Stor laksetrapp av tre i Rjukanfossen i Siravassdraget (Sireåna) i Sokndal kommune i Rogaland. Fotografiet, som er tatt i 1908, viser Logsfossen i motstrøms retning Sireåna. På de...

I Næringskomiteens inndstilling nr. 27 for 1884-85, som blant annet skulle ta stilling til foreslåtte tiltak til «Fiskeriernes Fremme», er bakgrunnen for det store fiskekulturprosjektet i elva Sira i 1870- og 1880-åra beskrevet slik (side 91-94):

«Angaaende det af Fiskeriinspektøren foreslaaede Bidrag til Aktieselskabet Aaen Sires Laxefiskeri til Bestridelse av de aarlige Diftsudgifter, saa er der ogsaa fra Repræsentanten Didrichsen indlkommet Andragende til Storthinget i samme Anledning. I denne Forestilling, der er bilagt med Ansøgningh fra vedkommende Bestyrelse (trykt som Dok. No. 16) gives der en udførlig Fremstilling af Selskabets Dannelse, de udførte Arbeiders Udtrækniong og Hensigtsmæssighed, samt om Selskabets nuværende økonomiske Stilling og Udsigterne for dets fremtidige Virksomhed. Det fremgaar af denne Redegjørelse, at det første Skridt til Gjennemførelsen af det i sit Slags forholdsvis storartede Foretagende, nemlig ved Farbargjørelse eller Anlæg af Laxetrapper forbi Logsfossen og Rukanfossen i Sireaaens nederste Del at bringe Laxen op i Lundevandet og ovenfor liggende Partier af Vasdraget, blev gjort i 1874, ved at Dampskibsexpeditør Søyland af Flekkefjord mod en aarlig Afgift af Kr. 2 140,00 erhvervede Eneretten til Fiskeri af Lax i den nederste Del af Lundevandet og Vasdraget nedenfor samme samt Havet paa den Elvemundingen nærmest tilstødende Strækning i en Længde af omtrent 3 Kilometer paa hver Side. Allerede samme høst (1874) paabegyndtes Undersøgelserne af Vasdraget, der fortsattes i 1875, hvorefter der Vaaren 1876 fremkom et af Ingeniør Fasting udarbeidet Overslag for begge Laxetrappeanlæg beregnede til Kr. 24 000,000, der imidlertid ved senere Omberegninger af Kanalvæsenet og af Fiskeriinspektøren forhøiedes til henholdsvis Kr. 39 000,00 og Kr. 30 000,00. Paa Grundlag af disse Planer og Beregninger lod Hr. Søyland i April 1878 udstede Indbydelse til Dannelse af et Interessentskab for Gjennemførelse af nævnte Laxetrapper, til Anlæg og Drift i de to første Aar af et større Udklækningsapparat samt til Indløsning af Indbyderens Fiskerirettigheder værdsatte til Kr. 17 000,00. Iberegnet fornøden Driftskapital for de første Aar antoges det, at der til Foretagendets Realisation vilde udfordres en samlet Aktiekapital af Kr. 63 000,00, hvoraf Kr. 13 000,00 eller 1/3 Del af det for Laxetrapperne høiest kalkulerede Beløb paaregnedes tilskudt af Statskassen. Til Fremme af Aktietegningen afholdtes derefter i Mai f. A. et kombineret Møde af Flekkefjords Byes samt tilgrændsende Herreders Formænd og Repræsentanter samt Amtmændene i Stavanger og Lister og Mandals Amter, hvor der vedtoges en Henvendelse til de interesserede Kommuner samt til Amtsformandskaberne i Lister og Mandals samt Stavanger Amter. I Medfør heraf skede der en kommunal Aktietegning af Kr. 10 000,00 samt privat omkring 9 000,00, hvorhos der paa det for Storthinget i 1879 fremsatte Forslag til Statsbudget var opført Kr. 13 000,00 som bidrag til heromhandlede Laxetrapper. Dette Beløb blev imidlertid ikke bevilget, og da den tidligere Aktietegning for største Delen var skeet under Betingelse af et Statsbidrag af anførte Størrelse og derfor efter Sagens Udfald i Storthinget for den væsentlige Del bortfaldt, blev der Høsten 1879 af 7 i Flekkefjord hjemmehørende Mænd udstedt fornyet Indbydelse til Aktietegning til et Beløb af Kr. 50 000, der i forholdsvis kort Tid blev fuldtegnet hovedsagelig af Private, idet alene Lister og Mandals Amtskommune samt Flekkefjord By deltog i den nye Aktietegning med Kr. 2 000,00 hver. Allerede i den første afholdende Generalforsamling gjorde Fiskeriinspektøren opmærksom paa, at den tegnede Aktieskapital, naar Hensyn skulde tages til fornøden Driftskapital i de første Aar, var aldeles utilstrækkelig, men Arbeidet besluttedes ikkedesmindre snarest mulig paabegyndt og fortsattes Sommeren 1880 under forholdsvis gunsdtige Omstændigheder, saa at der ved Vinterens Indtrædelse samme Aar alene stod tilbage en del Restarbeider, nemlig Opførelse af en Grunddam i Logsfossen og Bortminering av nogle Fjeldstykker ved Foden af Rukanfossen. Disse Restarbeider, dcer nu er beregnede til at ville medføre en Udgift af omkring Kr. 1 000,00, er endnu ikke udførte, hvilket forklares at være til betydelig Gene for Laxetrappens Virkning.

