Tømmer ledes gjennom nåledammen. Nisserdammen i Arendalsvassdraget. Nisser dam ved utløpet av innsjøen Nisser i Telemark.
I boka «Arendals Vasdrags Brugseierforening» (1987) skriver Andreas Vevstad dette om Nisserdammen:
«Mange kokker og …
Det var opprinnelig ingeniør Sætren som i 1879 foreslo dam i ...
I boka «Arendals Vasdrags Brugseierforening» (1987) skriver Andreas Vevstad dette om Nisserdammen:
«Mange kokker og …
Det var opprinnelig ingeniør Sætren som i 1879 foreslo dam i sørenden av Nisser. Han anslo utgiftene tl hhv. 17 000 og 15 000 kroner, om den ble bygge med eller uten bro. Han forutsatte 90 cm reguleringshøyde, men den reduserte kanaldirektøren med 10 cm av hensyn til dampskipsfarten mellom Nisser og Vråvatn.
Som vi så, ble Nisserdammen trukket inn i diskusjonen om jernbaneplanene. Det førte til utsettelse, men planene ble fremmet og etter hvert realisert. I 1883 ble det oppnevnt et 3-mannsutvalg som skulle vurdere eventuelle skader på eiendommene langs vassdraget, som følge av reguleringen. Det kom til et beløp på kr. 5 085, vesentlig til grunneierne omkring dammen. Utvalget trodde ikke at reguleringen ville medføre vansker nedenfor dammen.
Saken ble behandlet av kanaldirektøren i 1884, som da fant tidspunktet ubeleilig og utsatte den på ubestemt tid. Likevel bevilget Arendals trelasthandlere 5 000 kroner i 1885. Etter det ble saken sendt de berørte herredsstyrer til uttalelse, og alle sa nei. Det samme gjentok seg to år senere da kanaldirektøren tok saken opp igjen.
Vi har her et godt eksempel på hvor uklare reglene for slik saksbehandling var, og hvor mange parter som hadde sitt å si. Formelt sett var 4 instanser inne i bildet: Fløtningsdireksjonen, trelasthandlerdireksjonen, kanaldirektøren og herredsstyrene. I dette tilfellet hadde også Elverensningskomitéen et ord med i laget. Til dette kom at de berørte parter ikke alltid var enige med seg selv.
I 1889 gikk trelasthandlernes representanter i Fløtningsdireksjonen inn for at dammen skulle bygges, mens skogeierne gikk i mot. De gikk personlig inn for dammen, men var bundet av motstanden i herredsstyrene som hadde valgt dem. Dermed var det stemmelikhet og Kanaldirektøren måtte tre til. Han gikk nå inn for dammen, og søknad om offentlig ekspropriasjonstillatelse etter Vassdragsloven ble sendt 13. august 1889. Denne ble nå stort sett anbefalt av de samme herredsstyrene som før hadde vært imot, men det gikk likevel noen år før dammen var på plass.
Ekspropriasjonstillatelsen
Ekspropriasjonstillatelsen ble gitt ved kgl. resolusjon av 9. des. 1893 med hjemmel i Vassdragslovens §§ 5 og 29. Den omfattet tillatelse til å bygge dammen ved Nisser og øke tappehøyden i Fyresvatn i samsvar med planen av 1882. Vi merker oss de to første punktene i tillatelsen:
1. At arbeidet utføres under Kanaldirektørens kontrol.
2. At der aabnes eventuelle industrielle anlæg ved vasdraget adgang til at benytte dammene i saadan udstrækning, hvori dette vil kunne ske uden utilbørlige ulemper eller fortrængsel for tømmerflødningen og mod at utrede en forholdsmessig andel af de med dammens opførelse og vedligehold forbundne omkostninger, hvilken erstatning i mangel af mindelig overenskomst bliver at bestemme ved skjøn af uvillige mænd.»
Dessuten måtte dambyggerne stille garanti mot eventuelle skader.
Om fløtningen hadde fått rett til å bygge dam, hadde den ingen enerett i vassdraget. Dette ble understreket i et skriv fra kanaldirektøren, som påpekte at om det kom «brugsdrift I vasdraget», noe som var særlig aktuelt om det kom jernbane i distriktet, måtte brukene få adgang til å benytte dammene i «saadan udstrækning, som dette vil kunne ske uden utilbørlige ulemper eller fortrængsel for tømmerflødningen.» Departementet la til, at den bedring i vannføring som de nye reguleringene ville medføre, ville gi så store fordeler at langt ville overstige de erstatninger som kunne komme på tale.
