Laksetrappa i Klosterfossen ved Skien i Telemark. Fotografiet er antakelig tatt omkring 1900. Denne innretningen ble nødvendig etter at det ovenforliggende vannreservoaret, Hjell...

I «Fiskeri-Inspektørens Indberetning om Ferskvandsfiskerierne for Aarene 1887-1890» (side 22) omtales laksetrappa i Klosterfossen slik:

«Laxetrappen i Klosterfos i Skienselven er siden Afgivelsen af min forrige Indberetning (cfr. sammes Pag. 14-15) ikke undergaaet nogen væsentlig Forandring. Dog er der ved Udløbene foretaget en ubetydelig Tilbygning, der yderligere har lettet Opgangen dersteds under lav Vandstand, ligesom et Par Stokke er paaboltede paa et Sted i Trappens øvre Del, hvor der tidligere syntes at være et enkelt noget vanskeligt Punkt. Saavidt skjønnes, er der nu intet Punkt, som bereder den opsøgende Fisk synderlig Vanskelighed hverken i den langs Fjeldvæggen paa elvens høire Bred, delvis af Træ byggede, delsvis udminerede Trappe eller i den Opgangsvei, der er indredet under Flagningen nedenfor selve Fermettedammen. Heller ikke synes Passagen fra nogen af de nævnte Opgangsveie op paa nævnte Flagning nu længere at frembyde nogen særlig Vanskelighed.

Med alt dette synes der dog ikke at være noget betydeligt Antal Lax i Vasdraget ovenfor Klosterfossen, hvad der dog nu, efterat den gamle faststaaende Fiskeri-Indretning ved Skotfossen er sløifet paa Grund af Ombygning af det derværende Industrielle Anlæg, maaske er vanskeligt at komme til fuld Klarhed om. (I 1887 antoges der ovenfor Laxetrapperne at være opfisket omkring 200 Kg. Lax). Men hvordan det nu end hermed forholder sig, er det i ethvert Fald fremdeles meget ønskeligt, at der tilveiebringes en Opgang for Fisken ogsaa i det andet af de to Hovedløb, hvori Skienselven inde i Byen forgrenser sig, nemlig Damfossen. Den i min Indberetning for 1880-83, Pag. 37, omtalte Tanke at faa istandbragt en saadan Opgang inde i Brugseier Cappelens Sagbrug ved nævnte Fos har efter fortsatte Granskninger maattet opgives, idet Pladsen er saa indskrænket, at det synes ugjørligt dersteds at istandbringe en Trappe med saa lempelige Stigningsforhold, at den kan paaregnes at ville gjøre Fyldest for sig. Derimod er der i de senere Aar reist Spørgsmaal om at erholde overladt for saadant Brug en Tomt paa Fossens modsatte (vestre) Bred, beliggende bagenom den store Træskjerm, som beskytter Interessentskabet «Unions» Fabrikanlæg. Jeg har derfor udarbeidet detailleret Plan for Laxetrappe paa denne Tomt, men Forhandlingerne om Adgang til at erholde Dispensationsret over det fornødne Grundstykke er endnu ikke bragt til Afslutning.»

I fiskeriinspektør Anthon Landmarks «Indberetning om hvad der til ferskvandsfiskeriernes fremme er udført og om disses tilstand i aarene 1899-1902» har et tillegg som oppsummerer en del tiltak som ble gjort fort å fremme dette fisket mot slutten av 1800-tallet.

«I anledning af det ved udgangen af aaret 1900 stedfundne aarhundreskifte har jeg anseet det hensigtsmæssigt at meddele en summarisk, samlet oversigt over forskjellige forhold vedrørende vore ferskvandsfiskeriers udvikling i sidste fjerdedel af det forløbne aarhundrede. Og dette saa meget mere, som begyndelsen af det nævnte tidsrum af 25 aar falder sammen med tiden for de nogenlunde paalidelige opgaver over udbyttet af vort lands vigtigste ferskvandsfiskeri, nemlig laksefisket, og ligeledes falder omtrent samtidig med min overtagelse af fiskeriinspektørstillingen, hvilken nemlig fandt sted i juli 1874, altsaa 1 ½ aar tidligere. …..»

