«Deifjeldet 10-8-22.»

1897, 30. April
Res. om Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand
i Aamots Herred

De af Aamots Herredsstyrelse i Møder den 25de Februar 1895 og 7de September 1896 vedtagne Regler angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand i Herredet approberes i Henhold til Lov om Indskrænkninger i Brug af Ild i Skog og Mark af 14de Juli 1893 § 5 og Lov af 27de Juli 1896 i følgende Form:

Regler
angaaende Forebyggelse og Slukning af Skogbrand for Aamot Herred

§ 1.
Med Hensyn til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand inddeles Herredet i 8 Kredse, nemlig:

1. Vestre Aabu Kreds – fra Braaten til Engaaen, omfattende Gaardsnummerne 1-7 inkl. og disse underliggende Brugsnummere.
2. Rena Kreds – fra Engaaen til og med Sorknæs, øvre og nedre Aasbygden samt Kaasen, Alme, Kilde, Sønsthagen og Melhagen, omfattende Gaardsnummer 8.26 inkl., 30, 31, 32, 33 og 34 samt underliggende Brugsnummere.
3. Øgle og Viken Kreds – Hovdnæsset, Øgle og Viken, altsaa Gaardsnummerne 27, 28 og 29 samt underliggende Brugsnummere.
4. Haugedalen Kreds – omfattende de i Haugedalen, Ulvaaen og Blikberget beliggende Eiendomme, altsaa Gaardsnummerne 40, 41, 42, 52, 53 og 57 med underliggende Brugsnummere.
5. Østre Aabu Kreds – fra Heien og sydover paa Glommens Østside til Elverums Grændse, altsaa omfattende Gaardsnummerne 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 54, 55, 56 og underliggende Brugsnummere.
6. Deset Kreds – Rød og nordover, Deset, Løvset og til Rendalens Grændse, omfattende Gaardsnummerne 35, 36, 37, 38 og 39 samt underliggende Brugsnummere, forsaavidt disse ikke er beliggende i Osen.
7. Slemdalen Kreds – omfattende Ossjøens Vestside samt den til Slemma og Bielve beliggende Skog.
8. Osdalens Kreds – omfattende Ossjøens Østside samt de til nordre Osa og Bielve beliggende Eiendomme.

§ 2.
For det hele Herred vælger Herredsstyrelsen en Brandchef med Suppleant og for hver Kreds en Kredsforstander med Suppleant og for hver Kredsforstander med Suppleant; valgbare ere kun Eiere, Bestyrere eller Brugere af matrikuleret Jord. Samtlige Funktionærer fungerer i 3 Aar og er berettigede til at undslaa sig for Gjenvalg i ligesaa lang Tid som den, i hvilken de har fungeret. I Tilfælde af Afgang ved Dødsfald eller af anden Aarsag afholdes nyt Valg paa Funktionærer i den Afgangnes Sted for den tilbageværende Del af Funktionstiden.

§ 3.
Brandchefen har Overledelsen over Kredsforstanderne og har i Skogbrandstilfælde at indfinde sig paa Aastedet, forestaa Slukningsarbeidet og træffe Bestemmelse om Indkaldelse af fornødent Mandskab samt i det hele at føre Indseende med nærværende Reglers Overholdelse.

Det paaligger Kredsforstanderen at holde Øie med, at Bestemmelserne i Lov af 14de Juli 1893 angaaende Brug af Ild i Skog og Mark m.v. overholdes, og at Overtrædelser anmeldes. Saasnart han erfarer, eller har Grund til at antage, at Skogbrand er opstaaet paa nogen til hans Kreds hørende Eiendom, da har han øieblikkelig at underrette Brandchefen derom og at inkalde sin Kredses Mandskab til Brandstedet og der lede Slukningsarbeidet, indtil Brandchefen indfinde sig, og samtidig efter Omstændighederne at varsle en eller flere af de nærmest boende Kredsforstandere om snarest muligt at indfinde sig paa Brandstedet med sine Mandskaber. Tiltrænges mere Mandskab, har Kredsforstanderen eller Brandchefen, naar denne har indfundet sig, hurtigst ved udsendt Budstikke eller paa anden hensigtsmæssig Maade at indkalde de øvrige Kredsforstandere inden Herredet med sine Mandskaber. Erfarer Kredsforstander, at Skogbrand er opstaaet i nogen af de andre Kredse inden Herredet, har han derom snarest muligt at varsle vedkommende Kredsforstander, som derefter har at iagttage det fornødne overensstemmende med foranstaaende.