Kanaldirektøren hadde et krav til: For å oppnå den nødvendige sikkerhet, burde det legges telefon til begge damsteder, og langs hele vassdraget til Arendal. «Et saadant telefon anlæg er forøvrig sikkerlig berettiget af hensyn til den store lettelse, som deraf vil følge for flødningen i almindelighed.»
Dammene
Arbeidet med dammene ble påbegynt i 1895 og var ferdig 2 år senere. Da man ikke kom fram til en minnelig ordning med grunneierne om erstatning, ble denne fastsatt ved skjønn.
Dammen ved Nisser hadde 3 løp, hhv. 12,6, 12,9 og 12,4 meter brede, alle med broer i sprengverkskonstruksjon, og med brobane med rekkverk. Mens arbeidet pågikk var elva stengt med en fangdam over Notevadet og vannet ledet gjennom Hommeløpet. Senere ble det bygd dam der også, Homstødammen. Den hadde 5 mindre løp.
På samme tid som Nisserdammen ble bygd, ble den gamle dammen ved Fyresvatn fra 1865 ombygd. Tappehøyden ble økt fra 2 til 4 fot. I den forbindelse ble dammen i Ruselv revet og bygget opp igjen lenger nede. Den nye dammen fikk 2 løp. Det vestre, fløtningsløpet, var 13,3 meter bredt og det andre 10,1 m.
Glomsdammen bygget om i 1896-97. Alle kar ble bygget av stein.»
Dambygginga var omdiskutert. Den 12. september 1896 sto dette i Bratsberg Amtstidende:
«Til overveielse for skoveierne i det arendalske vasdrag.
Skoveierne ved det arendalske vasdrag har nu i de sidste aar udbetalt til elvens forbedring mange hundrede tusen kroner – fra en halv til en million, og man skulde da tro, at elvene var kommet istand, og at der for fremtiden fordredes mindre udlæg. Det er imidlertid en kjendsgjerning, at jo større summer der paakostes elvene, desto mere krævers der aarlig til vedligeholdelse af de gjorte forbedringer.
Arendals trælasthandlere var fra først af imod at koste paa elvene, saa at tømmeret kunde komme hurtig frem, idet deres mening var derverd at udestænge konkurrencen.
Men forholdene er nu forandrede, og det er let forklarligt, hvorfor de nu med febrilsk fart vil faa istand alle mulige elveforbedringer, uanseet hvad det vil komme til at koste. De herrer forstaar nok at varetage sine egne og Arendals interesser!
Flødningsdirektionen har nu besluttet og paabegyndt følgende anlæg, der er anslaaet til at koste som nedenfor er anført:
Ny dam for Fyresvand for at opnaa større tappehøide Kr. 5 000,00
Skadeserstatning og telefon fra Nisserdam til Fyresvand 3 500,00
Dam for Nisservand Kr. 35 000,00
Skadeserstatning ovenfor dammen 12 000,00
Tils. Kr. 55 500,00
Dette er overslaget, men man kan være forvisset om, at anlæggene mindst vil komme til at koste 70 a 80 000 kr. Dertil kommer de fortiden uberegnelige skadeserstatninger nedenfor dammene. Ved beslutning om dam for Nisservand er der begaaet en stor feil, derved at vandet skal opstemmes, saa store jord- og skovstrækninger gaar tabt, og dertil maa af elvekassen betales i erstatning ca. kr. 20 000,00. Ved udgravning og sænkning af udløbet vilde dette undgaaes, og man kunde ogsaa fa aret til at benytte vandet hele aaret, i stedet for at, som nu bestemt, dammen ikke skal bruges fra 30/6 til 15/9.
Den eneste hindring herfor vilde være hensynet til dampskibsfarten mellem Nisser- og Vraavand. Sluserne er nu saa gamle og faldefærdige, at en ingeniør nylig udtalte om sluseporterne: «De ser ud som gamle laavedøre». At sænke dampskibsløbet mellem Nisser- og Vraavand vilde antagelig ikke koste mere end den jord- og skoverstatning, der nu maa udbetales. Naar dette blev gjort i forbindelse med reparation af sluserne, vilde det bli til saa stort gavn for dampskibsfarten, der har været stængt saa vel i høit som lavt vand. Dette burde snarest mulig undersøges. Flere tusen ar af jord og skov, som nu – og enda mere ved opstemning – bedærves og gaar tabt, vilde ved sænkning af vandet indvindes og bli til gavn for distrikterne. Man burde andrage stortinget om bidrag hertil, da som bekjendt staten aarlig yder store summer til kommunikationer og sænkning af indsjøer.