I denne oppsummeringa finnes et avsnitt om laksetrapper (side 89-):

«Naar man bortser fra nogle faa, helt mislykkede forsøg, eksisterede der i vort land i midten af syttiaarene kun 1 laksetrappe, nemlig ved Osfossen i Gaula (Søndfjord). Ved denne ca. 12 m. høie fos var der i slutningen af sekstiaarene af et par interesserede fiskerieiere paabegyndt anlæg af en trappe efter en af fiskeriassistent kandidat Baade opgjort plan, der senere modificeredes og udvidedes af kjøbmand C. Bruun i Bergen og under dennes ledelse fuldførtes i begyndelsen af syttiaarene for regning af en irsk sportsfisker, der havde leiet fiskerettigheder i elven.

I tiden fra 1876 til aarhundredets udgang er der derimod anlagt i alt 22 laksetrapper, af hvilke dog en (ved Sarpfossen) igjen er sløifet og en (ved Fosfossen i Haaelven) synes at være helt mislykket. Bortseet fra disse tro og ligeledes fra de to store trapper i Sireaaen [Fotnote: Den nederste af disse har nemlig været stængt i sin øvre ende og benyttet til deri at fange og opbevare stamfisk til belægning af den store udklækningsanstalt ved vasdrageneer der ved disse trapper aabnet adgang for laksen til elvestrækninger, heri medregnet vande, af samlet længde noget over 200 km. Heri er dog indbefattet strækninger af samme længde ca. 40 km., fra hvilke laksen tidligere vel ikke var absolut udelukket, men hvortil den kun under særlig gunstige vandstandsforhold eller i meget ringe antal formaaede at naa frem, medens adkomsten dertil nu er let. En fortegnelse over disse trapper indeholdes i tabel no. 7.

Samtlige trapper er anlagt for privat regning, dog saa, at staten til 8 af dem [Fotnote: Nemlig trapperne ved Sireaaen (kr. 800,00), i Birkreimselven (kr. 2 000,00), i Haaelven (kr. 250,00), i Vefsenelven (kr. 6 000,00) og Fustelven (kr. 500,00), tilsammen kr. 9 950,00] har ydet bidrag, i et tilfælde en ren ubetydelighed, men som regel en tredjedel af anlægsomkostningerne. Disse har for de to største trappekomplekser, nemlig de to trapper i Sireaaen og de tre trapper i Vefsenelven, udgjort henholdsvis kr. 27 000,00 og ca. kr. 18 000,00.

Trapperne ved Sarpfossen i Glommen, Storhaugfossen i Valdeelven og Skutifossen i Suldalselven er planlagte og bekostede af udelukkende sportsmænd. Trappen ved Storfossen i Skøelven er planlagt af en ved vasdraget boende privatmand og bygget for regning af en engelsk sportsmand. Alle de øvrige trapper er planlagt af mig, som regel med bistand fra kanalvæsenet; dog er planerne for de to trapper i Alværfossene i Gaula bleven væsentlig fraveget under udførelsen.

Blant de nævnte 22 trapper findes, saavidt vides, de tre største laksetrapper, der nogensinde er bleven bygget, hos os eller i fremmede lande, nemlig trapperne ved Rukanfos i Sireaaen, Sarpfos i Glommen og Laksfos i Vefsenelven. De to første er væsentlig bygget af træ med indredning henholdsvis efter Bracketts og det rekrangulære system, hvorimod Laksfostrappen i hele sin længde er udsprængt i fjeld. Da trappen ved Sarpfossen igjen er sløifet som unyttig, og laksen – som nys forklaret – for tiden er hindret i at naa op til trappen i Rukanfossen, er Laksforstrappen i Vefsenelen for tiden den største eksisterende effektive laksetrappe i verden. Uanseet den store faldhøide (ca. 17 m.) og længde (275 m.) har trappen vist sig saa effektiv, at ovenforliggende elvestrækninger, hvori der selvfølgelig før ikke fandtes laks, nu for laksefiskets skyld er bortleiede til sportsfiske mod en aarlig afgift, der opgives at udgjøre et par tusend kroner aarlig.