Udbryder det Ild samtidig paa flere Steder, har Brandchefen at fordele Mandskaberne efter bedste Skjøn.

§ 4.
Enhver Eier af matrikuleret Eiendom inden Herredet har i Skogbrandstilfælde uopholdelig efter Brandchefens eller Kredsforstanderens Tilsigelse at skaffe et Antal Mandskaber i Forhold til sin Matrikulskyld, saaledes at den, som inden Herredet har en samlet Skyld

fra og med 2 Mark indtil 5 Mark, skaffer 1 Mand
fra og med 5 Mark indtil 15 Mark, skaffer 2 Mand
fra og med 15 Mark indtil 25 Mark, skaffer 3 Mand
fra og med 25 Mark indtil 35 Mark, skaffer 4 Mand
o. s. v. i samme Forhold opover.

Hvis ikke vedkommende Eier kan skaffe det bestemte Antal Mandskaber i rette Tid, kan Brandchefen eller Kredsforstanderen leie disse paa vedkommendes Regning.

Til disse Mandskaber, der har at fremmøde med fornødne Redskaber, har vedkommende Eier at yde Kost og Betaling for et Tidsrum af 3 – tre – Døgn. Benyttes vedkommende Mandskaber længere, betales de paa samme Maade som andre Mandskaber overensstemmende med § 12.

Herredsbestyrelsen har at bestemme, til hvilken af de efter § 1 inddelte Kredse enhver af føromhandlede Eiendomsbesidderes Mandskab bliver at henregne, saaledes at en efter Stedforholdene, Bebyggelse og andre Hensyn, som her bør komme i Betragtning, hensigtsmæssig Fordeling finder Sted.

Udenbygdsboende Eier har til vedkommende Kredsforstander at opgive et for denne bekvemt beliggende Sted inden Herredet, hvor Tilsigelse af Vedkommendes pligtige Mandskaber kan finde Sted, ligesom Kredsforstanderen ogsaa altid skal være berettiget til at leie det pligtige Mandskab paa vedkommende Udenbygdsboendes Regning.

§ 5.
Foruden de i § 4 omhandlede Mandskaber er enhver inden Herredet bosat voxen Mand, som er arbeidsdygtig og skikket til at deltage i Slukningsarbeidet, og som ikke har Forfald, der kjendes gyldigt, paa Brandchefes eller Kredsforstanderens Tilsigelse – naar saa findes paakrævet – forpligtet til at indfinde sig paa Brandstedet medhavende saavidt muligt forhaandenværende Redskaber saasom Øx, Spade og Hakke, og der udføre, hvad Brandchefen eller Kredsforstanderen paalægger ham mod saadan Godtgjørelse, som omhandles i § 12.

§ 6.
Det opbudte Slukningsmandskab skal ikke ophøre med Slukningsarbeidet eller forlade Brandstedet, førend Brandchefen eller vedkommende Kredsforstander dertil giver Tilladelse eller Ordre. Antager man, at Ilden er slukket, har Brandchefen eller Forstanderne at udvælge nogle Mænd, som efter Tur har at holde Vagt, indtil man er fuldstændig sikker for Ildens videre Opblussen. Saavidt mulig har Brandchefen eller Kredsforstanderen paa Stedet at indhente Oplysninger om, hvordan Ilden er opstaaet, og derom snarest muligt at indgive Indberetning til Herredsstyrelsen.

§ 7.
Brandchefen eller vedkommende Kredsforstander kan uden Hensyn til Indsigelse fra Eierens Side – for at begrændse eller standse Ilden – fælde tilstødende Skog, nedrive Gjærder, grave Diger, optænde Modild og forøvrigt iagttage de til Ildens Slukning nødvendige Forholdsregler.

Forinden der skrides til nogen større Foranstaltning af foranstaaende Art, bør – forsaavidt Tid og Omstændigheder maatte tilstede det – 2 Kredsforstandere raadspørges.

§ 8.
Efter Herredsstyrelsens Bestemmelse kan anskaffes for Slukningsarbeidet nødvendige Redskaber, saasom Øxer, Spader og Hakker, hvilke skal opbevares paa bekvemme Steder. Vedkommende Kredsforstander har at paase, at disse Redskaber til enhver Tid er tilstede og tilgjængelige for Øiemedet.

§ 9.
Enhver inden Herredet, som bliver vidende om, at Skogbrand er opstaaet, har derom snarest at underrette Brandchefen eller en Kredsforstander.

