Mørkfossdammen, fotografert fra et punkt like nedenfor dammen på østre bredd. Da fotografiet ble tatt, antakelig omkring 1920, var Mørkfoss regulert med en såkalt fermettedam. De...
Dette fotografiet er publisert i Øivind Vestheims bok "Fløting gjennom århundrer" (1998), side 180
Den 27. august 1909 refererte avisa Øvre Smaalenene fra en rettssak der Christia ...
Dette fotografiet er publisert i Øivind Vestheims bok "Fløting gjennom århundrer" (1998), side 180
Den 27. august 1909 refererte avisa Øvre Smaalenene fra en rettssak der Christiania Tømmerdirektion saksøkte staten for dårlig vedlikehold av installasjoner som skulle virke vannstandsregulerende:
«Øierens Regulering.
Statens Ansvar.
I 1854 blev der nedsat en Kommission angaaende Regulering av Øieren. Indstillingen gik ud paa, at Øieren reguleredes mellem 14 og 6 Fod paa Relingssunds Vandmerke, og Reguleringen foregik ved Udminering i Mørkfossens 3 Fald og i Vittenbergfossen, samt ved Anlæg af en fast Grunddam og en derover anbragt bevægelig Dam. Omkostningerne var beregnet til 472 000 Kr., hvoraf Kristiania Tømmerdirektion vedtog at bidrage 80 000 Kr. Reguleringen blev besluttet, og i 1862 blev Dammen færdig. Men under de fortsatte Arbeider viste der sig Vanskeligheder, og Stortinget besluttede 1869 atafslutte Arbeiderne og at indrømme Grundeierne Nedsættelse i Bidraget. Efter at Departementet havde truffet Overenskomst med de i Reguleringen interesserede, blev Arbeiderne ved kgl. Resolution bestemt at skulde afsluttes.
Det har imidlertid vist sig at Reguleringen ikke har kunnet fyldestgjøre Forudsætningen med Hensyn til Vandstandshøiden, særlig i 1904, da Vandstanden var under 6 Fod. Direktionen har derfor anlagt Sag og paastaaet Departementet tilpligtet at sætte Anlægget i saadan Stand, at Vandstanden bliver holdt inden de forudsatte Ydergrænser samt Erstatning.
Retten fandt, at der ikke kunde overføres Staten nogen Garanti for, at Anlægget skulde svare til de Forventninger, som man efter Planen har ment at kunne se fyldestgjort.
Paa den anden Side var det paa det Rene, at Staten har overtaget Forpligtelsen til at vedligeholde Anlægget. Direktionen har anket over, at Stenjetéen er mangelfuldt vedligeholdt, at Bundlemmerne i Dybløbet er borte, at den nordre Sidepillar ramlede ned i 1871, at den søndre Sidepillatr nedtoges i 1896, og at den midtre Pillar ogsaa i sin Tid er revet væk.
Førstvoterende fandt, at da Direktionen pligtede Bevis for Paastanden om Misligholdelse, maatte Departementet under Bevisets forhaandenværende Stilling blive at frifinde.
Andenvoterende voterede ogsaa for Frifindelse. Aaret 1904 var usædvanlig nedbørsfattig, medens Anlæggets Forudsætning maatte være, at almindelig lav Høstvandstand ikke skulde synke under det regulerede Minimum. Direktionen har da heller ikke nogensinde fremsat Paastand om Pillarernes Gjenopførelse, heller ikke under Processen er der fremsat nogen klar Paastand herom. Og nogen anden Foranstaltning kunde Departementet ikke ansees forpligtet til.
Tredievoterende derimod fandt, at Departementet havde misligholdt sin Vedligeholdelsespligt.»
Den 23. januar 1914 oppsummerte avisa Morgenbladet tiltakene som var gjort for å regulere vannstanden i Øyeren via en dam i Mørkfossen slik:
«Mørkfoss-Dammen.
