Maleri av den gamle Sandar-kirka (Sandeherred kirke) og Sandar prestegård, slik maleren så for seg at bygningene så ut i 1775. Den gamle Sandar-kirka var en steinbygning, ei lita l...

I 1743 beskrev Peter Flor (1707-1775), som var sokneprest i Sandar (Sandeherred) fra 1736 til sin død soknekirka si slik:

«Dette Kalds eeniste Kirke, som er en Steen- (dog ej Kaars-)-bygning med Blytag og Taarn af blik, rødt anstrøget, hvilket og til syne langt ud i Søen, ligger tet ved Preste-Gaarden, (som siges for vist, i Aaret 1589, i Præsten Hr. Peder Weemundsens tid, at være beæret med Kong Jacob af Scotlands Logeren, i den tiid hand paa Rejsen til Opsloe, at holde bilager med Den Danske Princesse K. C4ti gloriæ memoriæ, Søster, besaae, inddreven af Mod-Vind, adskillige Norske Kuster) paa hvis Grund Lade-Stædet Sandefjord, sorterende under Laurwigs byes Jurisdiction, ligger tet ved Kirken, er in Centro af Kaldet, som med sine 72 fuldfer, 37 halve, 47 fjerdings og 5 Ottendels Gaarder, ligger den rundten om, ingen længere fra end 1/2 mil, uden de yderste Gaarder ved Aneboe- og Stoche-Preste-Gjeld, hvortil er 3 fjerdinger.»

[gjengitt i bladet «Vestfold» 27. november 1948, seinere er Flors beskrivelse av Sandeherred også gjengitt i Kristin M. Røgeberg [red.] «Norge i 1743», bind 3, side 419 [utgitt av Riksarkivet på Solum forlag])

Menighetene finansierte kirkedriften. På landsbygda ble dette i hovedsak gjort ved at folk betalte tiende. Sandar-kirka lå imidlertid tett inntil ladestedet Sandefjord, og ble brukt også av befolkningen der. Etter en ombygging av det gamle kirkehuset i midten av 1740-åra ble det derfor lagd et reglement, som dels handlet om hvor ulike familier skulle få sitte, og hva de mest velstående måtte betale for å disponere de beste plassene i kirka. Dokumentet viser også at man kunne kjøpe seg en attraktiv plass etter døden. Også klokkeringing som påkalte oppmerkesomhet i forbindelse med gravferder var en tjeneste som kunne kjøpes:

Reglement og Anordning
hvor efter
Indvaanerne i Ladestædet Sandefiord
Som ere Læmmer til Sandeherretz Menighed,
skal betale til Sandeherretz Meenighed, skal betale til
Sandeherretz Kirke i Grevskabet Laurvigen

1. Huusmands Tiende med 8 s. aarlig
2. Stole-Fæste Penge, og Aarlig Leie til Kiendelse
3. For Jorden eller Begravelse-Stæd til Deres afdøde Liig og
4. for Klokkerne at Tinge ved Liig Begiengelse.

1.
Angaaende Huusmands-Tiende eller de 8 s., som i Steden for Tiende efter Loven skal betales til Kirken.

Siden Beboerne i Sandefiord, som er paa Præstegaardens Grund, der ej Tiende in Natura til Kirken, ej kand ansees, som blotte Huusmænd, da eendeel af dem ere Borgere og Kiøbmænd og de alle sortere under Byen Laurvigens Jurisdiction, som deres rette Værne Ting, men søge Sandeheretz Kirke, og ere Lemmer af den Meenighed, og til med er de til deels af fornemme Borger Stand, og haver Stoele Stade for sig selv i Kirken i staden at, naar de alleene skulle ansees som Huusmænd paa Bønder Gaardes Grund, da bør de kun nyde en Pladz i Kirken, paa Benker til at have Rum til Guds tieneste, saa er funden for billigt og Ret at de af Beboerne i Sandefiord som ei have særdeeles Stoele Stæd i Kirken, skal hver for sig og Familie, efter Forordningen af 13. Augl. 1734 den 10de Artl. betale 8 s. aarlig tiende til Kirken, og der imod nyder frie Jord i Kirkegaarden for sig, deres Qvinder og de Børn som ere Hieme, samt deres tieneste tiende, og ligesaa efter Forordningens 11te Artl. nyder de den mindste Klocke frie for sig, Hustrue og Voxne Børn følgelig.

Belangende særdeles Stole-Stæd i Kirken:

1.
Som der sidst i Aaret 1745 er paa Kirckens Bekostning opbygt et nyt Choer paa den nordre Side i Kirken, og det gamle Chor paa samme side der imod Flyttet over det nye, paa det Meenigheden kunde have des bedre Rum til at høre Guds hellige Ord; saa er paa samme nye eller nu det mindste Nordre Chor indrettet 4 Stoele med Døre for, for uden det aabent Rum til den gemen Almue, og er disse 4 Stole for nærværende tiid bevilget til følgende:

1. Den første Stoel paa dette nye Choer er indrettet til Sogne Præstens Koenes og deres Families Stoel, isteden for den Stoel, som de før havde paa Qvinfolck siden nede i Kirken; følgelig svares her af hværken Fæste eller aarlig Kiendelse, efterdi Præste-Konen har frie Stoele Stæd paa Landet i Kirken.