§ 10.
Herredsstyrelsen kan, efterat Brandchefen har havt Anledning til at udtale sig, bestemme, at der paa Steder inden Herredet, hvor der er særlig Fare for Skogbrand eller fra hvilke en større Del af Skogterrænet kan overskues, skal holdes Vagt i Tidsrummet fra 1ste Juni til 10de August. Udbryder der Ild paa noget Sted, eller opdager Vagten mistænkelig Røg, har den hurtigst at underrette nærmest boende Kredsforstander derom og at begive sig til Brandstedet, om den tror at kunne slukke eller begrændse Ilden. Hvor Anlæg af Telefonledninger til Udsigtspunkter findes paakrævede, kan Herredsstyrelsen fatte Bestemmelse om, at saa sker.

§ 11.
I Tiden fra 1ste Juni til 10de August maa Brandchefen, Kredsforstandere og deres Suppleanter ikke foretage Reiser udenfor Herredet uden at have sørget for duelige Stedfortrædere, som for Tilfældet antages af Formandskabets Ordfører, som strax har at underrette Brandchefen.

§ 12.
Brandchefen og Kredsforstanderne tilstaaes en Godtgjørelse af Kr. 5,00 – fem Kroner – pr. Dag, de i Stillingens Medfør, maa opholde sig i Marken, samt Kr. 3,00 – tre Kroner – i Erstatning pr. Dag for Hest, om saadan benyttes. Derhos kan Brandchefen tilstaaes af Herredsstyrelsen en aarlig Løn eller Godtgjørelse for sit Arbeide samt tillige Erstatning for Skyds og andre nødvendige Udgifter. Godtgjørelse for den i § 10 omhandlede Vagt bestemmes af Herredsstyrelsen.

De Mandskaber, som ikke pligtes af vedkommende Eiendomsbesiddere overensstemmende med § 4 uden særskilt Godtgjørelse, betales med Kr. 2 – to Kroner – pr. Dag.

§ 13.
Viser Brandchefen, nogen Kredsforstander eller noget Mandskab sig særdeles duelig eller pligtopfyldende ved Slukning af Skogbrand, kan Herredsstyrelsen tildele denne en passende Gratifikation.

§ 14.
Finder Herredsstyrelsen, at Brandchefen eller nogen Kredsforstander viser sig skjødesløs eller uduelig i Udførelsen af sit Hverv, kan den adskedige Vedkommende og vælge en ny i hans Sted.

§ 15.
Umiddelbart efter Skogbrand har Kredsforstanderne gjennem Brandchefen at indgaa med Indberetning til Herredsstyrelsen om, hvorvidt deres respektive Mandskabsydere har skaffet det bestemte Antal Mandskaber overensstemmende med § 4 i rette Tid, og forøvrig oplyse, om nogen har gjort sig skyldig i Forsømmelse af Pligter paalagte efter foranstaaende Regler. Indberetningen bør tillige indeholde Oplysninger om Ildens Udbredelse, Skadens Størrelse og øvrige Omstændigheder, som antages at være af Interesse.

§ 16.
Kredsforstanderne har gjennem Brandchefen at indsende Regnskab over de ifølge foranstaaende Regler paaløbne Udgifter overensstemmende med nærmere Instrux, som meddeles af Herredsstyrelsen.

§ 17.
Samtlige Udgifter, som overensstemmende med foranstaaende Regler maatte paaløbe til Foranstaltninger til Forebyggelse og Slukning af Skogbrand, forskydes eller betales af Herredskassen og udlignes paa Herredets Matrikul-Skyld, dog saaledes, at herfra efter Herredsstyrelsens Bestemmelse kan undtages Jord- og Sæterbrug, hvortil der enten ikke hører Skog, eller hvis Skog eller Skogrettighed repræsenterer en saa liden Værdi, at Herredsstyrelsen finder, at vedkommende Brug bør være fritaget for at deltage i Udgifterne. De udlignede Beløb kan inddrives i Forbindelse med og efter de samme Regler som Herredsskatten.

Herredsstyrelsen kan bestemme, at der ved Udligning paa Maade som anført oprettes særskilt Fond til Bestridelse af eventuelle Udgifter, som i Henhold til Lov eller approberede Regler medgaar til Forebyggelse eller Slukning af Skogbrand inden Herredet.

§ 18.
Findes der inden Herredet Statseiendom, som er særskilt skyldsat, bør denne bidrage sin Andel i føromhandlede Udgifter efter Matrikulskylden. Hvis derimod vedkommende Statseiendom ikke er særskilt skyldsat, bidrager denne sin Andel efter det Forhold, som bestemmes af Herredsstyrelsen med vedkommende Regjeringsdepartements Approbation.