Det antages, at grundeierne kunde have ret til at negte opstemning, naar samme stemvand, ja endog mere, kunde erholdes ved sænkning. Og selv om nærværende plan ikke forandres, burde ret til at bruge dammen aaret rundt erhverves. Men flere omkostninger for skoveierne er nok ivente.
En af flødningsdirektionen udvalgt komité foreslaar, at der snarest muligt skal bygges en tømmerrende ved Rygene-Helle, og er den beregnet til at koste kr. 160 000. Naar hertil da læggegs til, hvad dammene ved Fyresvand og Nisservand vil koste, faar man tilsammen mindst kr. 240 000.
Videre forslaar komitéen ombygning og nybygning af slippedammene for Nelaug, Næsvand, Rappervand, Drangsvand, Rollvstadvand, Øisættvand, Øiusvand og Kjøbofovand. Der hvor der før er damme, skal der erhverves ret til større tappehøide ved sænkning og større opstemning samt ret til at bruge dammene hele aaret.
Med rette skildrer komitéen Arendalselven som en vanskelig og daarlig flødningselv; men naar det anføres, at der kun findes en eneste udvei, nemlig anbringelse af tømmerrende ved Rygene-Helle og videre opførelse af alle nævnte damme samt et større og sterkere dampskib paa Nelaagvand, hvilket i alt vil koste mange hundre tusen kroner til, da tages der storligen feil. Det er altfor gammeldags botemidler. Grimstad vilde i sin tid bygge en lignende tømmerrende, men det har de nu ganske opgivet. De følger mere med tiden og vil nu bygge jernbane til Mesel over Rygene. Nei, det eneste fuldkomne botemiddel er en jernbane fra Fyres- og Nisservand til sjøen. De vil ubetinget være mange gange fordelagtigere for bygderner end alle elveforbedringer tilsammen. Men for Arendal, og især for trælasthandlerne, vil det stille sig annerledes; tænk om jernbanen skulde komme til Risør, Tvedestrand eller Grimstad fra oplandet og ikke til Arendal!
Her raabes et varsko til alle skoveiere ved Arendalsvasdraget. Skoveierne betaler alt til elveforbedringen, men trælasthandlerne intet.
Det er til og med mange gange saa, at de mindre bemidlede skoveiere betaler forholdsvis mere end de bedre stillede; thi hvor mange er vel ikke nødt til at hugge sine skove og sælge for, hvad de faar, og naar alle udgifter til fremdrift, flødning og istandsættelse af elvene er betalt, har de lidet eller intet igjen for lasten. Et faar de dog erfare, og det er, at skoven deres blir mindre og gjælden større. De mere formuende skoveiere behøver derimod ikke at hugge, uden de kan faa sig godt betalt.
Distriktsbidragfegne til en jernbane udlignes paa en ganske anden maade end udgifterne til elveforbedringerne; thi da maa enhver betale efter sin formue og indtægt, som ret er.
Hvis Fyresdals og Nissedals herredsstyrelser var spurgt, om de vilde betale 10 000 kroner hver og Vraadal 5 000 kroner til opførtelse af en slippedam for Nisservand, vilde denne bevilgning sikkert blit negtet. Men nu maa de faktisk betale enda mere; thi bygderne har ved sine repræsentanter i elvedirektionen indgaaet herpaa.
Komitéforslaget om bevilgning til en tømmerrende Rygene-Helle skal behandles af de interesserede herredsstyrelser. Det vilde være heldigt, om et kombineret herredsstyremøde i den anledning blev afholdt i Vraaliosen eller et andet sted.
d.»
Den 29. september 1896 sto dette leserinnlegget i Bratsberg Amtstidende:
«Til Overveielse for Skoveierne ved det det Arendalske Vasdrag.
Under denne Overskrift har en Indsender d. i Deres Blad den 12te ds. skrevet en Artikel, der fortjener dels at kritiseres dels at imødegaaes. Han begynder med at Elvene i Nidelvens Vasdrag «i de sidste Aar» er paakostet «mange hundre Tusen Kroner; fra en halv til en Million» - dette er jo ikke Tilfældet og viser, at Vedkommende ikke er inde i Forholdet.
