Den 23. januar 1905 skrev skogdirektør Michael Saxlund (1846-1932) denne lille artikkelen, der tjæreovnen på Drevsjømoen er nevnt, i avisa Landmandsposten:
«Om Tjærebrænding.
I An ...
Den 23. januar 1905 skrev skogdirektør Michael Saxlund (1846-1932) denne lille artikkelen, der tjæreovnen på Drevsjømoen er nevnt, i avisa Landmandsposten:
«Om Tjærebrænding.
I Anledning af en i «Landmandsposten» No. 6 for 1905 fremkommen Forespørsel fra Gaardbruger Nordgarden angaaende Tjæreovne skal jeg oplyse, at det Offentlige sidstleden Sommer har ladet opføre en Tjæreovn i Rendalens Statsalmenning i Nærheden af Drevsjø ved Sydenden af Fæmundsjøen.
Saadanne Ovne, hvis Konstruktion nærmest skriver sig fra Finland, har i længere Tid været i Brug ved de jydske Hedeplantninger ved Herning, hvor de anvendes med stor Fordel.
Ovnene opføres af Mursten og har en Længde af ca. 4,75 Meter, Bredde nedentil ca. 3,30 M., oventil ca. 1,25 M. og en Høide af ca. 3 M. Den bygges paa en Stensokkel muret i Kalk og bestaar af 2 Rum – et indvendigt, hvor Forkullingen af Tjæreveden foregaar, et utvendigt, hvor Fyringen foregaar.
Den udvundne Tjære føres ud af Ovnen gjennem en Rende, der støder til en traktformig Aabning i den indvendige Ovns Gulv.
Som Biprodukt erholdes ved Tjærebrændingen ikke ubetydelige Mængder af Trækul, hvorfor Driften lønner sig bedst, hvor der er Afsætning herpaa.
Nærmere Beskrivelse og Tegning af en saadan Ovn udligger til Eftersyn i Skogdirektørens Kontor.
Paa Steder med let Adgang til Mursten vil Opførelsen af en saadan Ovn koste 1 000 a 1 200 Kr.
Jeg er med Indsenderen fuldstændig enig i, at det vilde være af stor Betydning om Tjærebrænding kunde komme igang inden vore vidtstrakte Furuskoge, og anser jeg Trakterne omkring Nordsjø i Telemarken for særlig egnede hertil.
Men det er et Spørgsmaal, om mam ikke her kunde ordne sig paa samme Maade som f. Ex. i Saltdalen i Nordland, hvor Tjærebrændingen foregaar hjemme paa Gaardene i store reiste Miler. Disse anlægges paa Indmarken ved en tør Bakke og saapas langt fjernet fra Skogkanten, at der ikke kan være Fare for Skogbrand, om Ulykken skulde være ude og Milen brænde op.
Tyristubberne brydes og hjemkjøres om Vinteren. Veden kan finkløves enten ude i Skogen eller hjemme paa Gaarden. Hermed og med «Lægging» af Tjæretønder har man saa Arbeide i de lange Vinteraftener. Ved St. Hans Tid, efterat Veden er tørket godt, reises Milen, og en stille Aften holdes stor Dovning, naar denne skal tændes. Naboerne – baade Gutter og Jenter og Kæller og Kjærringer – hentes, og det bliver livligt paa Gaarden hele den lyse, klare Nordlandsnat. Det gjælder at være paapasselig og dække til med Jord, om Milen begynder at brænde for haardt eller skjævt, Tønder maa hentes og rulles væk o. s. v. Men saa er det i Regelen et pent Udbytte af en saadan Brænding – fra 20-30 Tønder i et Døgn. Efterpaa drager man paa Flaader nedover Elven til Handelsmanden og hæver her sine 18 á 20 Kr. pr. Tønde. En Indtægt paa nogle Hundrede Kroner sikkert en Gang om Aaret er jo en ganske pen Indtægt paa en Fjeldgaard.
Det er især i Nord Reisen og Saltdalen Brændingen foregaar paa denne Maade, og begge Dalfører er bekjendt for sin udmærkede Tjære. Men de gamle Tyristubber begynder at slippe op, og man maa længer og længer til skogs efter dem. I Telemarken er de mange Steder i Behold og de bør benyttes. For den unge frodige Furuskog leverer ikke saa «feite» Stubber som den gamle Tenarskog, hvoraf der endnu findes Levninger paa mange Kanter.
Ved saadan Tjærebrænding slipper man Anlægsudgifter til Tjæreovne og man faar et ligesaa godt Produkt. Der findes endnu mange gamle, øvede Tjærebrændere omkring i Telemarken, som er vant til at brænde der smaa Skogmiler. Forskjellen paa disse og de nordlandske er væsentlig kun Størrelsen og Beliggenheden.
Norge indfører nu Tjære for et Par Hundrede Tusind Kroner. Dette er en Skam. Landet skulde kunne udføre store Mængder af denne Vare. Herved bevares ikke alene mange Penge for Landet, men Husflid og Arbeidssomhed fremmes. Et lidet Toldpaalæg vilde vistnok gavne Sagen.»