§ 19.
I Henhold til § 6 i Lov af 14de Juli 1893 straffes Overstrædelser af de i foranstaaende §§ 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10 (for Vagtens Vedkommende) og 11 paabudte Bestemmelser og Regler med Bøder, forsaavidt Vedkommende ikke bliver at straffe efter noget paa Tilfældet anvendeligt strengere Straffebud.

§ 20.
Nærværende Regler træder i Kraft den 1ste Juni 1897.

Den 5. juni 1930 sto dette i avisa Østlendingen:

«Ny vakthytte på Deifjellet.
Åmot formannskap har behandlet en skrivelse fra skogbrannchef Gunnar Helgesen, som forslår at der opsettes ny vakthytte på Deifjellet. Den vil antagelig komme på ca. 1 000 kr. Formannskapet bevilget enstemmig 1 000 kr. av skogbrannfondet. Til å ordne med opførelsen av hytten valgtes Olav Mykleby og Jens Løvberg.»

Den 7. september 1932 publiserte Hamar Stiftstidende denne artikkelen:

«Ny skogbrandstasjon bygget på Deifjellet i Åmot.
Den er større og bedre enn den gamle.
Det er i sommer bygget ny skogbrandstasjon på Deifjellet i Åmot. Ved henvendelse til skogeier Olaf Mykleby får vi oplyst at den gamle var blitt så skrøpelig at en ny var påkrevet. Den gamle, som blev bygget i 1898 for Åmot skogbrandvesens regning var dessuten temmelig liten, 3 X 3,5 meter. Den nye er bygget for Skogbrandforsikringens regning. Den er 5,12 X 4,30 meter og inneholder et større kjøkken og et mindre soverum. Den har en cisterne som samler op vann og der er anbragt lynavleder på den. Den nye brandstasjon, som er bygget efter tegning av arkitekt Blakstad, Koppang, kommer på 3 200 a 3 300 kroner. Den gamle brandstasjon vil ikke bli revet. Man skal reparere en del på den i høst.»

Den 28. mars 1933 sto denne notisen i avisa Østerdal Folkeblad:

«Vaktholdet på Deifjellet.
Åmot formannskap godkjente på møte i går overenskomst mellem Thora Hedlund og skogbrandchefen angående vaktholdet på Deifjellet til sommeren.»

Den 5. juni 1934 formidlet Østerdal Folkeblad denne notisen:

«Skogbrandvakten på Deifjellet blev satt ut fredag. Fra samme dag er også all bråtebrenning rundt omkring i bygden forbudt, og man ber oss henstille til folk å være opmerksom herpå, da en bråtebrann for brannvakten lett kanb ta sig ut som tilløp til skogbrand og derved kan den forårsake blindallarm og mange ubehageligheter ellers.»

Den 15. mars formidlet Østlendingen denne nyheten:

«Tora Hedlund blev ansatt som brannvakt på Deifjellet for sommeren 1938 for en godtgjørelse av kr. 6,50 pr. dag. Skogbrannchefen blev bemyndiget til å sette op gjerde rundt vakthytten.»

Den 31. mai 1945 sto denne annonsen i Hamar Stiftstidende:

«Brannvakt på Deifjellet.
På Deifjellet brannvaktstasjon i Åmot skal straks ansettes brannvakt for inneværende sommer. Vakttid fra 1. juni til 31. august. Lønn f. t. kr. 9 pr. dag. Søknad sendes undertegnede straks.
Ordføreren i Åmot, Rena»

Den 8. juni samme år formidlet Østlendingen gjennom en notis utfallet av denne ansettelsessaken:

«Ny brannvakt på Deifjellet i Åmot.
Marius Tykkeriset ansatt.
Etter det vi erfarer er Marius Tykkeriset ansatt som nu brannvakt på Deifjellet i Åmot etter Tora Helund, som avgikk ved døden. Som suppleant til stillingen, i tilfelle Tykkeriset ikke tar den, er innstillet Sina Buen.»

Den 15. juli 1946 sto disse linjene i avisa Østlendingen under overskriften «Kommunalt nytt i Åmot»:

«Brannvakt Marius Tykriset søkte om å få fri frakt til og fra Deifjellet. Det ble vedtatt at lønnen til brannvakten på Deifjellet forhøies til 11 kroner pr. dag for sommeren 1946 på betingelse av at han selv bekoster de nødvendige frakter.»