For omtrent 57 Aar siden bevilget Stortinget Penge til Regulering av Øieren. Denne Regulering skulde tjene to Interesser. For det første skulde der ved Utsprængninger i Dypløpet skaffes en Sænkning av Vaarflommene, saa disse i Almindelighet ikke skulde komme høiere op end til 14 Fots Merket paa Relingen. Reguleringens anden Hensigt var ved Hjælp av en opbygget Dam, Mørkfos-Dammen, at holde Høstvandstanden oppe paa 6 Fot indtil 15de Oktober. Det første skulde vinde ind Jord for Gaardbrukerne, og det andet hjælpe Brukseierne til at faa Tømmeret frem til Brukene. Det var Forutsætningen, at 2/3 av Utgifterne skulde dækkes av alle Interesserte.
Øierens Sænkning fik imidlertid ikke den Effektivitet, som man hadde forutsat, og Jordbrukerne slap derfor en hel Del av det Bidrag, som ellers skulde faldt paa deres Kappe. Dammen derimot kom til at svare til sin Hensigt, og Brukseierne betalte det avtalte Beløp 80 000 Kr., mot at Staten overtok Tilsynet med og Vedlikeholdet av Damanlægget.
Før Dammen blev bygget, var Vandstandens Middelhøide i Oktober gjennemsnitlig 1-2 Fot og bare et enkelt Aar, i 1846, oppe i 6 Fot.
Da Dammen var færdig i 1862 blev Forholdet straks bedre. De første 10 Aar holdt saaledes Vandstanden sig gjennemsnitlig paa 6 Fot, som forutsat, og helt ned til 1900 holdt ogsaa Dammen nogenlunde denne Vandstand.
Allerede i 1871 faldt imidlertid Dammens nordre Pillar væk, og litt senere den midtre. Siden røk Sidepillar, og litt efter litt ramlet Damanlægget mere og mere sammen. Siden 1900 har der da været stadige Ulemper for Brukene paa Grund av for lav Vandstand. Den har været helt nede i under 1 Fot. Ifjor Høst var det saaledes femte Gang paa de sidste tretten Aar at Brukene maatte, dels indskrænke, dels helt stanse sin Virksomhet av Mangel paa Vand.
De Interesserte har i Sakens Anledning gjort Forestillinger hos Staten, som jo hadde overtat Damanlæggets Vedlikehold, men Forestillingerne har været resultatløse. Staten lot Dammen forfalde, og Vasdragsdirektøren hævdet, at Dammen tiltrods for sit Forfald har samme Dæmingsevne som før, saa den lave Vandstand ikke skulde skyldes den. Direktøren og Arbeidsdepartementet foreslog imidlertid i 1912 Bevilgning til Dammens Istandsættelse, men mot Garanti fra Distrikterne og de Private for mulige Erstatningskrav, idet de nemlig vilde gjøre Vandstanden i Øieren bedre end den var, da Dammen var bygget i 1862. De Interesserte negter imidlertid at stille Garanti, idet de hævder, at de kun forlanger opretholdt den gamle Forutsætning om 6 Fots Vandstand inden 15de Oktober i alle Aar. Dermed er den Sak blit staaende i Stampe.
Men disse lave Vandstandsforhold med Indskrænkninger og Stansninger av Driften har selvfølgelig paaført de Interesserte voldsomme Tap, og Christiania Tømmerdirektion anlagde derfor i 1905 Erstatningssak mot Staten for Skade lidt ved Mørkfos-Dammens mislige Tilstand i 1904, da Vandstanden var nede i 0,68 Fot paa Relingsmerket. Ved Christiania Byret blev saken paadømt i 1909 med det Resultat, at det Offentlige med to mot en Stemme, «under Bevisets forhaandenværende Stilling blir at frifinde og Sakens Omkostninger at ophæve». Det dissenterede Medlem voterede for, at Staten hadde misligholdt sind Vedlikeholdspligt og skulde svare Tømmerdirektionen Erstatning efter Skjøn.