2. Den anden Stoel bevilget Hr Major Klein, som boende paa Gaarden Øvre Gogstad, fri for at betale noget der af i Fæste, og ei heller, at svare noget der af i aars Leye eller Kiendelse, saalenge hand boer paa Landet, dog maae hand og tilholde sig, eene at benytte sig af Stoelen, i fald det Høygrevel. Naadige Herskab som Kirkens Høye Patron, ellers Grevskabets Ober Inspecteur paa deres Vegne, skulle finde for godt at forunde andre Stade i Stoelen. Naar denne Stoel bliver Fæste-Ledig, eller om nogen anden bliver tilladt der at have Stole Stæd, da betaler hver ugift Person som der for undes Stade, i fæste eller første Kiendelse Een Rixdr og foruden i aarl. Leie eller Kiendelse 16 s. og Mand og Kone svare begge i første Fæste Een Rixdr. 48 s., og Foruden i aarlig Løn 24 s.

3. Den Tredie Stoel paa dette nye Choer er bevilget Monsr Knud Hansen Hellevad for sig og Familie i Sandefiord, til der af at betale i Første Fæste Fiire Rixdr. og foruden i aarlig Leie 64 s.

4. Den fierde Stoel paa dette Chroer er tilstaaet Mr Johannes Mørk for sig og Familie i Sandefiord, der af skal gives Ligesaa i første Fæste Fiire Rixdr. og foruden at betale i aarlig Leie eller Kiendelse 64 s.

2det
Af de andre Stoele eller Stoele Staden som ei besiddes af Bonde Standen, eller kand tilholdes egentl. at bør følge til Gaarden, som Tiender til Kirken, betales af hver i sær som følger, angaaende for det:

1. den Lugte Stoel paa det vestre Choer som nu bruges af Madme Sl. Ober Inspecteur Kielmans Enke og hendes Svige Søn Hr Lieutenant Braun, da forbliver det dermed efter min Ober Inspecteur Fabricii Resolution af 14. Octob. 1745 at de maae have Sæde der, saalenge de boer paa Gaarden nedre Gogstad, men naar den siden bliver Fæste Leedig, saa svares der af i første Fæste Tre Rixdr. og i aarl. Kiendelse 64 s., dog ei at maae bortfæstes eller leies til nogen uden det Høy Grevel. Naadige Herskabs eller Deres Ober Inspecteurs Tilladelse.

2. Af den Stoel Messr Hans Christensøn og Poul Bøchmann betiener sig paa det vester Choer, der af svares i aarlig Kiendelse 64 s. og ikke noget i første Fæste, uden naar den efterdags bliver Fæste Leedig, da betales der af i Første Fæste Tre Rixd.

3. Med Mr Søren Nielsens saa kaldet Stoel som er den neederste Stoel paa Qvinfolk siden har det lige Beskaffenhed at der af ei svares noget i første Fæste, men han og Skovrider Schrader betaler alene i aarlig Kiendelse af heele Stolen 64 s., men siden svares 4 siiger Fiire Rixdr. der af i første Fæste eller at hver Stade Een Rixdr.

4. Jens Holch og Christopher Wejer som er tilsagt den Stoel paa det vestre Choer som Johannes Mørch for har haft, svarer deraf i første fæste 3 rdr. siger Tre Rixdr. i aarl. Kiendelse 64 s.

5. Af O. W. Handsens Brugende Stoel, paa det øverste nordre Choer svarer hand og Anders Knudsen Mørch begge i aarl. Kiendelse 32 s., og siden, naar hand bliver Fæste Leedig da betaler Mand og Kone i Fæste Een Rixdr.

6. Jens Poulsen Knoph boende paa Gaarden Holmen hans saa kaldet Stoel paa det nordre Øverste Choer der af svarer hand ei noget i første Fæste eller aarlig Kiendelse saa Lenge hand boer paa Gaarden Holmen, men siden betales i Fæste halvanden Rixdr. og i aarlig Kiendelse 64 s., og

7. af Stoelen paa det østre Choer strax ved Alteret svares i aarlig Kiendelse af hver Person 12 s., og siden Første Fæste Een Rixdr. for Mand og Koene.

De øvrige Indvaanere nyder alleene Platz eller Stæd til at sidde paa Bencker paa Choret eller hvor der er Rum andre Stæder.

3die
For Jorden eller Begravelse Stæd i Kirken eller paa Kirkegaarden, betales efter den af forige vice Stadtholder Høgh og Biskop Rosing den 1. Septbr. 1687 forfattet Taxt, neml.

Udi Choret
For 1 voxen Liig i Muuret Grav ………………………… 16 rdr.
1 Dito i bar Jord ………………………………………………. 12 rdr.
1 halv voxen Liig i Muuret Graf ……………………….. 12 rdr.
1 Dito i bar Jord ………………………………………………. 8 rdr.
1 Barn under 10 Aar i Muuret graf ………………….. 8 rdr.
og 1 Ditto i bar Jord …………………………………………. 4 rdr.

Paa det Store Kirke Gulv:
1 Voxen Liig i bar Jord ……………………………………….. 9 rdr.
1 halvvoxen Liig …………………………………………………. 6 rdr.
og 1 Barn under 10 Aar ………………………………………. 3 rdr.

Paa Kirke Gaarden
Nyde de af Almuen som Tiende til Kirken, fri Begravelse for sig, deres Qvinder og de Børn, som ere hiemme samt deres tieneste Tyende og Huusfolck som høre Gaarden Til, for hvilcken de tiende saa og fattige Inderster og Huusmænd saa mange som betaler deres 8 s. aarlig efter Loven isteden for Tiende; Men da den Kongl. Allernaadigste Forordning af 13. Augl. 1734, i den 9de Artl. byder at de som haver Møller, samt Borgere og Haandvercks Folck, som boe paa Landet, Strandsiddere, Kiøbmænd og des lige, naar de ey give Tiende til Kirken, skal betale for deres Begravelse Stæd efter forbemelte Taxt, saa bør

1. De af Borger Standen som ere Kiøbmænd i Sandefiord betale
For 1 voxen Liig at begrave paa Kirkegaarden … 1 rd.
1 halv voxen Liig …………………………………………….. 64 s.
og 1 barn under 10 Aar ibm. …………………………… 32 s.