Trapperne i Sandvikselven, Skienselven, Homla og Opløelven er anlagte til omgaaen af kunstige hindringer for laksens opgang (dambygninger), de øvrige derimod ved naturlige fossefald. Fire af trapperne, nemlig ved Sarpfossen, Klosterfossen, Rukanfossen og i Homla, er byggede væsentlig eller i sin helhed af træ, medens trappen ved Logsfos i Sireaaen væsentlig er istandbragt ved gravning, muring og opførelse af endel smaa trædamme. Alle de øvrige trapper er saagodtsom i sin helhed udminerede i fast fjeld.

Foruden de her nævnte virkelige laksetrapper er der to nogenlunde store vasdrag, nemlig i Jostedalselven i Sogn og Aapoelven i Hardanger, foretaget større oprydningsarbeider paa steder, hor elven paa en længere strækning gaar saa strid og fossende gjennem storstenet ur, at fisken ikke (eller ialfald kun undtagelsesvis og i forsvindende mængde) formaar at trænge frem.

Til det første af disse arbeider har staten udredet omtrent halvdelen af de medgaaede omkostninger, medens det sidstnævnte overensstemmende med en af mig opgjort plan er bekostet af en interesseret undelandsk sportsfisker. Det sidstnævnte arbeide, der har medført en udgift af kr. 2 000,00, danner dog kun indledningen til et projekteret betydeligt anlæg i den ovenfor beliggende Vastunfos. Men dette er ikke kommen til udførelse, fordi amtstinget vægrede sig for at anbefale en af vedkommende sportsfisker begjæret fredning af fjordstrækningen udenfor elvemundingen, hvilken han fandt nødvendig for at sikre fisken tilstrækkelig adgang til elven.

Ligesaa er der paa flere steder med bistand af de offentlig ansatte fiskerifunktionærer truffet foranstaltning til at muliggjøre eller lette fiskens gang forbi dambygninger i sjøørretelve. Den ovenfor nævnte, før anlagte laksetrappe ved Osfossen i Gaula er ogsaa undergaaet væsentlige forbedringer.

Foruden de ovenfor omhandlede fuldførte arbeider er der i det foreliggende tidsrum udarbeidet planer for en hel række, tildels meget betydelige laksetrappe, hvoriblandt særlig kan nævnes trapper ved følgende fosse:

1. Hellefos, Døvikfos, Embretsfos og Kaggefos i Drammenselven.
2. Rygendefos i Nisserelven.
3. Boenfos i Topdalselven.
4. Rafos i Kvina.
5. Opsal- og Nybøfossene i Vikedalselven.
6.- Vastunfos i Aapoelven.
7. Tøssefos i Tøsseelven, Samnanger.
8. Øigaardsfos, Husumfos, øvre og nedre Kolgrytefos og Svartegjelsfos i Lærdalselven.
9. Nedre Sandefos i Gaula.
10. Loenfos i Loenelven.
11. Kavlifos i Henselven, Grytten.
12. Eggafossen i Gula.
13. Brantseg- og Støafos i Ognaelven, bielv til Stenkjærelven.
14. Malangsfos i Maalselven.
15. Storfos i Mathisdalselven, Alten.

Blandt disse er de under nr. 2, 5 og 11 nævnte arbeider udførte og det under nr. 7 omhandlede paabegyndt efter det tidsrum, der omhandles i nærværende oversigt. For de øvriges vedkommende er spørgsmaalet om arbeidernes iverksættelse endnu uafgjort.

(Fra «Kongeriket Norges syv og femtiende ordentlige Stortings forhandlinger 1908, Første del)

Collapse text