I en liten artikkel i avisa «Tunsbergeren» 25. mars 1918 finner vi blant annet denne tekstsekvensen, som antakelig refererer til tjæreovnen på dette fotografiet:
«Ved statens anlæg paa Drevsjømoen i Rendalens skogforvaltning har man faat op til 275 kg. tjære av kun 2 favner ved. Dette anlæg bestaar av en tjæreovn og er kun beregnet paa fremstilling av trækul og trætjære. Man faar ikke her nyttiggjort biprodukterne, som tilfældet er ved de moderne retortanlæg. Ved retortforkulling vil utbyttet efter fagfolks mening bli større. Efter en svensk rentabilitetsberegning for trædestillation av 1 kubikmeter furuved faar man følgende produkter: 90 kg. kul, 35-40 kg. tjære og 5-8 kg. terpentinolje.»
Tjærebrenningsovn (tjæreovn) ved Drevsjø i Engerdal. Ovnen er bygd på en bakkekam. Den er oppmurt av teglstein og har ei hovedør midt på gavlen og mindre sidedører ved gavlens ytterkanter. Konstruksjonen er overbygd med et tretak. Foran bygningen sto det tre skiløpere da dette fotografiet ble tatt. Disse karene var antakelig medarbeidere fra «Skogvesenet» - den offentlige skogadministrasjonen - som var på befaring i det som på dette tidspunktet het «Femund forvaltningsområde», seinere Femund skogforvaltning. Tjæreovnen på Drevsjømoen ble bygd sommeren 1904 etter danske forbilder. Konstruksjonen er beskrevet i en liten avisartikkel som er gjengitt under fanen «Opplysninger».
Tjærebrenning er en tørrdestillasjonsprosess, der man henter impregneringsstoff ut av hogstavfall, særlig stubber fra furuskog. I Drevsjøtraktene er furua det dominerende skogstreet, og det tøffe klimaet fører til at skogen vokser langsomt, noe som også bidrar til at furuvirket blir utmalmet - får en stor andel tjæreholdig kjerneved. Tørrdestillasjon av furuved med sikte på tjæreproduksjon foregår ved oppheting i et noenlunde lukket rom, enten dette er en mileproduksjon av materialer (torv, never m. m. ) som hentes i nærmiljøet, eller et mer permanent ovns- eller retortanlegg. I en mileovn, som på dette fotografiet, er torvdekket erstattet av murverk, som holder godt på varmen og ikke har samme tilbøyelighet til å sprekke opp som et miledekke av torv vil ha. Ovnens virkemåte framgår ikke klart av fotografiet, men vi ser at den har et stort sentralkammer med ei rektangulær dør (antakelig av jern) og to mindre sidekammere med mindre dører. Det er nærliggende å tenke seg at tyriveden ble stablet tett i det sentrale kammeret, og at det deretter ble fyrt fra sidekamrene. Sannsynligvis var det en hvelving over hovedkammeret, slik at dette fikk varme både sidevegs og ovenfra. Røyken fra fyringa ble antakelig ført ut via et pipeløp som vi skimter overenden av ved den gavlen som i dette tilfellet vendte fra fotografen. Det er nærliggende å tenke seg at også avtappinga av tjæra foregikk på den sida, hvor det var nedoverskrånende terreng. Her later det til å ha vært et skur, et pulttak, som kankje gav ly for avtappinga og tjente som lagerplass for tjæretønner. Tjæreproduksjonen gav trekol som et biprodukt. Kol kunne antakelig rakes ut av tyrivedkammeret etter et tørrdestillasjonsprosessen - brenninga - var avsluttet.
Title«Tjæreovnen ved Drevsjø.» (Innskrift under innlimt kopi av fotografiet i "Skogvesenets" album nr. 3.)
Dette fotografiet er hentet fra et arkiv der bildene i hovedsak er tatt av medarbeidere fra Skogdirektørens kontor (Skogdirektoratet, seinere Direktoratet for statens skoger og Statskog SF) i samband med befaringsreiser i forvaltningsdistriktene. Negativsamlinga, med samme nummerering, er også overlatt til museet, men mye mangler og noe er dårlig bevart, blant annet fordi opptakene i hovedsak er gjort på nitratfilm. Dette bildet har ikke bevart originalnegativ. I det fotografiske arkivet som den statlige skogetaten har overlatt til Norsk Skogmuseum finnes også et større antall diaskopier, samt originale positivkopier utenfor katalogsystemet, men med samme originalnummerering fra DSS. Samlinga omfatter ellers et betydelig antall nyere positivkopier som er ordnet etter emner og personnavn hos DSS, uten egne opptaks- eller filmnummerreferanser.
Fotografering: 1905
(Antatt fordi fotografiet er montrert i en serie bilder A. B. Wilse tok i Femundsmarka i 1905.)
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».