2. Af Haandvercks Standen, saavelsom Strandsiddere som have fæstet Stoele Stade, betales kun
For 1 voxen Liig paa Kirkegaarden ………………….. 48 s.
1 halvvoxen Liig ………………………………………………. 32 s.
1 Barn under 10 Aar ………………………………………… 16 s.

Og de aldeeles Fattige nyde frie Begravelse i Kirckegaarden, dog at hver Gaards tillagde Gravstæd ei bliver derved betagen.

og 4de

For Klokkene at Ringe for hver Liig, betales
for den Største Klocke …………………………………………….. 32 s.
for den mindste Klocke …………………………………………… 24 s.

Dog nyder Bonde Almuen og de som med Penge Tiender til Kircken, den mindste Klocke frie, for sig, sin Hustrue og Voxne Børn.
Foreskrevne Kirckens Indkomster, oppebæres af Kirckeværgerne, ved hvert Aars Udgang, og betales fra indeværende Aars Begyndelse, for at føres til Indtegt i Regnskabet, undtagen hvad der bør betales i første fæste af Stoele Stæderne, saa og for Begravelse Stæd i Kircken, det bør strax erlegges til Grevskabets Forvalter som der imod giver Fæste Brev paa Stoele Stædet, med Ober Inspecteurens paategnet Approbation; og Regnskabet skrives af Sogne Præsten. 2det Der som nogen er efter laden i, at betale sin Penge Tiende de 8 s. til Kircken, da skal Reste erlegges for de maae faae deres Liig til Jorden. Følgelig maae ingen saadan Liig begraves, uden nærmeste Kirkeværgeres samtycke. Ligesaa maae ingen andre Liig begraves, eller af Præsten kastes Jord paa, før med Grevskabets Forvalters eller Kirkeværgernes Qvittering er beviist at der for er betalt hvis bør, hvilcket er Conform Forordningen af 14de Juny 1687 ey at maae skee, under 4 rdr. Straf til Kircken, som Kirckeværgerne angiver for Ober Inspecteuren, derimod 3. er Sandefiords Indvaanere befriet for det pligt Arbeide til Kircken som saa vel allerhøystbemte Forordning af 14de Juny 1687 som et Kongl. Allernaadigst Rescript af 3de May 1704 befaler at skal giøres af Almuen som bruger Gaard eller Jorde. Dette Reglement bliver til en hvers efter Retning Lydig oplæst af Lensmanden paa Sandeherretz Kirckebacke 3 Søndage efter hin anden, udj Almuens paahør, hvilcket Lænsmanden ved paa tegning Attesterer, og der efter ind Leveres Det til Ober Inspecteuren, til giemme i Grevskabetz Archiv, naar først Grevskabetz Forvalter har erholt een af Ober Inspecteuren Attesteret Copie deraf. Saaledes af os, efter beste Skiønsomhed, underdanig Fastsadt paa deres høy grevelige Excellence Grevedømetz Høye og Naadige Herskabs ventende Naadige Approbation.

Vedstaar i Laurvigen den 16de Decbr Ao 1746.

Som Ober Inspecteur L. Fabricius (L.S.)
Som Grevskabetz Forvalter O. C. Heegaard (L.S.)

Approberes. Kiøbenhavn den 31te Decbr. 1746.
F. A. Danneskiold Laurwigen

Ovenstående tekst er transkribert fra håndskrevet dokument i Sandar kirkes utklippsbok.

Etter at grev Kristian Konrad Danneskiold-Laurvig (1723-1783) døde barnløs, oppsto det en arvestrid mellom slektningene hans, som Kristian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) etter hvert gikk seirende ut av. Som ledd i arveoppgjøret måtte den avdøde grevens verdier og økonomiske forpliktelser kartlegges. I og med at Kristian Konrad Danneskiold-Laurvig hadde eid kirkene i grevskapet, måtte de tilstandsvurderes med priser på eventuelle istandsettingsarbeider. For Sandar kirkes vedkommende resulterte dette i en besiktigelsesforretning og et dokument som ble innført i tingboka. Her følger en ikke korrekturlest transkripsjon, basert på en noe uskarp kopi i «Digitalarkivet»:

«Besigtelses og Taxations Forretning
Aar 1786 den 10de Junii indfandt jeg Byefoged og Sorenskriver Børre Strøm mig følgelig Hr Ober Hof Rets advocat Buls Stævning tilligemed efterskrevne udnævnte 6 Laugrettesmænd, nemlig: Bygmester Hans Horn, Muurmester Knud Bierckholm, Smed Peter Vendlastrøm, Snedker Ole Faret, Glasmester David Hansen og Maler Anders Pedersen, alle af Laurvigen udi Sandeherreds Kirke.

Hvorda Procurator Bull indfandt sig og begierede at Laugrettet først ville tage i øyesyn denne Kirkes iværende Forfatning, og undersøge den, om den i den Stand den nu befindes, staaer til at reparere, og i saa tilfælde, at opgive hvad Materialier til saadan Reparation kan udfordres, Taxere samme med sin Transport, og bedømme hvad Arbeids løns bekostning vil blive, eller, om den ikke staaer til at reparere, da at ….. hvorvidt af den kan nyttes til den nye Kirke, og hvad Materialier der videre udfordres, til en saadan Kirkes Opbyggelse, som den nuværende, Taxere samme tilligemed Transport og Arbeidsløn, dog, at herunder i begge Tilfælde, maae tages i Betragtning, det Pligt Arbeide som Almuen er forbunden til, efter Loven at giøre.