Den 6. november 1931 sto disse minneordene om en tidligere skogbrannvakt på Deifjellet i avisa Skandinavien:

Fhv. Skogsbestyrer Amund Ulvaaen er død, vel 84 Aar gammel. Ulvaaen var fra Høiaasen i Elverum, men kom som ung, ugift Mand til Aamot, hvor han kjøbte Voldstua i Ulvaaen. I 90-Aarene flyttet han ned til Haugedalen, hvor han boede helt til de sidste Aar. Amund Ulvaaen var Typen paa de gamle Skogskarer. Han havde en stor Barneflok – otte Barn – og det var vanskelig nok mangen Gang at faa Enderne til at mødes i Trange Tider; men han satte sin Ære i at klare sig sjøl, og det gjorde han ved Arbeidsomhed og Paapasselighed. I en lang Aarrække var Afdøde Skogsbestyrer i Melhagen, senest i Direktør Helge Almes Tid. I 16 Aar var han Brandvakt paa Deifjeldet, en Stilling han skjøttet til Skogselskabets og Skogeiernes største Tilfredshed. Dette fik ogsaa Udtryk efter at han havde havt Stillingen i 10 Aar, idet han da fik overrakt et stort Pengebeløb som Erkjendtlighedsgave fra Bygdens Skogeiere, Diplom fra Hedemarkens Amtsskogselskab og en gave fra Skogbrandforsikringsselskabet.»

Den 10. juli 1953 trykte avisa Nationen dette leserinnlegget:

«Kvinnelig skogbrannvakt
I Deres avis for fredag den 3. juli d. å. side 6, 3. spalte er inntatt en notis om Kvinnelig skogbrannvakt. Jeg må be om å få korrigert notisen, idet Gunhild Beinstigen ikke er Norges første kvinnelige skogbrannvakt.
Jeg kan opplyse at fru Tora Hedlund har vært ansatt som skogbrannvakt på Deifjellet brannvaktstasjon på Deset i Åmot i hele 23 år. Fra og med 1922 til og med 1944. For øvrig kan det opplyses at det også i Ytre Rendal har vært kvinnelig skogbrannvakt tidligere, men navn og år kjennes ikke av meg.
Tollef Meldieseth, skogbrannsjef.»

Den 7. april 1970 sto denne notisen i Østlendingen:

«Åmot sier nei til skogbrannvakt fra fly
Formannskapet i Åmot har takket nei til tilbudet fra Flytransport i Hamar om skogbrannovervåking fra fly i sommer. Avslaget er begrunnet med at Åmot allerede har ordnet seg med skogbrannvakt.
Skogbrannsjefen er ellers av den mening at Åmot ikke kan få billigere og mer effektiv overvåking enn den Rolf Bergset sørger for fra Deifjellet. Skogbrannsjefen mener også at kommunen bør vente til den nye brannloven er vedtatt.
Åmot brukte i fjor neste 10 000 kroner på skogbrannvakt, mens Flytransports tilbud for hele Hedmark på 100 000 kroner, ville gitt en utgift for Åmot på bare 6 850 kroner, melder formannskapet.»

Fra Østlendingen, 1. februar 1974:

«Rolf Bergseth, Deset, fyller 60 år i morgen, lørdag 2. februar. Fra sin ungdom er han kjent som en god skiløper. To ganger deltok han i Holmenkollen, og ellers nevner vi at han flere ganger har deltatt i Birkebeinerrennet og Moraløpet. Han er også interessert i elghundoppdrett, som han har drevet med i flere år, og han har vært dommer i Elghundklubben. De siste år har han vært skogbrannvakt på Deifjellet på Deset. Dagen feires på Bjørke, Deset.»

Den 31. mai 1999 sto denne notisen i avisa Glåmdalen:

«Speider etter farer ved Gråfjellet.
ÅMOT: Den gamle brannvakthytta ved Deifjellet som ligger ved Deset kommer i ny bruk igjen, når skytefeltmotstanderne inntar den i sommer. I helgen ble det igangsatt dugnadsarbeid. Før var hytta i bruk for å speide etter brann. Nå er det andre farer som truer Gråfjellet, sier Ellen Ausland Dieset, leder for Folkeaksjonen Stopp Regionfelt Østlandet. Hver søndag i sommer kan turgåere i Gråfjellet ta en tur innom hytta, hvor de vil finne informasjon om skytefeltet og det vil dessuten være enkel servering. Vi vil vise folk de flotte naturområdene vi kjemper for å bevare, sier Dieset.»

Collapse text