Ifølge Direktionens Sagens vedliggende Aarsberetninger har Selskabets Udgifter indtil Udgangen af 1882 udgjort:

1. Anlæg af Laxetrapperne ………………………….……….… Kr. 22 300,00
2. Do. af Udklækningsapparater og Opbevaringsbasiner 3 500,00
3. Indløsning af Fiskerirettigheder ……………………………… . 17 800,00
4. Afgift af Fiskerierne samt Opsyn ……………………………… 6 900,00
5. Forskjellige Udgifter ………………………………………………… 3 300,00
Tilsammen Kr. 53 800,00

Den tegnede Kapital var imidlertid som anført kun ……… 50 000,00

Hvorhos der indtil Udgangen af 1882 var indvundet
som Renter Kr. 700,00 og for solgt Lax Kr. Kr. 200,00
tilsammen 900,00 50 900,00
altsaa ved Slutningen af 1882 et Underskud af ca. Kr. 2 900,00

Efter denne Sagens Stilling blev Direktionen af en i Oktober 1882 afholdt extraordinær Generalforsamling bemyndiget til at lade udstede 100 Preferenceaktier paa Kr. 120,00 med Ret til et forlods Udbytte af 7 pCt. af Selskabets Nettofortjeneste. Af disse Aktier havde det, uagtet Direktionens ihærdige Bestrebelser, indtil Midten af September Maaned f. A. ikke lykkedes at placere mere end 57 og forklares det derfor indkomne Beløb at være medgaaet til Dækkelse af foranførte Underskud, Opførelse af en Reguleringsdam og et nyt Udklækningsapparat samt til delvis Dækkelse af aarlige Udgifter, saa at Selskabet, efter hvad Direktionen oplyser, i afvigte September befandt sig ligeoverfor en tom Kasse, og at der vanskelig kunde tilveiebringes yderligere Indtægter af nævneværdig Størrelse til deraf at kunne udrede Omkostningerne ved Restarbeidernes Udførelse og iøvrigt bestride de ordinære aarlige Udgifter, der udgjør omkring Kr. 3 000,00, hvoraf noget over Kr. 2 000,00 medgaar som Afgift til Fiskeriberettigede i Vasdraget og Søen.

I Henseende til Selskabets Virksomhed forklares, at denne hidtil fortrinsvis har været rettet paa Laxebestandens Forøgelse ved kunstig Yngeludklækning, og at man ved dette Formaal for Øie har kviet sig ved at fange Lax til Salg, men derimod ved Fangst af Stamfiske samt ved Kjøb af Rogn andenstedsfra søgt at gjøreUdklækningen saa effektiv som mulig, hvilket formenes at være af den største Betydning, ikke blot for Interessentskabet, men ogsaa for Søfiskerne i stor Udstrækning, saavelsom for Beboerne omkring Lundevandet og de ovenfor liggende Elvestrækninger, hvortil Laxen ved den stedfundne Farbargjørelse faar Adgang. Selskabet, der nu har Udklækningsapparater med nye Indretninger, som kan modtage indtil 1 ½ Million Rogn aarlig, har i 1882 udsluppet 150 000 og i f. A. 140 000 Laxeyngel i Lunde og Siredalsvandet med tilliggende Vasdrag, og har man Erfaring for, at Yngelen af første Udslipning er tilstede i Mængde paa Udslipningsstæderne og allerede har opnaaet ikke saa ubetydelig Størrelse.

Med Henvisning til, at saavel den forrige Fiskeriinspektør Hetting som den nuværende flere Gange paa det Bedste har anbefalet Sireaaens Farbargjørelse for Laxens Opgang til Statsunderstøttelse, som en for vide Distrikter særdeles nyttig Forføining, fremhæves det; at Selskabet nu er bragt i en saadan Stilling, at det er at befrygte, at den Kapital, der er nedlagt, vil gaa tabt, om ikke Foretagendet støttes ved offentligt Bidrag, og at det forhaabentlig vil være indlysende for den bevilgende Myndighed, at en eventuel Nedlæggelse af dette, nær sagt enestaaende Anlæg, ikke kan have gavnlige Følger for den i vort Land vaagnende Sands for Fredning av Lax og Udklækning af Laxeyngel. Det forudsættes derfor at offentligt Bidrag bliver bevilget, indtil den udklækkede Laxeyngel om nogle Aar bliver saa stor, at den kan blive Gjenstand for Salg, hvorved Selskabets Stilling antages at ville være betrygget.