For afgl. Grev Laurvigs Stervboes eller Skifte Commisarier mødte Proc. Gundelach, ligesom og Boets Arvingers Mandat…. Friderich Resten var tilstæde, og begge tilførte, at Deres Committentere ikke veed rettere, end at saavel Sandeherreds Kirke som de øvrige i Stævningen benævnte Kirker ere i saa god Stand, som deslige, ældgamle Kirke Bygninger efter sin vidløftighed og Ælde kan være, og formodentlig noget bedre, end de af første Aqvirent bleve efterladte. I Henseende til Sandeherreds Kirke havde Gundelach allerede observeret at den bestaaer af en grundmuret Bygning, og som saadan, kan dog den umuelig være forfalden til den grad, at Laugrettet vover at cassere den, og om en eller anden brøstfældighed i øvrigt, mod forhaabning, skulle befindes paa den, maae Kirkens Ælde, ventelig have biedraget det meeste, til deslige mangler, hvilket dog vel ikke er af større Betydenhed end at det altid staaer til at ophielpe, ikke mindre nu, end tilforn, da Kirken har været brugbar, og passeret for god nok for alle vedkommende.

For Hr. Justitz Raad og Ober Inspecteur Fabricii vegne i hands Svagheds fortred var Revisor Ostenfeldt nærværende, i tilfælde som forhen anført.

Derefter foretog Laugrettet sig at tage Kirken i Øyesyn, og befandt derpaa følgende Brøstfældighed /:om de ansaae Kirken for at kunde repareres:/ nemlig:

1. at Muurremmer, Bielker og Spærrer hvorpaa Taget hviler er forraadnet i Foden, og da Taarnet hvilker paa en deel af Bielkerne, som er styttet ved en Træe Pillar fra Borden i Kirken, saa vil Taarnet tilligemed Tage taftages og needrives.

2. Er den Søndre Kirke Muur /:som tillige med den ganske Kirke er opført af Graasteens Muur og indvændig fyldt med smaae Steen og Gruus:/ svigtet eller udsiet oven til 13 Tommer af sin perpendiculaire Linie, hvorfor paa samme Muur er opført tvende graasteens Muurs Pillarer til at støtte den, men om denne Muur ikke enten kan give sig meere ud eller needfalde, naar Taget og de forraadnede Muur Rammer samt Bielker bliver aftaget, er noget forud ikke kand indsees.

3. Gulvet inde i Kirken, for saavidt det bestaaer af flade Steene, er tildeels needsiunket, saa de vil optages og omlægges, og saavidt samme er lagt af Bord, saavelsom Gulvene inde i Stoelene er gandske forraadnet.

4. Sacristriet, som af Bindings Værk, beklæd med Bord, er opsat ved den Nordre Side af Kirken, dels af Bord Beklædning, behøver Reparation saavelsom Taget med nye Steene belægges.

5. Paa søndre Side af Kirken findes tvende Material Huuse som er opsat imod Kirke Muuren der udgiør den 4de Væg ere gandske forraadnede og vil af nye opføres.

6. Vaabenhuuset eller Indgangen til Kirken er ligeledes forraadnet og af nye vil opsættes.

Til hvilke Brøstfældighedersd Istandsættelse vil medgaae følgende Materialier:

1 Tylt Furu Tømmer 18 Alen lang, 14 a 15 Tomer Top a 12 rd. pr. Stq. … 144 rd.
8 Tylter Do 22 Alen lang, 9 Tommer Do a 64 rd. pr Tylt … 512 rd.
8 Tylter Do 20 Alen lang, 9 Tommer Do a 40 rd. pr. Tylt … 320 rd.
8 Tylter Do 16 Alen lang, 9 Tom Do. 10 rd. pr. Tylt … 80 rd.
6 Tylter Grane Tømmer 20 Al. langt, 9 Tommer Top a 18 rd. pr. Tylt … 108 rd.
4 Tylter Do 16 Alen langt, 9 Tommer Top a 10 rd. pr. Tylt … 40 rd.
4 Tylter Do 12 Alen lange, 9 Tommer top a 8 rd. pr. Tylt … 32 rd.
600 12 Fods gode Fure Bord a 18 rd. pr. Hundrede …. 108 rd.
2 000 12 Fods gode Grane Bord a 12 rd. for Hundrede … 240 rd.
500 12 Fods Grane Lister 4 Tomme breede og 1 Tomme tyk a 6 rd. … 30
18 000 4 Tommer Spiger a 3 a 32 s. pr. 1 000de er … 60
600 7 Tommer Do vægtig 8 L£ a 7 s. £ … 11 80
Større Spiger og smidde Bolter for omtrent … 25 rd.
Bindlings Jern med meere … 150 rd.

Til Stillager ved Kirkens Reparation og Taarnets Bygning:
6 Tylter 36 Fods justerter[?] 4 Tomme Top a 2 rd. Tylt … 12
500 12 Fods Furu Vrage Bord a 6 rd. er … 30 rd.
400 5 Tomme Spiger Vægtig 40 £ a 7 s. … 2 88
200 6 Tommer Do vægtig 28 £ a 7 s. … 2 4

Blyet paa Kirkens og Chorets Tag er deels afblæst og deels af Luften saa fortæret, at samme ikke meere kan tiene til Tække, til sammes Istandsættelse vil medgaae 299 Sk£ a 22 rd. er … 4 400 rd.
Men derfra drages for det gamle Blye, som ansees af Vægt 150 Sk£ a 11 rd. … 1 650
Igien … 2 750

Muurmester Arbeide med Materialier og Arbeids Løn ansættes for … 250 rd.
Men dersom den søndre Væg skulle needfalde og af nye igien opføres, vil samme med Materialier og Arbeids Løn koste omtrent 2 000 rd.