Imidlertid blev Saken appellert til Høiesteret, som ved Dom av 25de Oktober i fjor tilkjendte Tømmerdirektionen Erstatning av Staten efter Skjøn, som skulde optages paa Statens Bekostning. Staten blev dessuten tilpligtet at sætte Mørkfos-Dammen i dens oprindelige Stand igjen inden April 1915 mot en løpende Mulkt av 100 Kr. pr. Dag fra den Tid.
Som Følge av denne Høiesteretsdom har samtlige Bruk ved Øieren og Nitelven nu reist Erstatningskrav mot Staten for den Skade og Ulempe, som er forvoldt hvert enkelt Bruk ved den Lave Vandstand i 1904, 1911 og 1913.
Paa Stortinget i 1912 lovet Statsraad Brænne at ta sig av Saken og indkalde et Møte av de Interesserte til Drøftelse av Spørsmaalene, men under de raskt følgende Ministerskifter i Arbeidsdepartementet blev Saken foreløpig stillet i bero. Ved sin Tiltræden blev imidlertid Statsaad Urbye mindet om det gamle Løfte, og han opfordret da i fjor Sommer de interesserte Distrikter og Private til at vælge Repræsentanter til et slikt Møte.
Og dette Møte er det altsaa som idag har drevet sine Forhandlinger i Lillestrøm.»
SubjectMørkfossdammen, fotografert fra et punkt like nedenfor dammen på østre bredd. Da fotografiet ble tatt, antakelig omkring 1920, var Mørkfoss regulert med en såkalt fermettedam. Dette var en konstruksjon der stengselet besto av stående plank som var reist mot ei rekke av triangulære bukker på tvers av vassdraget. Øverst på de triangulære bukkene var det også montert gangbord der damkara kunne gå når de skulle regulere damåpningen. Da fotografiet ble tatt gikk tre menn på denne gangbanen. Nedenfor fermettedammen er det et damgolv - et skråplan - som overrisles av vann som har trengt mellom damplankene. På grunn av dette vannet er det vanskelig å se om golvet er av tre eller betong. Til venstre i bildet ser en hvordan vannet strømmer ut gjennom en åpning midt i damkonstruksjonen. Bakenfor aner en hvordan den ovenforliggende enden av Øyeren er lenselagt med sikte på at tømmeret skulle ledes mot dette midtløpet. Fløtingsvirket ble slept i bommer over innsjøen. Bommene ble løsnet ved Sleppetangen, som er navnet på den bergrike landskapsformasjonen som stikker inn i Øyeren nordvest for Mørkfoss. Inne på land her, i bergrike omgivelser, ligger det ei lita stue. Ellers domineres landskapet på Sleppetangen av glissen barskog. Dammen på fotografiet ble sannsynligvis demontert vinteren 1924, for fra påfølgende vår var det den da nye dammen ved Solbergfossen som regulerte Øyeren.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe som ble kalt «Prosjekt Glomma». Museet satte historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad til å følge fløtinga i vassdraget med kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløtingsforening om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga var. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for protokoll- og dokumentarkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Like før jul i 1984, da det var klart at det gikk mot ledleggelse av virksomheten, vedtok styret i Glomma fellesfløtingsforening at fotomaterialet etter organisasjonen skulle overlates til Norsk Skogbruksmuseum. Samlinga ble overført til museet i Elverum året etter. Den besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. OT Ljøstad reproduserte en del av motivene ved hjelp av mellomformatkamera med negativ svart-hvitt-film. Materialet ble også enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført. Norsk Skogbruksmuseum publiserte i 1998 Øivind Vestheims bok «Fløtning gjennom århundrer» hvor mye av materialet fra «Prosjekt Glomma» og fotografier fra Glomma fellesfløtingsforenings arkiv ble presentert.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».