Komiteen erkjender, at Forføininger til Laxefiskeriernes Udvikling af saa stort Omfang og Almenbetydning som heromhandlede, har billigt Krav paa at støttes af det Offentlige, særlig naar Foretagendet fremtræder som en ren Almenforanstaltning udgaaet fra og frembaaret af de interesserede Kommuner, der nemlig i saa Fald maa forudsættes, som Betingelse for Statsbidrag, at ville beredvilligen garantere Anlæggenes fremtidige Drift og Vedligeholdelse. Noget annerledes stiller det sig vistnok med det foreliggende Tilfælde, hvor der handles om et Anlæg istandbragt for et privat Interessentskabs Regning. Her faar nemlig Sagen i første Række en mere privat Karakter, ligesom det ogsaa i saadanne Tilfælde kan være vanskeligere for det Offentlige til Betryggelse for dets Bidrag at erholde fuld Garanti for Forføiningerners fremtidige Bestaaen, hvorfor det i Almindelighed maa ansees som mest hensigtsmæssigt, at Staten i Tilfælde af Bidrag stiller sig i Forhold til vedkommende Kommune og denne igjen, hvor saadant kommer i Spørsmaal, til den Private.

Efter hvad foran og tillige i Forelæggelserne iøvrigt er forklaret, om den store Betydning Anlæggene i Sireaaen har, ikke blot for vedkommende Interessentskab, men ogsaa for Befolkningen i et større Distrikt, finder Komiteen imidlertid Grund til at anbefale, at Staten ogsaa her træder understøttende til med et mindre Bidrag, for derved at sikkre Fuldførelsen af de tilbagestaaende Restarbeider og iøvrigt, maaske for 2 a 3 Aar medvirke til, at Selskabet bringes udover den nuværeende prekære Stilling. Til Anlæggene i Sireaaen har Staten tidligere alene ydet fri Ingeniørhjælp ved Laxetrappernes Udførelse samt et Beløb af Kr. 224,00 af det til Udklækningsapparater bevilgede Beløb; ogsaa heri ligger der efter Komiteens Opfatning en Grund til for Staten i noget større Udstrækning end hittil skeet at træde understøttende til det foreliggende Tilfælde. Som foran nævnt andrages der om et Statsbidrag for kommende Budgetaar af Kr. 4 000,00, hvoraf omkring Kr. 3 000,00 vil medgaa til ordinære Udgifter og ca. Kr. 1 000,00 til Udførelse af gjenstaaende Restarbeider ved Laxetrapperne. Efter hvad der i Forelæggelserne er forklaret om Vigtigheden af at faa disse Restarbeider udførte, finder Komiteen, at Staten først og fremst bør yde sit Bidrag hertil, hvorfor man vil foreslaa, at der bevilges Kr. 1 000,00 til Fuldførelse av nævnte Restarbeider, dog saa, at Beløbet ikke udbetales, førend Laxetrapanlæggene i sin Helhed er planmæssig og betryggende udførte samt derhos godkjendte af Fiskeriinspektøren. Hvad der ordinære Udgifter angaar, saa bør disse som Regel vistnok være det Offentlige uvedkommende, men efter hvad foran er forklaret om den nærliggende Fare for, at hele Virksomheden kan maatte standse, tror man, som allerede bemærket, at maatte tilraade, at Staten midlertidig træder understøttende til, men dette vel at mærke kun under Betingelse af, at ogsaa de Interesserede uden derfor at erholde Aktier, gjør fortsatte Opofrelser for Anlæggets Drift og Vedligeholdelse. Efter den Betydning, som Anlæggene i Sireaaen maa have for de omkringliggende Distrikter, har Komiteen i denne Henseende særlig fæstet sig ved, at vedkommende Kommuner, saavel de engere som Amtskommunerne, herunder navnlig Stavanger Amt, der ikke tidligere synes at have ydet Foretagendet nogen Understøttelse, billigvis burde finde sig foranledigede til at understøtte Sagen ved direkte Bidrag og maaske derhos sikkre Anlæggenes Vedligeholdelse.

Under Forudsætning om, at Sagens Ordning i her antydede Retning iethvertfald bliver Gjenstand for Overveielse og Forhandling, vil man anbefale, at der for kommende Termin eller maaske rettere for indeværende Aar ydes et Bidrag af Statskassen til Bestridelse af de ordinære Udgifter stort Kr. 1 000,00, der dog, forsaavidt dertil er Anledning, fornemmelig bør bliver at anvende til forøget Anskaffelse af Stamfisk og Laxerogn og iøvrigt under Forbehold af, at mindst et dobbelt saa stort Beløb paa anden Maade tilskydes til Driften.»

Collapse text