Arbeids Løn for Tømmermænd og Snedkere … 650 rd.

Blyetækker Arbeide vil koste omtrent … 250 rd.

Hvorhos Laugrettet declarerede, at de gamle Materialier som kan nyttes ved Reparation, er tagen i Betragtning, ellers havde fleere end de allereede beskrevne villet medgaae.

Til Vinduernes Reparation vil medgaae … 8 rd.
Til Taarnets og Sacristiet, samt andre Træværks Maling vil medgaae:
140 Potter Olie a 1 o. … 35 rd.
100 £ brun rødt a 8 s. … 8 - 1- 8
10 £ blæghvidt a 12 s. er … 1 - 1- “
12 £ Solverglidt a 12 s. … 1 - 2 - “
Ægte Guld til Hanen paa Kirke Taarnet 20 Bøger a 2 o. 16 s. … 13 - 1- 8
Arbeidsløn … 60 rd.
119 40
Summa 5 011 rd. 20 s.

Bull dernæst begiærede ligeledes at Laugrettet ville tage i øyesyn Grevskabets her i Sandefiord beliggende Veed eller Brændegaard, og ligeledes beskrive i hvad Tilstand dens Indheigning befindes, hvad Brøstfældigheder derpaa gives, og hvad Materialier til sammes Istandsættelse udfordres, og samme tilligemed Arbeidslønnen at taxere. …

[Her fortsetter en beskrivelse av vedlageret, fulgt av en avrunding av dagens forhandlinger:]

Bull begiærede Forretningen for sluttet, og igien continueret ved Thiølling Kirke, næste Mandag.

Gundelach sagde, at han nu har faaet nye Prøver paa Laugrettets hengivenhed for sit Herskabs og eget Vel, men hvad enten disse gode Mænd, af Ukyndighed eller andre Aarsager, har taget Munden fuld, under alt hvad de her have afgivet sig med at bedømme, saa viser det sig tydelig, at de i Deres Skjøn ere feiltagne, og at deres sadte Taxter er ikke mindre overdrevne, hvorfore Comparenten lod de samme Indsigelser mod Laugrettet staae for som forhen i Gaar ved lige Anleedning fremsadte og for Resten tog det Laurvigske Boes Arvinger Ret reserveret.

Bull sagde sl. Gundelach er feiltagende i at Grev Ahlefeldt er Laugrettets Herskab for nærværende Tid, thi Grevskabet er endnu ikke hans, men staaer under Administration og Revenuerne indflyder til sl. Gundelachs Principaler, foruden dette repeterede Comparenten hvad han i gaar har sagt, og atter her declarerede, at Grev Ahlefeldt ønsker intet heller, end at Grev Laurvigs Stervboe vedkommende, selv sette Kirken i lovforsvarlig Stand.

Efterdi ingen af Parterne havde meere at tilføre, blev Forretningen paa dette Stæd sluttet.»

Ut fra denne beskrivelsen er det ikke vanskelig å forstå at det var behov for ei ny kirke i Sandar, et byggeprosjekt som ble realisert i perioden 1790-1792.

I 1767 later det til å ha vært en tvist om benkeplassene i Sandar kirke, der familiene hadde sine faste plasser, hvor den sosiale eliten skulle sitte nærmest de stedene de kirkelige seremoniene ble ledet fra. Her later det til at en militær øvrighetsperson hadde forsøkt å trenge seg fram på bekostning av de lokale bondefamiliene, som i generasjoner hadde hatt sine faste plasser – «kirkestoler»:

«16de Hr Fogden Hans Paludan Smith fremlagde sit under 10de …sus skriftlig forfattede Stevnemaal, hvorved Hr Obriste-Lieutenant Duus i Sandefiord er indkaldet til at høre sig, her i Rætten ved de til den Ende fremstillede Vidners Udsigende, overbeviist om hvorledes hand uberettiget har til Brug tilegnet sig en Stoel eller nogle Stoele-Stæder i Sande Kirke, hvis Brug og Besiddelse af Kirke-Eyeren Hands Høy Grevelige Excellence Naadig er forundt Opsidderen Anund Tolfson og Lars Ellefson Vestre Thue, Michel og Aage Røyen samt Thor Larson Aarøen med videre, som Stævnemaalet der hensigter til lovlig Tingsvidnes Svarelse, indeholder; thi udbad Comparenten sig samme Stævnemaal i Rætten oplæst og af Strævne-Vidnerne Eedelig afhiemlet.

Det af Hr Fogden Smith i Rætte lagde Stævnemaal blev for Rætten oplæst og af Stævne-Vidnerne Thor Biørnum og Anders Unneberg Eedelig afhiemlet.

Fra Hr Obriste Lieutenant Duuses Frue indleverede Lænsmanden hendes skriftlige Tilsvar af Gaar Dags Dato.

Christen Bugaarden fremlagde Jens Olsson Fichas skriftlige Forklaring i denne Sag af Gaar Dags Dato.

