. ovenfor Laxfossen beliggende Fellingfos. ....»

I forbindelse med statsbudsjettet for 1900-1901 ble det foreslått å utbedre laksetrappa som skulle ta fisken forbi det høye fossefallet og opp i den øvre delen av vassdraget (jfr. St. prp. nr. 1 Hovedpost VII (1900-1901) Ang. bevilgning til foranstaltninger vedkommende ferskvandsfiskerierne)::

«Som tit. 12 foreslaar fiskeriinspektøren bevilget ekstraordinært til ombygning af det øverste parti af laksetrappen i Laksfos i Vefsenelven indtil kr. 1 100,00 …

Angaaende det førstnævnte af de to arbeider udtaler inspektøren:
«Som bidrag til anlæg af laksetrapper i Fosjordfossen, Laksfossen og Fillingsfossen i Vefsenelven har stortinget i aarene 1886, 1889 og 1893 bevilget i alt kr. 5 000,00, udgjørende en tredjepart af de til anlæggene medgaaede udgifter. Se stortingsforhandl. 1886, st. pr. nr. 1, hovedprp. VI, kap. 4 side 9-10, 1889, st. prp. nr. 1, hovedprp. VI, kap. 4 side 15-18 og 1893 hovedp. VI, kap. 5, tit. 1.8 side 5 flg.
Som forklaret paa sidstnævnte sted i stortingsforhandlingerne tilsigtede den senest givne bevilgning at gjøre trappen i Laksfors fuld effektiv ved at istandbringe en forbindelse mellem det tidligere adskilte øver og nedre parti af denne trappe, idet erfaring synes at vise, at det mellemliggende parti af fossen beredte laksen altfor store vanskeligheder. Det tilsigtede maal blev ogsaa forsaavidt naaet, at laksen, efterat denne forbindelsestrappe var bygget, i betydeligt antal og uden vanskelighed passerede den hele trappe, hvad der bl. a. bevirkede, at en længere strækning ovenfor Laksfossen, - hvorfra laksen, som bekjendt, oprindelig var absolut udestengt – blev bortleiet til engelske sportsfiskere.

Det er imidlertid allerede paa ovennævnte sted i stortingsforhandl. For 1893 (side 6 anden spalte) omtalt, at trappens øverste parti delvis er overmaade sterkt udsat for isgang, og dette har senere vist sig at være tilfældet i saa høi grad, at endel af dette parti atter og atter er bleven saaledes beskadiget, at trappen for længere eller kortere tid er bleven ubrugbar. Ved de to nederste kulper i trappens oprindelige øverste parti (kulp nr. 2 og 3 fra oven) er nemlig svære fjeldstykker i trappens ydervæg gang paa gang af isen brækket du, og de arbeider, som hver gang saa snart som muligt er bleven udført for at udbedre skaden – til dels med temmelig betydelig udgift – er stadig atter bleven ødelagt under næste eller et senere aars isgang.
Det er herunder efterhaanden bleven mere og mere klart, at en fuldstændig omlægning af trappens øverste 3 à 4 kulper med tilhørende render er nødvendig for at give anlægget den fornødne stabilitet. De fornødne undersøgelser for en saadan omlægning blev af mig udført i november 1899, og plan for arbeidet udarbeidet, hvorefter defor anlægget interesserede, overensstemmende med mit raad, besluttede sig til straks at skride til arbeidets udførelse. At udsætte dermed, indtil spørsmaalet om statsbidrag til arbeidet kunde blive stortinget forelagt, vilde nemlig medføre et aars udsættelse, hvad der navnlig af hensyn til de stedfundne bortforpagtninger af elvestrækninger ovenfor fossen ansaaes yderst uheldigt. Man gik altsaa ud fra som omtrent selvsagt, at naar stortinget tidligere havde fundet trapperne berettigede til statsbidrag, vilde saadant heller ikke nu, da anlæggenes effektivitet er paa det rene, blive negtet til et afslutningsarbeide, som erfaring har visdt at være uomgjængelig nødvendigt. Om dette saa meget mindre, som staten nu efter indkjøbet af det engelske selskabs eiendomme i Hatfjelddalen har en direkte interesse i de heromhandlede laksetrapper, der sætter laksen istand til at naa op til disse statseiendomme.

De foreslaaede arbeider blev i det væsentlige fuldførte i afvigte vinter, og under en i begyndelsen af juli maaned d. a. foretagen besigtigelse fandt jeg udførelsen tilfredsstillende. Enkelte mindre restarbeider gjenstod dog endnu, men agtedes udførte saa snart anledning gaves. Der var indtil da medgaaet henimod kr. 3 000,00 og naar de gjenstaaende restarbeider er afsluttede, antages udgifterne ved den hele omlægning at ville opgaa til henved eller omkring kr. 3 300,00. Den udarbeide plan for arbeiderne har jeg for nærværende ikke anledning til at fremlægge, idet den beor i Vefsen til benyttelse under udførelsen af restarbeiderne; men vedlagte rids af den hele trappe vil give en oversigt over forholdet.

Som ovenfor antydet, forudsætter jeg, at det vil findes billigt, at der til disse arbeider tilstaaes statsbidrag, og at dettes størrelse bestemmes paa samme maade som til de tidligere udførte laksetraparbeider i Vefsenelven, nemlig til en tredjedel af de medgaaende omkostninger indtil et beløb af kr. 1 100,00, og iøvrigt paa samme betingelser som tidligere.»