I 1892 medgik til Forbedringer Kr. 20 770
I 1893 medgik til Forbedringer Kr. 110 597
I 1894 medgik til Forbedringer Kr. 16 191
I 1895 medgik til Forbedringer Kr. 17 616
hvortil er at bemerke, at den voldsomme og ganske usædvanlige Høstflom 1892, da Asdal Bom sprang, fordrede Reparationsarbeide paa Stemme, Skjærme, Bomme etc. for ca. 100 000 Kr., der gjør ovenstaaende Tal for 1893 saa høie.
Nærværende Indsender, der har været kjendt i Vasdraget i 20 Aar, har aldrig hørt, at Arendals Trælasthandlere har modsat sig Forbedringer i Elven, men ved derimod med Vished, at de alle fra T. Omholts Tid, har gjort sit Bedste for at faa Elven istand og Lasten ny frem. Nogen «febrilsk» Hast for nu at faa alt istand har vi ikke merket; men det kunde dog ikke være fortidligt, at Nisserdam nu kom istand – den har været paa Tale nu i 15 a 20 Aar – ligesom Forbedringen af Fyrisdam – vi kan ikke forstaa, at Indsenderen klandrer Arendals Kjøbmænd herfor; naar de har maset paa Bygning af Dam og ofte mødt Modbør af Skoveierne – fortjener de herfor efter vor Mening Tak. d. – maa være en daarlig Nationaløkonom og aabenbart ikke forstaa, hvad han taler om, naar han mener, at dette kun er Arendals og dets Trælasthandleres Interesse. Han bør da ved at tænke lidt paa Sagen begribe, at naar Lasten kommer ny, hel og pen frem, betinger den en høiere Pris – og det kommer Skoveierne til gode. At dette er den almindelige Opfatning ogsaa blandt Skoveierne, tør man vel gaa ud fra, naar det omtalte Damarbeide er faktisk vedtaget enstemmig af Flødningsdirektionen, hvor der sitter Repræsentanter fort Øistad, Froland, Aamlid med 1 Stemme, Nissedal og Vraadal med 1 Stemme og Fyrisdal med 1 Stemme. Det har vi undersøgt. Og, saavidt vi har hørt, har de Forbedringer, som tidligere har fundet Sted, havt Skoveiernes Stemme i det store og hele – og Mænd som Ansten Næs, Thor Vraa, Jon Kiland, Jacob Midbø, Ivar Tveiten, Kittil Øi og O. R. Danielsen skulde man dog tro har havt Skoveiernes Interesse for Øie og ogsaa øvet den Indflydelse som Erfaring og praktisk Skjøn giver, saa Intteresserne er varetaget. Hvad der kan klandres, er kun det, at ikke Forbedringerne er skeet længe før og mere omfattende med engang.
Hvad specielt Nisserdam angaar, da er den planlagt og anbefalet af Kanalvæsenet, vedtaget af Nissedal Herredsstyre og af dem samlede Flødningsdirektion. Nissers Vandstand bliver ved Dammen kun hævet 80 Cm., og enhver, som er kjendt der, ved, at der ei er Tale om, at «store Jord- og Skovstrækninger gaar tabt» - thi efter Skjøn beløber den hele Erstatning sig kun til 12 000 Kr. Skadeserstatning nedenfor Dammen tror vi ikke der blir videre Tale om. Ved at hæve Nisser vil Dampskibstrafikken fra Vraa til Nisser utvilsomt lettes og Vandstanden holdes jevnere, alt til bedste for de Omboende.
Vi er imidlertid enig med Indsenderen i, at det er Skade, at ikke Dammen kan benyttes hele Sommeren, først da vilde den gjøre sin fulde Nytte.
Indsenderen maa ogsaa have læst Komitéens Indstilling ufuldstændig; thi den foreslaar Sænkning af Nisservand og Ret til Stemming hele Aaret som et væsentligt Fremskridt for Flødningen og af Overordentlig Betydning for Rationel Udnytten af Vasdraget til industrielt Brug – hvorom mere nedenfor. Enkelte Gaarde i Nissedal vilde dermed ogsaa udvide sit Jordareal, og Ulemperme forøvrigt vilde neppe være af nogen Betydning. Men Vanskeligheden ved dette Projekts Udførelse ligger i Kanalen, hvor det Offentlige – Stat og Amt maa træde til – og det gaar dog ikke an at udsætte Bygning af Nisserdam – til det Spørgsmaal er udredet; derved vilde antagelig Flødningen i mange Aar lide, medens man nu med Dammen efter Kyndiges Mening vil opnaa baade sikrere og billigere Flødning nedenfor.