Hr Fogden Smith, der andførte det fra Frue Obriste Lieutnantjnde Duus, paa hendes Mands Veigne, indkomne Indlæg, ønskede at velbemeldte Hr Obriste Lieutenant Duus havde skaanet sig selv fra Bekiedtgiørelse for denne imellem og Citanten verserende Sag og utvungen funden sig i, at vedtage den Billighed, som hjand nu seer sigf nød til, holdt ufornøden at afhøre de til Vidnesbyrd i denne Sag indvarslede Vidner og vedtoeg saa meget hellere det fra Frue Obriste-Lieutenantjnde Duus i forbenæfnte Indlæg giorte Tilbud sc. at fravige hun saavel som hendes Mand Bruget af før besagde Stoel og consedere samme til De bedre berettigede, som dette just er overeensstemmende med hvad Hands Høy-Grevelige Excellence under 11te Marti sidstleeden Naadig har befalet Comparenten, som Bøndernes nærmeste Forsvar, for dem at udføre om paa ingen anden Maade skee kunde, da saaledes som skeed er. I Stæden for det ommeldte Timgs Vidne begierede derfor Comparenten, at det passerede, naar før ommeldte Indlæg deri fra Frue Duus infereris, maatte ham af Rætten beskreven tildeelis, paa det hand deri kunde have et Hiemmel, hvorefter disse fattige Bønder for Efter-Tiiden, kunde ubehindrede og u-kuuede, besidde og bruge Deris Stoele-Stæder i Kirken.

Den forlangte Beskrivelse blev af Dommeren belovet.»

Saken ble innført i tingboka under datoen 29. oktober 1767, i Larvik sorenskriverembetes, tingbok 1763-1769, fol. 252b. Transkripsjonen er ikke korrekturlest,

Vedlikeholdet av prestegårdens hus var et ansvar menigheten og soknepresten delte. Andreas Schelven (1738-1799), som overtok en ganske forfallen prestegård etter forgjengeren Peter Flor (1707-1775). Etter ti år i embetet, i 1785, syntes Schelven at han hadde fått gården i såpass god stand at det var på tide å dokumentere det han hadde investert. Dette var viktig, for vedlikeholdet av prestegårdene var et ansvar sokneprestene og menighetene delte. Vanligvis var det slik at menighetene hadde ansvar for et par hus, ofte et våningshus og en stall, mens prestene var ansvarlige for driftsbygningene. Når en menighet fikk ny prest, ble det ofte avholdt en såkalt åbotsforretning, der avgående prest eller, hvis han var død, familien hans måtte betale for skader på bygningene som hadde oppstått i vedkommendes brukertid. Schelven hadde i 1785 forbedret prestegården i Sandar betraktelig, og ville ha verdiøkningen godskrevet, dels hos menigheten, dels hos neste prest. Besiktigelsesforretningen han fikk organisert var todelt. Den første delen, som dreier seg om menighetens hus, nevner dessverre ikke hvilke hus dette dreier seg om. Her hadde man kun fokus på dokumenterte kostnader. Den andre delen av forretningen, som handlet om prestens hus, nevner derimot de enkelte bygningene, og vitner antakelig om et tun som ikke var helt slik det er framstilt på dette maleriet. Her er dessverre transkripsjonen preget av at høyremargen på ei av dokumentsidene var mangelfull:

Besigtelses-Forretning
Anno 1785 den 5te Augusti indfandt jeg Byefoged og Sorenskriver Børre Strøm mig i Sandeherrets Præstegaard med efterskrevne af Hr Cancellie Raad og Amtsforvalter Schwingel fra Hedrum Sogn udnæfnte 6 Laug Rettes Mænd sc.: 1. Hans Halvorsen Allum, 2. Lars Olsen Bergene, 3. Anders Michelsen Stubberøe, 4. Anders Halvorsen Hodland, 5. Christen Halvorsen Schyhagen og 6. Poul Jacobsen Lie, for at foretage og udføre en Besigtelses og Taxations Forretning paa denne Præstegaard, efter Sogne Præsten Hr Provst Andreas Schelvens Reqvisition til Hr Cancellie Raad og Constitueret ober Inspecteur Schwingel under 27de Junii sidstafvigt, hvorpaa Hr Cancellie Raaden under 6te Julii næstefter, til Forretningens Foretagelse har givet sin Paategning; Hvorefter den 7de Dito af mig Byefoged og Sorenskriver Strøm er berammet denne Dag til Forretningens Udfør; Hvilket Documente lægges ad acta sub No 1.
Hr Provsten Schelven fremlagde dernæst sit Varsels-Skrift af 12te Julii d. A. hvorved er indkaldet 1st De otte Mænd af Sandeherret, som paa Almuens vegne skal bievære Forretningen, og 2det endeel Mænd som have arbeidet paa Præstegaardens Huuse at opbygge med viidere, alt efter Varsels Skriftets nærmere formeld, hvilket efter paategninger befindes at være forkyndt og indtages i Acten under No 2.
Hr Cancellie Raad Schwingel som constitueret Ober Inspecteur og som Amtsforvalter og Foged var tilstæde.
Af Sandeherrets Almue, som efter Hr Cancellie Raad Schwingels Udnæfnelse møder paa Almuens vegne, indfandt sig 1. Lars Andersen Hysestad, 2. Anders Sørensen Engøe, 3. Knud Skravestad, 4. Hans Ammundsen Bugaarden, 5. Hans Rasmussen Hem, 6. Niels Larsen Bøe, 7. Anders Andersen Gogstad og 8de Hans Ingebretsen Houen.
Dernæst fremlagde Hr Provst Schelven een den 31te Janv. og 1te Febr. 1776 her paa Præstegaarden passeret Besigtelses og Taxations-Forretning, Hvoraf han, for tilstæde værende begiærede oplæst alt hvad de, angaaende Almuens Bygninger, er anført og handlet, samt at denne Forretning maae blive den nu udførende i sin Tiid forventende Act, vedhæftet.
Det forlangte af forrigeg Besigtelses Forretning blev for tilstædeværende oplæst og skal halve Forretningen blive denne Act vedhæftet.
Derefter fremlagde Hr Provsten Schelven sin forfattede Specielle Regning over havte Udgifter for Reparationer ved Almuens Bygninger paa denne Præstegaard bedragende 573 Rd. 1 o. 20 s., Men derfra gaar som i Regningen Specieliter er benæfnt 248 rd. altsaa kommer Hr Provsten paa sine Udgifter for Almuen til gode den Summa 325 Rd. 2 o. 20 s. Benæfnte Regning er dateret i Dag den 5te Augl. 1785 og lægges ad acta under No 3.
Denne Regning blev for tilstædeværende oplæst og hvorefter Representanterne for Sandeherrets Almue declarerede det de befandt samme saa ringe og billig at de aldeeles intet haver derimod at indvende, følgelig vedtog at Almuen bør betale Hr Provsten de hannem tilgodekommende 325 Rdr. 1 o. 20 s. men som det vilde falde mange af Almuen besværlig paa een gang at udreede Deres Deel. Saa begiærede de otte Mænd at Hr Provst Schelven vil være benøyet med det Betalingen erlægges i 3de Terminer næste Aar, nemlig ved Vaar- Sommer- og Høste-Tinget og at Hr Cancellie Raad Schwingel, som nu her nærværende ville være umaget med at imodtage berørte Almues Gield til Hr Provsten de benæfnte 3de Terminer og det under Udpantning som i Forretningen af 31te Janv. 1776 er indtaget lige med øvrige Skatter og Udgifter af Deres Gaarde.
Provsten Schelven declarerede at være fornøyet med proponerede Betalings Maade og samme saaledes i alt vedtager.
Cancellie Raad Schwingel declarerede at Han var villig til at føye Almuen udi den af Dem forlangte Incassation paa ovenenæfnte Maade, ligesom Han og forbandt sig til Hr Provsten Schelven at levere Beløbet ligesom samme indkommer.
Provsten Schelven havde intet viidere ved denne Forretning at erjndre. Man begiærede sig samme beskreven meddeelt, som Dommeren belovede.

