Dette grafiske bladet er publisert i «Norge fremstillet i Tegninger med oplysende Text», utgitt av Christian Tønsberg (1813-1897) i 1853. Her var motivene utstyrt med tekstkommenta ...
Dette grafiske bladet er publisert i «Norge fremstillet i Tegninger med oplysende Text», utgitt av Christian Tønsberg (1813-1897) i 1853. Her var motivene utstyrt med tekstkommentarer, som for dette motivets vedkommende var formulert slik:
«Snehætten ligger paa Dovrefjelds Plateau, hvor Gudbrandsdalen, Nordmöre og Opdal (i Orkedals og Guldals Fogderi) stöde sammen; den danner et vigtigt Punkt paa Fjeldplateauet; thi paa de forskjellige Stæder af Snehættens Grupper viser Fjeldet sig af ganskje forskjellign Beskaffenhed. Vestenfor Snehætten er nemlig Dovre et raat, öde, med Snestrækninger rigelig besaaet Höiland, imedens det östenfor antager en stedse mildere Charakteer, indtil omsider faste Menneskeboliger faae Plads paa dets Ryg. Terrainets geignostiske Beskaffenhed, siger Naumann, staaer desuden i den nøieste Sammenhæng med dets topagrofiske Fysiognomis store Lineamenter. Östenfor Driva- og Orkla-Elvene udstrækker Glimmer- og Leerskiferens vide Formation sig; hvorimod vestenfor disse Dale Gneisen fremtræder som herskende Bjergart. Paa Dovrefjelds vestlige Strækning fandt Naumann flere Høider, saasom Nunsfjeldet, Skrimkollen, Steenkollen, Sadeltinden, der efter Øiesyn nærmer sig Snehættens Höide paa 5 til 600 Fod nær. Saaledes er Fjeldets Höide her i det Hele större, Snebræerne hyppigere og mere vidstrakte. I Nærheden af den over Dovrefjeld förende Landevei gives ingen udmærkede Fjeldhöider; derimod fremviser den sydöstlige Deel af Fjeldstrækningen flere iöinefaldende Höider som Rundane eller Rondene, Kirkekletten og Sölenkletten, en Række af alpeformige Fjelde, som ved dybe Dale adskilte fra hverandre gaae fra Öst til Vest med en Höide af 5 til 6000 Fod.
Det mærkeligste Punkt paa Fjeldstrækningen, der i de sidste 50 Aar har faaet en udbredt Navnkundighed og mere og mere bliver en Gjenstand for Reisendes Besög, er Snehætten, der længe var anseet for Landets höieste Fjeldspidse. I denne Henseende maa den dog vige Pladsen for flere Tinder blandt Jotunfjeldene, der hæve sig til en Høide af mellem 8 til 9000 Fod. Snehætten er en Gruppe af ikke særdeles spidse Horn, der danner en krum Linie, og til flere Sider, især mod Vest, falder ned med höie lodrette Fjeldvægge, medens den hviler paa en fælles udstrakt Basis, hvorfra adskillige Fjeldelve have sit Udløb. Fjeldets Fod omgives af flere større og mindre Snesamlinger, men fra 5220 Fods Höide er Sneen sammenhængende indtil Fjeldets Top. Denne danner en skarp og krum Kant, böiet mellem Syd og Nordost; i en fjern Fortid har den formodentlig været höiere; thi den östlige Sides Steilhed og den opstaaende skarpe Kam synes at være dannet ved Nedstyrtninger fra Toppen. Fra Nordost og fra Syd er Fjeldet lettest at bestige. Fra Sydostsiden, der er en lodret Styrtning af mange hundrede Fods Höide, er det derimod aldeles ubestigeligt, ligeledes er det meget steilt mod Vest. Snehættens Høide er ved Barometermaalinger temmelig forskjellig bestemt; Esmark ansatte den til 8000 Fod, senere Reisende kun til 7300 Fod.
Bildet er udført efter en Skidse af Gude. Det er den norske Höifjeldsnatur, der her træder Beskueren imöde. Bræernes solbestraalende Pragt og Höislettens uendelige Öde, kun oplivet ved blaagrön Jökelelv og en Flok flygtige Rener.»
SubjectBilde av «Snehætten paa Dovre» - basert på ei av maleren Hans Gudes (1825-1903) skisser. Dette er altså et motiv fra Dovrefjell. Vi ser mot Snøhetta – det bratte, i stor utstrekning snødekte fjellmassivet til høyre i bildet, mot horisonten. I forgrunnen ser vi et fjellandskap med digre steinblokker og en liten isbre med der det sto noen reinsdyr. Dette området ligger i vår tid i Dovre kommune, men på Snøhetta er avstanden til kommunegrensene mot Lesja i vest og Oppdal i nord. Det høyeste punktet på Snøhetta ligger 2 286 meter over havet. Her til lands er det 23 fjell i Jotunheimen som rager høyere.
Title«SNEEHÆTTEN paa Dovre» (Trykt tekst under bildet)
Dette er ett av flere trykk fra dødsboet etter Inge og Ingrid Arnekleiv på Vinstra som svigersønnen syntes hadde historisk interesse, og som derfor ble skannet og registrert inn i Norsk skogmuseums samling.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».