At sænke Nisser vil imidlertid vistnok blive et kostbart Arbeide, ikke alene nede ved Dammen, men ogsaa ved Kanalen mellem Vraa- og Nisservand, og vi tror ikke, at Indsenderen har nogen klar Forestilling om, hvad den af ham foreslaaede Foranstaltning vil andrage til. Det er imidlertid klart, at Kanalen maa snart gjøres istand med nye Sluser, og da bør der vistnok undersøges, om Sænkning af Nisser er praktikabel og hvad Omkostningerne hermed vil andrage til. Stortinget vilde maaske bevilge Bidrag, og ialfald forekommer det os, at Sagen af Amtet burde optages snarest. (Forts.)»
Den 1. oktober 1896 publiserte avisa resten av dette innlegget:
«Til Overveielse for Skoveierne ved det arendalske Vasdrag.
Den omtalte Komités Forslag til Tømmerrende fra Rygene til Helle er enstemmig vedtaget af Flødningsdirektionen og nu ogsaa af Frolands Herredsstyre. Renden blir af Jern og Vedligehold derved mindst muligt. Vi er ikke enig med d. i, at Tømmerrende er gammeldags – tvertimod bygges der stadig nye Tømmerrender og enhver, som er kjendt med de fortvilede Flødningsforhold mellem Rygene og Helle, vil anse Tømmerrende der for høist paakrævet, praktisk, heldig og tidsmæssig for Flødningen.
Angaaende Komitéens videre Forslag om Opdæmning og Ombygning af Dammene, da laa dette under Komiteens Opdrag og er, efter hvad vi erfarer, ikke nærmere behandlet af Direktionen, saa Indsenderen -d- behøver ei at skrige op derom. Vist er det dig, at det er en stor Mangel ved vor Flødning og til Hinder for en god, regelmæssig Drift, at i Nelaug Dam kan stemmes hele Aaret. Der kan ikke være Tvil om, at her bør gjøres noget og det snart for Flødninges Fremme, og vi er sikre paa, at de dermed forbundne Ofre vil snart være indsvundne. Direktionen skal ogsaa være betænkt paa at søge erhvervet Ret til saadan Forbedring. Vi maa ogsaa paa det sterkeste anbefale at Direktionen underhaand søger at sikre Flødningen Opdæmningsret til de andre større Vande, so, af Komitéen nævnt, nu medens Retten vistnok kan erhverves for en Bagatel. Man maa ikke lade ude af Øine Nutidens Krav paa Benyttelse af Kraft i Industriens Tjeneste, og skal vort Vasdrag blive godt og tjenligt baade til at føre Lasten ny og fin frem i kortest mulige Tid og til samtidig at møde Industriens Krav paa jevnt og regelmæssigt Vand, saa maa nok vi Skoveiere med Glæde se de Forandringer, som efter moden Overveielse foretages, og hvoraf ikke de mindste er Regulering og Ordning af Vandføringen fra de høiere oppe beliggende Bielve.
Indsenderen d. kommer saa til sit Botemiddel Jernbanen til Nisser – og Drang; med den skal Elven undværes og alt forfalde, som der er gjort, idet han mener, at Jernbanen vil tage al Lasten ned til Sjøen. Ingen kan være mere ivrig for at faa Jernbane op til Bygderne – helt til de store Vande Nisser og Fyris – end vi, og vi er fuldt opmerksomme paa, at Jernbanen vil blive et overordentlig stort Gode for Oplandet, ligesaa vist som den vil øve en stor Indflydelse paa Bondens Drift af Skoven, derved at den muliggjør en Udnytten af mange Skovprodukter, som nu gaar tilspilde – letter Salg af forskjellig Slags Last, som Spirer, Stolper etc., som nu vanskelig kan flødes i Elven og endvidere øger Konkurrencen om Trælasten.