Besigtelses- og Taxations-Forretning
Anno 1785 den 5te Augustii indfandt ieg Byefoged og Sorenskriver Strøm mig paa Sandeherrets Præstegaard med de af Hr. Cancellie Raad og Amtsforvalter Schwingel af Hedrum Sogn udnæfnte 6 Laugrettes Mænd, nemlig: 1. Hans Halvorsen Allum, 2. Lars Olsen Bergene, 3. Anders Michelsen Stubberød, 4. Anders Halvorsen Hodland, 5. Christen Halvorsen Schyhagen og 6. Paul Jacobsen Lie …det til følge Sogne Præsten Hr Provsten Schelvens Reqvisition af 27de Junii d. A. til den Constiturerede Ober Inspecteur som ved Paategning af 6te Juli er anordnet denne Forretnings Foretagelse og … samme ved min Byefoged og Sorenskriver Strøms Paategning under 7de Dito berammet i Dag at udføres; Hvilket Documente indtages i denne Act Sub No 1.
Hvornæst Rettens Administrator fandt fornøden at tilføre det forestaaende Reqvisition indeholder Besigtelse og Taxations-Forretning saavel over de Bygninger her paa Præstegaarden som Almuen er tilhørende, som over de Bygninger Sogne Præsten bør vedligeholde som hannem tilhørende.
Men da Forretningen over Almuens Bygninger allerede forhen i Dag ved Separat forretning er udført, saa er nu alleene tilbage Sogne Præstens Bygninger som til deels af Hr Provst Schelven ere reparerede og istandsatte og til deels af nye opbyggede; Hvilke nu ved denne Forretning bør besigtes og beskrives.
Provst Schelven fremlagde een den 31te Janv. og 1te Febr. 1776 passeret Besigtelses og Taxations Forretning af hvilken Han begiærede indsignerede fra pl. 14 til 19 in Clusive i denne act inddragen, der viiser hvad Bygninger da befandtes Sogne Præsten tilhørende.
Provst Schelven bad Retten ville tage i Øyesyn og beskrive de gamle Bygninger i hvad Tilstand samme nu befindes saa og hvad Forandring derved er skeed samt endelig de af ham opførte nye Bygninger.
Retten tog derpaa i Øyesyn:
Først: Den Deel af Hoved Bygningen som tilhører Præsten fra midten af Svalen eller Forstuen og forefandt alle de Værelser som i Forretningen under 1te Febr 1776 ere benæfnte, alleene disse Forandringer: at det forrige, saa kaldede Fade-Boe er indrettet til et Sænge-Kammer hvor Hr Provsten Schelven andviiste at Væggen imellem samme og forige Sænge-Kammer er nye opsat af Bindingsværk fordie den forrige var opført af een tynd Bord-Klædning; Saa er og den i Forretningen beskrevne mørke Gang indrettet til et Værelse og indsat et Fag Engelske Vinduer. Ligesaa er de i Forretningen beskrevne tvende smaae Kammer, der var tilbygget Hoved Bygningen paa Nordre Siide og hvortil Indgangen var fra den mørke Gang ere borttagne fordie de vare forraadnede og stoede til Skade for Hoved Bygningen ved Regn og Snee fog som faldt imellem Hoved Bygningen og disse, i hvis Stæd til eqvivalense af Provst Schelven er opført et Fade Boed og et Kammer til Tieneste Pigene paa Nordre Siide af Hoved Bygningens væstre Cuve, i hver af disse er et Fag Vinduer og i Pige Cammeret et Hoved Rør med P….. til dets Renuation. Endviidere befantes at Døren eller Indgangen til det lille Kammer over Svalgangen, som forhen meget u-beqvem var andbragt, nu befindes paa Nordre Siide fra een indrettet Svalgang øster efter langs med Almuens Bygning, og som benæfnt befandt alle disse Værelser i god Stand paa Gulver, Vinduer og Dører der alle paa Vægge, tage og Døre samt Vinduer ere andstrøgne med olie Farve undtagen Pigernes Kammer samt Klædningen nye paasat og malet, ligeledes taget over Bygningen belagt med nye Tagsteen, forsynet med fornødne Møne Bord og Vindskier i god Stand.