Som det vil sees, er arbeiderne i det væsentlige allerede fuldførte i tillid til, at stortinget, der tidligere har fundet anlægget af de omhandlede laksetrapper berettiget til statsbidrag, ogsaa vil finde, at saadant bidrag bør gives til de afsluttende arbeider, som senere har vist sig nødvendige for at gjøre trapperne fuldt effektive. Departementet finder det med fiskeriinspektøren rimeligt, at bidraget bevilges, og opfører derfor det foreslaaede beløb af indtil kr. 1 100,00 paa de af inspektøren opsatte betingelser.»

Denne redegjørelsen ble fulgt opp med følgende innstilling (Indst. S. nr. 11 1900/1901):

«Som nye poster er foreslaaet:
Post 12. Omlægning af det øverste parti af laksetrappen i Laksfoss i Vefsenelven indtil kr. 1 100,00.

Det oplyses, at der i aarene 1886-89 og 1893 er bevilget ialt kr. 5 000,00 til bygning af denne laksetrappe. Imidlertid har det vist sig, at den ikke har gjort den paaregnede nytte, og først ved udførelsen af den foreslaaede forandring vil laksens stadige opgang i elven sikres. Det oplyses, at staten efter indkjøbet af de store eiendomme i Hatfjelddalen faar direkte fordel af anlægget. Dernæst fremgaar det af dokumentere, at arbeidet i det væsentlige allerede er udført. Komiteen anbefaler beløbet efter omstændighederne bevilget.»

I fiskeriinspektør A. Landmarks «Indberetning om hvad der til ferskvandsfiskeriernes fremme er udført og om disses tilstand i aarene 1899-1902» (side 23-24) rapporteres det om etablering av laksetrapper i Vefsnavassdraget:

«Sansen for gjennem laksetrapper at aabne adgang for laks til høiereliggende dele af vasdrag og derigjennem forøge udstrækningen af fiskens gydepladse samt indvinde nye for fiske, navnlig sportsfiske, tjenlige arealer, synes fremdeles at være i stigende, og der er derfor i den foreliggende periode udført forholdsvis mange arbeider af saadan art. Om disse skal her meddeles følgende forklaringer:

Med hensyn til de i tidligere beretninger oftere omtalte betydelige trapper i Vefsenelven er det allerede i beretningen for 1895-1896, side 21, oplyst, at det øverste parti af det største af disse anlæg, nemlig trappen ved Laksfossen, gjentagende havde været udsat for beskadigelser ved den voldsomme isgang, og at der derfor var reist spørgsmaal om ombygning af dette parti. En saadan blev iverksat vinteren 1899-1900 overensstemmende med en af mig i høsten 1899 udarbeidet plan. De fire øverste kulper med tilstødende render er herunder bleven sløifede og erstattede med fem nye kulper, der med tilhørende render er herunder bleven sløifede og erstattede med fem nye kulper, der med tilhørende render er udmineret i adskillig større afstand fra elven end det tilsvarende parti af den ældre trappe. Derhos er det nye parti øverst oppe forsynet med luge, hvorved vandet kan afstænges fra trappen, og vandmængden i nogen grad reguleres. Efterat der i de nærmest paafølgende aar er foretaget enkelte forholdsvis ubetydelige korrektioner, er Laksforstrappen, der for tiden er den største eksisterende virksomme laksetrappe i verden og som har en samlet længde af den over en fjerdedels kilometer, nu i fuldt effektiv stand. Denne trappe i forening med trapperne i Fosjordfossen og Fellingfossen har medført, at store elvestrækninger, der før henlaa omtrent værdiløse, er bleven bortleiede til sportsfiske, saavidt vides for et par tusend kroner aarligf. Den her nævnte omlægning af trappens øverste parti har medført en bekostning af ca. kr. 3 300,00, hvoraf en tredjedel er bevilget af statskassen.

Nogle kilometer ovenfor Fellingsfossen modtager Vefsenelven en fra syd kommende større bielv, Svenningdalselven, hvori der, efterat Laksfossen og Fellingsfossen er farbargjorte, gaar laks op til den saakaldte Storfos, beliggende ca. 4 km. ovenfor elvens sammenløb med hovedvasdraget. I denne fos, der har en faldhøide af 5,2 m., blev der vinteren 1902-1903 for regning af hr. A. B. Meidell anlagt en laksetrappe efter samme system, som er anvendt ved de øvrige trapper i Vefsenvasdraget, nemlig en række i fjeld udminerede kulper forbundne ved smalere render. Trappen i Storfos har i alt 8 kulper af 3 a 3,5 m. længde og 2,5 a 2,75 m. bredde, mellem hver kulp er der et fald af ca. 0,6 m. Selve trappen blev i det væsentlige fuldført i nævnte vinter; derimod gjenstod endnu en del foranstaltninger sigtende til at værge trappen mod at belemres af tømmer ofg at oversvømmes af altfor store vandmasser under høiere vandstand. Selve trappens kostende har udgjort ca. kr. 1 800,00, og de nævnte sikringsforanstaltninger mod tømmer og oversvømmelse er anslaaede til ca. kr. 350,00. Ovenfor trappen antages laksen nu at ville kunne gaa 15 a 18 km., og der er paa denne strækning gode gydepladse.»

Collapse text