Altsaa Jernbanen frem, men samtidig et godt Vasdrag – dette tror vi er tidsmæssigt og rationelt – ikke Indsenderen. Hans Udtalelse om at Jernbanen for Arendal og især dets Trælasthandlere skulde være saa uvelkommen, røber atter Indsenderens Ubekjendtskab til Forholdene; thi der foreligger officielle Dokumenter, som viser, at Arendal har bevilget det halve af hele Distriktsbidraget til Arendal-Aamlibanen, hvad enten denne gaar efter en Linje, der lettest byder Tilknytning fra Tvedestrand, nemlig over Hersel – eller lettest for Linje til Grimstad – nemlig over Mesel, og Arendals Trælasthandlere er med herpaa ialfald flere større. Naar ikke denne Bane nu foreligger med fuldt Distriktsbidrag, ligger Skylden hos Nissedal og Fyrisdal, som har unddraget sig for det lille Bidrag af 10 000 Kr. hver, idet de vil vente, til Banen skal bygges fra Aamli op til Nisser og Drang. Hermed har de efter vor Formening gjort sit til at udskyde Aamlibanen og derved sin egen Banes Bygning og til at forskjærtse den Sympati, som de ydre Bygder vilde have for Banens Fortsættelse op til Nisser og Drang. Det var derfor at ønske, at Nissedal og Fyrisdal vilde optage Sagen paany og bevilge, om det ei var mere end 5 000 Kr. hver til Banen; thi da vilde det manglende Distriktsbidrag omtrent været naaet, - der mangler saavidt vi har bragt i Erfaring kun ca. 13 000 Kr. nu.
Indsenderens Varsko til Skoveierne om, at de betaler alt til Elveforbedringen, men Trælasthandlere intet, er taabeligt. Det er jo for at skaffe en bedre Pris for vor Vare, at Elveforbedringerne foretages, og ingen vil negte, at Lasten nu betinger ganske andre Priser end før i Tiden, saa det er kun rimeligt og retfærdigt, at vi Skoveiere betaler Forbedringen af Elven – det bør og maa saa være.
Vi vilde ogsaa anse det heldigt, men paa ganske andre Præmisser end d, at der blev afholdt et kombineret Herredsmøde om Sagen paa et bestemt Sted, og vi kan da ikke tro andet, end at Fornuften og Egeninteressen vil faa alle Skoveiere til at være med paa Elvens Forbedring og Tømmerrenden. En anden Sag er, om ikke alle paa Grund af de store Udgifter nu til Dammene tør være med ogsaa paa Renden, det kan jo høres rimeligt, men er i vore Øine et stort Misgreb; thi efter hvad der foreligger, vil Renden svare sig godt, og Betalingen kunde ordnes saa lempeligt, at det vilde være uklogt at kaste den fra sig. Selv den ivrigste Jernbanemand vil finde, naar han grundig undersøger Sagen, at det vil tage saa lang Tid, før Jernbanen kommer op til Nisser – selv under de lyseste Forudsætninger, at Renden vil have betalt sig inden den Tid.
Vort Varsko vil derfor være til alle Skoveiere at arbeide baade for Elven og Jernbanen. Distrikterne vil have fuld Valuta for sine udlagte Penge i begge!
Skoveier.»
Den 29. oktober 1896 hadde Bratsberg Amtstidende dette leserinnlegget:
«Til en «skoveier» ved det arendalske vasdrag.
Min tid er altfor meget optaget til for nærværende at komme med en udtømmende imødegaaelse af inseratet, undertegnet en «skoveier». «Skoveieren», der aldrig har hørt, at Arendals trælasthandlere fra først af modsatte sig elvenes forbedring, henvises kun til at læse kanalhistorien – trykt 1883, hvor han vil se, at dette dog har været tilfældet.
I den samme bog oplyses ogsaa, at der fra 1861 til 1883 er medgaaet følgende summer til forbedringsarbeidet i det arendalske vasdrag: Nisserelv kr. 39 815,45, Fyreselv kr. 29 385,32, Jevelv kr. 57 681,73 og fra Aamot til Aasdalbom Kr. 249 443,02; desuden oplyser «skoveieren» selv, at der paa 4 aar – 1892-1895 – har medgaaet 165 174,00 – alt i alt over en halv million kroner. Dertil kommer hvad der er medgaaet i tiaaret 1883-1892, og som jeg desværre ikke kan skaffe opgave over. End yderligere er der gjennem flødningsdirektionen paakostet tusinder av kroner til hvert aar, indkommet ved reguleringsafgifter i bommene, krabastømmer o. s. v. saa i alt vil vistnok paa paakostede beløb blive adskilligt over en million kroner.
Kunde ikke den ærede «skoveier» skaffe nøiagtige opgaver herover, da han hertil vist har særdeles god adgang?