Andet: I Stæden for den i Forretningen af 1te Febr. 1776 beskrevne gamle og u-duelige Siide Bygning, der var indrettet til Rulle Bod, Drængestue med viidere, er opsat een nye 2 Etage Bygning bestaaende af 10 Laft, nedenunder indrettet til Stue for Almuen og til Drænge Stue, hvor Gulvet er lagt af Muur-Steen paa Høy Kandt, Rulle-Bod, Brygger-Huus med Skorsteen og Bagerovn, Vogn-Remisse og Veede-Skuur, og ovenover Drængestuen og Brygger Huuset samt Rulle Boden høye Lofter. Neden og oven i denne Bygning befindes 8te Fag Vinduer indlagt i Blye saaog et lidet Vindue indlagt i Blye oven Indgangen til Brygger Huuset. Endelig er i Drængestuen opført et Hoved Steen Rør med Jern Dør til dets Renuation.
Tredie: Gaards-Rummet befindes indhægnet paa alle Kanter med nyt Stakit- og Plankeværk forsynet med Mahling. Den i forbenefnte Forretning benæfnte Hauge er indlagt da den var til Hinder for Gaards Rummet paa det Stæd den var andlagt.
Provst Schelven andviiste een paa Nordre Siide af Hoved Bygningen paa egen Bekostning af Wild-Mark andlagt og indhægnet stor og vitløftig Urte Hauge, hvilken Han paastod i sin Tiid af Eftermanden at nyde godtgiørelse for.
Fierde: Da i benæfnte Forretning af 1te Febr 1776 beskrevne Ud-Huuser, som da befandtes gamle og skrøbelige, ere alle borttagne og i stæden paa nye Tomt lige for Hoved-Bygningen i Stæden opført nye Udhuuser bestaaende af 2de Høe Lader med Over- og Under-Love i Midten, samt Tvende Skovs Laaver forand paa Nordsiden. Benæfnte lader og lover ere Tømret og bestaaende af 8te Laft; men Skovs Laderne af Bindingsværk beklæd med Bord. Denne Bygning er tækket med Bord og Tagsteen paa Lægter forsynet med fornødne mønne- Bord og Vin-Skeer. Paa østre Side af sidstnævnte Bygning er Fæehuus indrettet til 17 Creature, tækket med Bord og Tagsteen paa Lægter, samt beklæd med Bord og forsynet med Mønnebord og Vind-Skeer.
Femte: Den i Forretningn af 1te Febr. 1776 benæfnte Kione, som Provsten tilkiendegav var u-brugelig, har han forfløttet ned i den saa kaldede Griise Løkke forsynet med Bord Klædning og Steen paa Taget alt i god Stand.
Siette: Andviiste Provsten Schelven tvende af Ham indrettede Wand Brønde som forhen ikke fandtes her ved Præstegaarden. Fra den eene Brønd er andbragt Rør under Jorden til Fæe Huuset hvor Vandet ved een Pompe optages.
Alle forbeskrevne Ud-Huuse som befantes i god Stand ere andstrøgne med brunrødt og Tiære.
Syvende: Fremlagde Provsten Schelven en Regning og optegning over eendeel ved Ham nye opsat Bygninger siden Hands andkomst til Kaldet, hvilke have kostet ham til sammen 464 rd. 2 o. 7 s. Samme Regning er dateret i Dag og læggtes ad Acta under No 3.
Provsten Schelven bad Retten ville tage disse nye Bygninger i Øyesyn og overveye om samme ikke haver kostet hvad i Regningen findes andført.
Efter at Retten paa det nøyeste havde besigtet de i berørte Regning benæfnte Huus og Bygninger, befandtes, efter beste Skiønnende, at samme til fulde haver kostet hvad i Regningen er andført der for alle udgiør den Summa 464 rd. 2 o. 7 s.
Ottende: Indgav Provsten Schelven een optegnelse over Hands andvente Bekostninger til denne Tiid paa Præstegaardens Jorder bestaaende i Rødning, Grøfters andlæg og Steengiærders opsætning, samt tvende Huusmands Pladsers Udfløtning fra ind-Jorderne, der alt har kostet Ham, koster til Folkene u beregnet I Reede Penge den Summa 268 rd. 92 s. Hvilken Optegnelse er Dateret Dags Dato og lægges ad acta under No 4.
For alle fornæfnte nye Bygninger satte paa nye Tomter og øvrige giorde Forbedringer paa denne Præstegaard forbeholder Provst Schelven sig hands Enke og Arvinger i sin Tiid af Eftermanden Erstatning og godtgiørelse af Eftermanden i Embedet. Og som han intet viidere ved denne Forretning havde at erjndre, Saa udbad Han Forretningen sluttet og sig beskreven meddeelt. Hvorefter Forretningen af Rettens Administrator blev sluttet og skal vorde Hr Provsten beskreven given.
B. Strøm Hans Allung Lars L.O.S. Olsen Bergene G. Michelsen A. A.H.S. Halvorsen Christen C.H.S. Halversen Schyhagegn Pauel Jacobsen Lie

Collapse text