«Hvad specielt Nisserdam angaar, da er den planlagt og anbefalet af kanalvæsenet o. s. v.» skriver indsenderen. I 1867 var den af kanalvæsenet ved kapt. Wedeler beregnet til at koste 12 468,00 istedetfor nu kommer den til at koste tre gange saameget.
Det medgives, at jeg ikke har nogen «klar forestilling» om, hvad sænkning af Nisservand og dermed følgende omarbeidelse af sluserne mellem Nisser- og Vraavand vil komme til at koste. Men det paastaar jeg «maa være taabeligt», og de herrer «skoveiere» «maa være daarlige nationaløkonomer», der først vil have opbygning af Nisserdam og dermed selvfølgelig udbetaling af skadeserstatning for opdæmningen ialt ca. kr. 50 000,00 og derefter anbefaler at man, naar dette er færdigt, snarest burde faa amtet til at andrage stortinget om bevilgning til ombygning af sluserne og sænkning af Nisservand. Mand burde fra først af have undersøgt og beregnet hvad alt vilde have kostet og saa andraget stortinget om bevilgning. Min mening er, at dette endnu burde gjøres, og at damarbeidet for Nisser bør standses og naturligvis skadeserstatningen ei for det første ei blive udbetalt; thi, hvis vandet bliver sænket, bortfalder den, ha til og med er der vist flere af dem, der nu skal have erstatning, som ved en sænkning af vandet vilde betale meget.
Hvad angaar industrien og dens opkomst, saa er det vel heller ikke saa retfærdigt, at skoveierne skal betale alt hvad der tjenes til dens fremme.
At komiteens forslag til tømmerrende fra Rygene til Helle enstemmigt var vedtaget af flødningsdirektionen var mig ubekjendt. I Fyresdals herredsstyre er nu komitéforslaget behandlet og enst. fattet saadan beslutning:
«Herredsstyrelsen kan fortiden ikke samtykke i, at der nu bygges en tømmerrende Rygene-Helle, idet man vil oppebie tiden og se virkningerne af de nye slippedamme i Fyresvand og Nisservand og endelig kræver hensynet til de eventuelle jernbaner Grimstad – Mæselbom og Aamlibanen, at man nu ikke gaar med paa saa store udtællinger som af elvedirektionen fastsat til ovennævnte tømmerrende.»
For denne beslutning stemte hr. Ivar Tveiten, der er medlem af flødningsdirektionen, i Fyresdals herredstyre den 12te okt. d. aar.
I henhold til denne beslutning vil det blive mange aar at vente, før der kan være tale om bygning a frenden, da man først vil se virkningerne af de paatænkte jernbaner. Det er heller ikke urimeligt, at de herrer, der eier fossene, der nødvendiggjør fuld udnyttelse af fossekraften, snart vil komme til at bede elvedirektionen om for egne penge at kunne faa bygge omhandlede tømmerrende.
De interesserede herredsstyrer tilraades, at de paa det bestemteste nægter, at tømmerrenden bygges for elvekassens regning.
Der kunde være meget at kritisere i komiteens forslag med hensyn til flødningens administration, thi hvis forslaget blev vedtaget, vilde trælasthandlerne blive eneraadende over vasdraget, saa kommunerne eller skoveierne kunm blev at betragte som raadgivende medlemmer eller lig nul. Det ansees derfor som selvsagt, at forslaget bliver forkastet af de interesserede herredsstyrer.
d.»
Den 13. juli 1899 sto denne teksten i Bratsberg Amtstidende:
«… Det burde maaske ogsaa være af Interesse at høre, hvorledes Trælasthandlerne i Arendal optræder i Elvedirektionen, da jo Skogdriften er af de vigtigste Næringskilder i Arendals Opland. Det gjælder da foruden, at Skogen bliver rigtig behandlet, at Tømmeret kan komme friskt og ubeskadiget med mindst mulig Bekostning til Udskillingsstedet. Trælasthandlerne lader nu til at ville koste paa Dammen og paa Elven næsten uden Begrænsning. For tre Aar siden kom disse Herrer med Forslag til de interesserede Kommuner om at bygge en Tømmerrende forbi Rygene beregnet til at koste Kr. 160 000,00.
Dermed fulgte en financiel Oversigt i Anledning Nisserdam, Fyrisdam og Renden Rygene-Helle. Nissedals, Vraadals og Fyrisdals Herredsstyrer negtede Bevilgning til denne Tømmerrende. De vilde oppebie Virkningerne af de nye Damme samt af Jernbanerne Grimstad-Messel og Arendal-Aamli, naar de blev færdige.
Den fremkom ne Oversigt viser sig nu at være ganske holdningsløs. Thi efter denne skulde Storelven med de anførte Indtægter haver været en større Beholdning; ,men Overskridelserne til Nisser og Fyrisdamme er imidlertid saa store, at Elven 31/12 98 var skyldig over Kr. 67 000,00, og istedetfort 4 % Rente som beregnet betales 6 ½ %. Hvis Tømmerrenden var blevet bevilget, havde Afgiften af Tømmeret maattet opsættes fra Kr. 2,00 pr. 100 St. til Kr. 4,00, altsaa til det dobbelte.
Paa Direktionsmødet 26/6 99 fremholdtd Inspektøren, at Nelaug Dam var saa gammel og forfalden, at den maatte bygges ny. Man nødtes da til at bevilge Kr. 8 000,00 til at bygge nyt et Stykke af Dammen. Snart kommer vel ogsaa det øvrige, og hvad koster saa det?
Endvidere staar der i Ekstraktafskrift fra samme Direktionsmøde: «Efter Inspektørens Forslag bevilgedes indtil 1 000 Kr. til Arbeider sigtende til Sænkning af Næsvandet indtil 1 M. under nuværende Slippehøide. Beløbet udredes indtil videre af Gjævs Reguleringsfond, idet Fordelingen mellem Storelv og Gjæv senere bliver at bestemme.
Kiland foreslog at Sagen udsattes til Vintermødet, og at Inspektøren anmodes om at fremkomme med nøiagtig Overslag over det hele Arbeides Kostende, da han paa Grund af Storelvens store Gjæld ikke kunde gaa med paa Arbeidets Paabegyndelse iaar. Hertil sluttede sig Roholdt. Minoriteten fremholdt, at man bestemt burde udsætte med dette Arbeide, til man fik nøiagtig Beregning over, hvad Arbeidet i sin Helhed vilde koste. Slippedammen var i god Stand, Arbeidspriserne var usædvanlig høie og Pengerenterne ligedan. Arbeidet burde desuden bortsættes paa Akkord.
Det bedes bemærket, at Hr. Proprietær Danielsen som valgt Repræsentant fra Froland, Aamli og Gjevedal arbeidede og stemte for Tømmerrende Rygene-Helle. Den, som ikke nu klart ser, at dette vilde været et stort Mistag at bygge denne, vil komme til Overbevisning herom, naar Jernbanenere Grimstad-Messel og Arendal-Aamli bliver færdige, og endda mere naar de forlænges til Fyris og Nisservand. Da vil det ikke blive saa forfærdelig meget Tømmer, som gaar over Rygene. Samme Repræsentant gik nu med paa Bevilgning til Sænkning av Næsvand, hvor han naturligvis aldrig har været, og det før det blev nøiagtig opmaalt og beregnet. Vælgerne faar self afgjøre, om deres Repræsentant varetager Skogeiernes Tarv. Man maa aldrig glemme, at det er Skogeierne, som betaler alt, hvad der kostes paa Elven.
Eftersom det nu ser ud, saa faar vi vistnok ingen Vestlandsbane i den nærmeste Fremtid. Det er da muligens det eneste rette for Treungen, Nissedal, Vraadal, Skaffe og Fyresdal at optage Samarbeide med Risør for at faa en Jernbane fra Fyris- og Nisservand til Risør; thi de er Mænd, som baade vil og kan arbeide. Vi kan da være ganske sikker paa, at Arendal maa sørge for at faa sin Bane fremmet, og da opnaar vi den Fordel at nyde godt af flere Markeder. At en Jernbane for nævnte Distrikter vilde være til meget større Gavn, naar den gik til Risør end til Arendal, kan vi være sikker paa.
d.»
Dette fotografiet ble tatt da Norsk Skogbruksmuseum dokumenterte den siste tømmerfløtinga i Arendalsvassdraget ved stillbilder og filmopptak. Arbeidet ble utført i samarbeid mellom Nidarå Tømmersalslag, Arendalsvassdragets Fellesfløtningsforening og Skogoppsynet i Aust-Agder. Freelancefotografen Kjell Søgård sto for filmopptakene, mens konservator Tore Fossum tok en god del av stillbildene. Det nevnte dokumentasjonsarbeidet ble utført i 1969 og 1970 og filmen fikk tittelen «Med tømmer fra hei til hav».
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».